Christinna Pedersen

dansk badmintonspiller, født 1986
Denne artikel omhandler en badmintonspiller. Opslagsordet har også en anden betydning, se Christina Pedersen.

Christinna Pedersen (født 12. maj 1986 i Aalborg) er en dansk badmintonspiller, der har specialiseret sig i dame- og mixeddouble. Blandt hendes bedste resultater er All England-sejren i damedouble sammen med Kamilla Rytter Juhl i 2018,[1] og hun er den hidtil eneste danske badmintonspiller, der har vundet to OL-medaljer (bronze i mixeddouble 2012 og sølv i damedouble 2016).[2]

Christinna Pedersen

Christinna Pedersen under French Open 2013.
Personlig information
Født 12. maj 1986 (37 år)
Aalborg, Danmark Rediger på Wikidata
Bopæl Aalborg
Højde 178 cm Rediger på Wikidata
Vægt 68 kg Rediger på Wikidata
Kæreste Kamilla Rytter Juhl
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Badmintonspiller, olympisk deltager (2012, 2016) Rediger på Wikidata
Deltog i badminton at the 2012 Summer Olympics – mixed doubles,
2013 Badminton verdensmesterskab – double for kvinder,
Badminton under sommer-OL 2012 (damedouble),
2014 europæisk badminton mesterskab – mix double,
2014 europæisk badminton mesterskab – kvinde double med flere Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Europamester,
national mester,
olympisk sølvmedalje (2016),
olympisk bronzemedalje Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

I marts 2019 bekendtgjorde hun, at hun ikke længere havde samme ærgerrighed og derfor trak sig fra landsholdet, idet hun dog fortsat ville spille på sit danske klubhold.[3]

Historie redigér

I 2012 vandt Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl deres første Superseries-turnering, Malaysia Open, og blev dermed de første danskere til at vinde en superserie i damedouble. Samme år blev de Europamestre i damedouble sammen. Parret har vundet i alt fem Superseries-turneringer, heriblandt Masters Finals i 2013. De har desuden tabt ti Superseries-finaler sammen.

Sammen med Joachim Fischer dannede hun par i mixeddouble fra 2008, til parret blev skilt af Badminton Danmark i efteråret 2017.[4] Dette par vandt 13 Superseries-turneringer, heriblandt tre Masters Finals (2008, 2012 og 2013) og Denmark Open fire gange (2008, 2009, 2011 og 2016), mens de nåede finalen i ti Superseries-turneringer, hvor de tabte.

Christinna Pedersen har deltaget i de olympiske lege sammen med Rytter Juhl i 2012 samt i OL 2016, hvor parret vandt sølvmedalje.[2] I mixeddouble deltog hun sammen med Fischer i de samme lege, og her blev det til bronzemedalje i London 2012, mens parret ikke gik videre efter det indledende gruppespil i Rio de Janeiro 2016.

Pedersen har efter at være blevet skilt fra Fischer i mixeddoublen dannet par med Mathias Christiansen. Det nye par fik hurtigt succes, idet de i februar 2018 vandt India Open,[5] og ved All England samme år nåede de semifinalen.[6]

