Chrudim (tjekkisk udtale: [ˈxruɟɪm]) er en by i tjekkiske region Pardubice med omkring 23.000 indbyggere, hvilket gør den til den næststørste by i regionen. Den historiske bymidte er velbevaret og er beskyttet ved lov som en urban monumentzone.

Chrudim
Chrudim Rediger på Wikidata
Chrudims byvåben Chrudims byflag
Overblik
LandTjekkiet Tjekkiet
BorgmesterFrantišek Pilný[1] Rediger på Wikidata
Grundlagt995 Rediger på Wikidata
Postnr.537 01, 537 03, 537 05, 538 21, 538 31 Rediger på Wikidata
Nummerplade­bogstav(er)E Rediger på Wikidata
Demografi
Indbyggere 23.441 (2024) Rediger på Wikidata
 - Areal33,2 km²
 - Befolknings­tæthed706 pr. km²
Andet
TidszoneCentraleuropæisk sommertid Rediger på Wikidata
Højde m.o.h.240 m Rediger på Wikidata
Hjemmesidewww.chrudim.eu
Oversigtskort
Chrudim ligger i Tjekkiet
Chrudim
Chrudim
Chrudims beliggenhed i Tjekkiet 49°57′4″N 15°47′44″Ø / 49.95111°N 15.79556°Ø / 49.95111; 15.79556

Chrudim består af bydelene af Chrudim I-IV og landsbyerne Medlešice, Topol, Vestec og Vlčnov.

Geografi

redigér
 
Luftfoto af det historiske centrum

Chrudim ligger omkring 8 km syd for Pardubice hovedsageligt i højlandet Svitavy. Det højeste punkt er bakken Podhůra der er 356 moh. Denne bakke ligger i den sydlige spids af kommunens område, som strækker sig ind i Železne hory (Jernbjergene) og det eponyme beskyttede landskabsområde. Floden Chrudimka løber gennem byen.

Historie

redigér
 
Jomfru Marias himmelfartskirke

Den første skriftlige omtale af Chrudim er fra 1055, hvor hertug Bretislav 1. døde her ifølge Chronica Boemorum. Den kongelige by Chrudim blev grundlagt i 1276 af kong Ottokar 2. af Bøhmen for sin beliggenhed på en rute fra Prag til Mähren. Fra 1307 blev det en medgiftsby administreret af böhmiske dronninger.[2]

I begyndelsen af hussitterkrigene deltog Chrudim på den anti-katolske side, og den tysktalende befolkning forlod byen. Siden da har Chrudim været et næsten udelukkende nationalt tjekkisk område. Byen var i opposition til de regerende habsburgere under det mislykkede stænderoprør i 1547 og det bøhmiske oprør i 1618-1620, hvilket havde alvorlige konsekvenser for den. Chrudim var også hårdt ramt af Trediveårskrigen, hvor den evangeliske befolkning forlod byen som følge af genkatolisering.[2]

I løbet af det 18. og 19. århundrede mistede Chrudim delvist sin økonomiske og administrative betydning, men det er blevet et vigtigt uddannelses- og kulturcenter, hvilket førte til, at den fik tilnavnet "Athen of Eastern Bohemia". I 1871 blev jernbanen bygget, og byen genvandt økonomisk betydning.[2][3]

 
Resselovo-torvet
 
Mydlářovský Hus og bymurene

Indtil 1918 var byen en del af Østrig-Ungarn, leder af Chrudim-distriktet, en af de 94 Bezirkshauptmannschaften i Bøhmen.[4][5]

Referencer

redigér
  1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ a b c "Historie" (tjekkisk). Město Chrudim. Hentet 18. oktober 2021.
  3. ^ "About the city". Město Chrudim. Hentet 18. oktober 2021.
  4. ^ Chisholm, Hugh, red. (1911). "Chrudim" . Encyclopædia Britannica (11. udgave). Cambridge University Press.
  5. ^ Die postalischen Abstempelungen auf den österreichischen Postwertzeichen-Ausgaben 1867, 1883 und 1890, Wilhelm Klein, 1967