Christopher Sherratt White (født 9. september 1960 i Gisborne, New Zealand) er en newzealandsk tidligere roer og dobbelt verdensmester.

White vandt en bronzemedalje for New Zealand i disciplinen firer med styrmand ved OL 1988 i Seoul. Ian Wright, George Keys, Greg Johnston og styrmand Andrew Bird udgjorde resten af besætningen. I finalen kom den newzealandske båd ind efter Østtyskland og Rumænien, der vandt henholdsvis guld og sølv.[1] Han deltog også ved både OL 1984 i Los Angeles, OL 1992 i Barcelona og OL 1996 i Atlanta, uden dog at vinde medalje ved nogen af disse lege.

White vandt desuden to VM-guldmedaljer i otter i henholdsvis 1982 og 1983, samt to sølvmedaljer i firer med styrmand i henholdsvis 1985 og 1986.[2]

OL-medaljer redigér

Referencer redigér

  1. ^ "Sportsreference.com: Chris White". Arkiveret fra originalen 18. april 2020. Hentet 2019-10-07. (engelsk)
  2. ^ "Worldrowing.com: Chris White". Arkiveret fra originalen 8. januar 2021. Hentet 2019-10-07. (engelsk)

Eksterne henvisninger redigér