Sportslige meritter redigér

Sæson Begivenhed Disciplin Plads Navn
1998/1999 Danmark: Singlemesterskaber for U/13 Mixeddouble 1 Christinna Pedersen, Gug / Anders Olander, Højbjerg
2000/2001 Danmark: Singlemesterskaber for U 15 Damedouble 1 Christinna Pedersen, GUG / Maria Søndergaard, Vorup
2002/2003 Danmark: Singlemesterskaber for U/17 Damedouble 1 Mette Bisgaard, Nr. Broby / Christinna Pedersen, GUG
2002/2003 Danmark: Singlemesterskaber for U/17 Mixeddouble 1 Rasmus Bonde, Aarhus / Christinna Pedersen, GUG
2003/2004 Danmark: Singlemesterskaber for U/19 Mixeddouble 1 Rasmus Bonde / Christinna Pedersen, Gug
2005 Europamesterskab for juniorer Damedouble 2 Christinna Pedersen / Tine Kruse
2005 Europamesterskaber for juniorer Mixeddouble 1 Rasmus Bonde / Christinna Pedersen
2006 Czech International Damedouble 1 Mie Schjøtt-Kristensen / Christina Pedersen (DEN)
2006/2007 Danmark: Singlemesterskaber Damedouble 1 Christinna Pedersen, Frederikshavn / Mie Schjøtt-Kristensen, Hillerød
2007 Tyrkiet: Internationale mesterskaber Mixeddouble 3 Rasmus Bonde / Christinna Pedersen (DEN)
2007 Swedish International Stockholm Mixeddouble 1 Rasmus Bonde / Christinna Pedersen (DEN)
2007 Portugal International Mixeddouble 1 Rasmus Bonde / Christinna Pedersen (DEN)
2007 Czech International Damedouble 1 Mie Schjøtt-Kristensen / Christina Pedersen (DEN)
2007 Finnish International Damedouble 1 Mie Schjøtt-Kristensen / Christinna Pedersen (DEN)
2007 Dutch Open Mixeddouble 1 Rasmus Bonde Nissen / Christina Pedersen (DEN)
2007 Czech International Mixeddouble 1 Rasmus Bonde / Christina Pedersen (DEN)
2008 Denmark Open Mixeddouble 1 Joachim Fischer Nielsen / Christinna Pedersen (DEN)
2008 Dutch Open Mixeddouble 1 Joachim Fischer Nielsen / Christina Pedersen (DEN)
2009 Denmark Open Mixeddouble 1 Joachim Fischer Nielsen / Christinna Pedersen (DEN)
2009 VM Mixeddouble 3 Christinna Pedersen / Joachim Fischer Nielsen
2012 OL Mixeddouble 3 Christinna Pedersen / Joachim Fischer Nielsen
2013 VM Damedouble 2 Christinna Pedersen / Kamilla Rytter Juhl
2015 VM Damedouble 2 Christinna Pedersen / Kamilla Rytter Juhl
2016 OL Damedouble 2 Christinna Pedersen / Kamilla Rytter Juhl
2017 VM Damedouble 3 Christinna Pedersen / Kamilla Rytter Juhl

Privat redigér

Hun er kæreste med Kamilla Rytter Juhl, og de er bosat i Aalborg. Sammen fik de datteren Molly i januar 2019,[7] og dette var medvirkende til hendes beslutning om at trække sig fra landsholdet.[3] Parret blev gift i august 2020.[8][9]

Referencer redigér

  1. ^ "Dansk damedouble sikrer første triumf i All England". DR. Ritzau. 18. marts 2018.
  2. ^ a b Hare, Hans-Henrik Hybholt (10. oktober 2017). "Derfor tav danske badminton-kærester: Risikerer dødstrusler". Ekstra Bladet. Hentet 19. marts 2018.
  3. ^ a b Hansen, Lasse Kjær (11. marts 2019), Christinna Pedersen stopper på det danske landshold for at hellige sig familielivet, badminton.dk
  4. ^ Palle, Frederik; Fallesen, Henrik (31. august 2017). "Dybt skuffet Fischer: Min karriere er faldet til jorden". DR. Hentet 10. oktober 2017.
  5. ^ "Dansk mixeddouble vinder finale i Indien". Ekstra Bladet. Ritzau. 4. februar 2018. Hentet 19. marts 2018.
  6. ^ "Dramatik i nat: Danskere i All England-finalen". Ekstra Bladet. Ritzau. 18. marts 2018. Hentet 19. marts 2018.
  7. ^ Roth, Christopher (6. januar 2019), Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen er blevet forældre, TV 2 Sport, hentet 11. marts 2019
  8. ^ https://www.instagram.com/p/CEOp5MVjtI_/?igshid=a1sw6dgg4ryu
  9. ^ Brader, Josefine Blicher (23. august 2020), Badminton-stjerner er blevet gift: - Vi skal lige vænne os til at kalde hinanden kone, TV 2, hentet 23. august 2020

Eksterne henvisninger redigér