Ciechocinek

Ciechocinek; Ciechocinek
Ciechocineks byvåben	Ciechocineks byflag
Overblik
Land	Polen
Voivodskab	Kujawsko-pomorskie
Postnr.	87-720
Telefonkode	54
Nummerpladebogstav(er)	CAL
UN/LOCODE	PLCIK
Demografi
Indbyggere	10.415 (2021)
- Areal	15,3 km²
- Befolkningstæthed	683 pr. km²
Andet
Tidszone	UTC+1 (normaltid); UTC+2 (sommertid)
Højde m.o.h.	40 m
Hjemmeside	www.ciechocinek.pl
Oversigtskort
	Ciechocinek Ciechocineks beliggenhed i Polen 52°53′N 18°47′Ø / 52.88°N 18.78°ØKoordinater: 52°53′N 18°47′Ø / 52.88°N 18.78°Ø

Ciechocinek (polsk udtale: [t͡ɕɛxɔˈt͡ɕinɛk]; tysk (1941-1945): Hermannsbad) er en by i det nordlige, centrale Polen, i voivodskabet Kujawsko-pomorskie og har 10.415⁽²⁰²¹⁾^[1] indbyggere, og et areal på 15,3 km². Den er en del af powiat Aleksandrowski Den ligger ved floden Wisła omkring 10 km øst for Aleksandrów Kujawski og 20 km sydøst for byen Toruń i den historiske region Kujavia.

Ciechocinek er kendt for sine store salt-fordampningstårne.^[2] Eksperter har anset de lokale saltvandskilder for at være af ekstrem værdi og navngivet den termiske kilde nr. 14 "et naturvidunder" med store terapeutiske kvaliteter.

Historie redigér

Spagæster Ciechocinek med fordampningstårne i baggrunden, i mellemkrigstiden

Ciechocineks historie går tilbage til middelalderen. Det tilhørte Kongeriget Polen indtil Polens anden deling i 1793, hvor det blev annekteret af Preussen. I 1807 blev det en del af det kortvarige polske Hertugdømmet Warszawa, og i 1815 blev det en del af Kongrespolen, oprindeligt autonomt inden for Russiske Kejserrige, fra 1844 som en del af Guvernementet Warszawa. Da Wieliczka og Bochnia, byer som var rige på saltforekomster, faldt til Østrig i Polens første deling, trak saltressourcerne i Ciechocinek og det nærliggende Słońsk polske embedsmænds opmærksomhed^[3] På initiativ af Stanisław Staszic blev der oprettet et saltudvindingsprojekt. Udviklingen af spa-anlægget og kurstedet i Ciechocinek går tilbage til 1836.^[3] I 1867 fik Ciechocinek en jernbaneforbindelse med Bydgoszcz og Warszawa.^[3] Den hurtige udvikling og popularitet blandt gæster fra ind- og udland bidrog til tildelingen af stadsrettigheder i 1916.^[3]

Efter at Polen genvandt sin uafhængighed efter Første Verdenskrig i 1918, blev kurbadet overtaget af den polske regering og underordnet sundhedsministeriet.^[3] Nogle helbredelsesfaciliteter var blevet ødelagt under krigen, men blev ombygget, og nye pensionater, et posthus, skole, et bolig- og kommercielt kompleks, præsidentens palæ og andre faciliteter blev bygget.^[3] Sundhedsparken blev også oprettet, bestående af en termisk saltvandspool, Jordan-haven, en sportsplads og store grønne områder omkring fordampningstårnene.^[3]