Ciechocinek (polsk udtale: [t͡ɕɛxɔˈt͡ɕinɛk]; tysk (1941-1945): Hermannsbad) er en by i det nordlige, centrale Polen, i voivodskabet Kujawsko-pomorskie og har 10.415(2021)[1] indbyggere, og et areal på 15,3 km². Den er en del af powiat Aleksandrowski Den ligger ved floden Wisła omkring 10 km øst for Aleksandrów Kujawski og 20 km sydøst for byen Toruń i den historiske region Kujavia.

Ciechocinek
Ciechocinek Rediger på Wikidata
Ciechocineks byvåben Ciechocineks byflag
Overblik
Land Polen Polen
Voivodskab Kujawsko-pomorskie
Postnr. 87-720 Rediger på Wikidata
Telefonkode 54 Rediger på Wikidata
Nummerplade­bogstav(er) CAL Rediger på Wikidata
UN/LOCODE PLCIK Rediger på Wikidata
Demografi
Indbyggere 10.415 (2021)[1] Rediger på Wikidata
 - Areal 15,3 km²
 - Befolknings­tæthed 683 pr. km²
Andet
Tidszone UTC+1 (normaltid)
UTC+2 (sommertid) Rediger på Wikidata
Højde m.o.h. 40 m Rediger på Wikidata
Hjemmeside www.ciechocinek.pl
Oversigtskort
Monument for Stanisław Staszic i Park Tężniowy (Graduation Park)

Ciechocinek er kendt for sine store salt-fordampningstårne.[2] Eksperter har anset de lokale saltvandskilder for at være af ekstrem værdi og navngivet den termiske kilde nr. 14 "et naturvidunder" med store terapeutiske kvaliteter.

Historie redigér

 
Spagæster Ciechocinek med fordampningstårne i baggrunden, i mellemkrigstiden

Ciechocineks historie går tilbage til middelalderen. Det tilhørte Kongeriget Polen indtil Polens anden deling i 1793, hvor det blev annekteret af Preussen. I 1807 blev det en del af det kortvarige polske Hertugdømmet Warszawa, og i 1815 blev det en del af Kongrespolen, oprindeligt autonomt inden for Russiske Kejserrige, fra 1844 som en del af Guvernementet Warszawa. Da Wieliczka og Bochnia, byer som var rige på saltforekomster, faldt til Østrig i Polens første deling, trak saltressourcerne i Ciechocinek og det nærliggende Słońsk polske embedsmænds opmærksomhed[3] På initiativ af Stanisław Staszic blev der oprettet et saltudvindingsprojekt. Udviklingen af spa-anlægget og kurstedet i Ciechocinek går tilbage til 1836.[3] I 1867 fik Ciechocinek en jernbaneforbindelse med Bydgoszcz og Warszawa.[3] Den hurtige udvikling og popularitet blandt gæster fra ind- og udland bidrog til tildelingen af stadsrettigheder i 1916.[3]

Efter at Polen genvandt sin uafhængighed efter Første Verdenskrig i 1918, blev kurbadet overtaget af den polske regering og underordnet sundhedsministeriet.[3] Nogle helbredelsesfaciliteter var blevet ødelagt under krigen, men blev ombygget, og nye pensionater, et posthus, skole, et bolig- og kommercielt kompleks, præsidentens palæ og andre faciliteter blev bygget.[3] Sundhedsparken blev også oprettet, bestående af en termisk saltvandspool, Jordan-haven, en sportsplads og store grønne områder omkring fordampningstårnene.[3]

Galleri redigér

Referencer redigér

  1. ^ a b bdl.stat.gov.pl, hentet 3. oktober 2022 (fra Wikidata).
  2. ^ Ciechocinek homepage Arkiveret 29. maj 2006 hos Wayback Machine
  3. ^ a b c d e f g "Historia". Ciechocinek.pl (polsk). Hentet 12. oktober 2019.
 Spire
Denne artikel om polsk geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.