Christian Zwingmann

dansk arkitekt (1827-1891)

Christian Ferdinand Zwingmann (født 27. maj 1827 i Riga, død 4. maj 1891Sankt Josephs Hospital i København) var en dansk arkitekt.

Christian Zwingmann
Født27. maj 1827 Rediger på Wikidata
Riga, Letland Rediger på Wikidata
Død4. maj 1891 (63 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseArkitekt Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Han var søn af tyske forældre (faren var tømrermester), kom i murerlære og rejste 1851 til København, hvor han gennemgik Kunstakademiet og vandt dets sølvmedaljer. Han tegnede hos N.S. Nebelong, men var dog nærmest elev af Gottlieb Bindesbøll, for hvem han var konduktør ved restaureringen af Marsvinsholm ved Ystad; efter Bindesbølls død byggede Zwingmann tårnspirene efter egen tegning. 1858 rejste han sammen med Vilhelm Klein til udlandet, og 1860 blev han konduktør for Ferdinand Meldahl ved genopførelsen af Frederiksborg Slot. I disse år opførte han apoteket i Hørsholm, en amtmandsbolig i Hillerød, en stor sognekirke i parken ved Marsvinsholm (1862-65) og slottet Kulla-Gunnarstorp nord for Helsingborg i Sverige, samt restaurerede herregården Karsholm i Skåne. 1869-71 foretog han atter en udenlandsrejse, og 1876 udstillede han et projekt til Marmorkirkens fuldførelse, som blev købt af C.F. Tietgen; på grund af tiltagende svagelighed fik Zwingmann imidlertid ikke mere med sagen at gøre. Han døde som en ensom mand; han var en varm ven af Danmark, som han betragtede som sit egentlige fædreland.

Galleri

redigér
 
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Eksterne henvisninger

redigér