Sommertid

Sommertid er en justering af tidsangivelsen i forhold til normaltid (af mange kaldet "vintertid"), som effektueres ved at stille urene en time frem i sommerhalvåret. Perioden for sommertid strækker sig i Danmark fra sidste søndag i marts til sidste søndag i oktober.

Sommertid er almindeligt udbredt i Europa og Nordamerika. Størstedelen af verdens befolkning benytter det ikke, blandt andet fordi sommertid ingen mening har tæt på ækvator, hvor størstedelen af jordens befolkning bor.
     Benytter sommertid      Benytter ikke længere sommertid      Har aldrig benyttet sommertid
Tabel over sommertid i Danmark[1][2][3][4]
år fra til
1916 15. maj 30. sep
1940 15. maj 00:00 31. dec 24:00
1941 01. jan 00:00 31. dec 24:00
1942 01. jan 00:00 02. nov 03:00
1943 29. mar 02:00 04. okt 03:00
1944 03. apr 02:00 02. okt 03:00
1945 02. apr 02:00 15. aug 03:00
1946 01. maj 02:00 01. sep 03:00
1947 04. maj 02:00 10. aug 03:00
1948 09. maj 02:00 08. aug 03:00
1980 06. apr 02:00 28. sep 03:00
1981 29. mar 02:00 27. sep 03:00
1982 28. mar 02:00 26. sep 03:00
1983 26. mar 02:00 24. sep 03:00
1984 25. mar 02:00 30. sep 03:00
1985 31. mar 02:00 29. sep 03:00
1986 30. mar 02:00 28. sep 03:00
1987 29. mar 02:00 27. sep 03:00
1988 27. mar 02:00 25. sep 03:00
1989 26. mar 02:00 24. sep 03:00
1990 25. mar 02:00 30. sep 03:00
1991 31. mar 02:00 29. sep 03:00
1992 29. mar 02:00 27. sep 03:00
1993 28. mar 02:00 26. sep 03:00
1994 27. mar 02:00 25. sep 03:00
1995 26. mar 02:00 24. sep 03:00
1996 31. mar 02:00 27. okt 03:00
1997 30. mar 02:00 26. okt 03:00
1998 29. mar 02:00 25. okt 03:00
1999 28. mar 02:00 31. okt 03:00
2000 26. mar 02:00 29. okt 03:00
2001 25. mar 02:00 28. okt 03:00
2002 31. mar 02:00 27. okt 03:00
2003 30. mar 02:00 26. okt 03:00
2004 28. mar 02:00 31. okt 03:00
2005 27. mar 02:00 30. okt 03:00
2006 26. mar 02:00 29. okt 03:00
2007 25. mar 02:00 28. okt 03:00
2008 30. mar 02:00 26. okt 03:00
2009 29. mar 02:00 25. okt 03:00
2010 28. mar 02:00 31. okt 03:00
2011 27. mar 02:00 30. okt 03:00
2012 25. mar 02:00 28. okt 03:00
2013 31. mar 02:00 27. okt 03:00
2014 30. mar 02:00 26. okt 03:00
2015 29. mar 02:00 25. okt 03:00
2016 27. mar 02:00 30. okt 03:00
2017 26. mar 02:00 29. okt 03:00
2018 25. mar 02:00 28. okt 03:00
2019 31. mar 02:00 27. okt 03:00
2020 29. mar 02:00 25. okt 03:00
2021 28. mar 02:00 31. okt 03:00

Hensigten var en bedre udnyttelse av sommermånederne, med lys en time ekstra om aftenen, og at spare energi. Men energisparing har fået mindre betydning i Industrilandene, hvor strømmålinger viste kun én procent indsparing ved at stille klokken en time frem.[5]

BegrundelseRediger

Benjamin Franklin foreslog i essayet An Economical Project, udgivet i 1784 under Franklins ophold i Paris, at pariserne skulle stå en time tidligere op, for at spare på stearinlys.[6]

Den moderne sommertid blev først foreslået af den newzealandske entomolog George Vernon Hudson. Hans skifteholdsarbejde gav ham fritid til at indsamle insekter, og førte ham til at værdsætte de timer med dagslys, han havde efter lukketid.[7] I 1895 præsenterede han et forslag til Wellington Philosophical Society om et skift på to timers sommertid.[8] Efter stor interesse fulgte han op med en ny rapport i 1898.[9] Mange publikationer krediterer fejlagtigt sommertidsforslaget til den fremtrædende engelsk bygherre William Willett,[10] der selvstændigt udtænkte sommertid i 1905 under en ridetur tidligt en morgen, hvor han blev forfærdet over hvor mange, der sov en stor del af sommerdagen væk.[11] Hans løsning var et forslag om at stille uret frem i sommermånederne, et forslag, han udgav to år senere.[12] Forslaget blev taget op af et medlem fra det britiske parlament, Robert Pearce, der introducerede det første lovforslag om sommertid til det britiske parlament den 12. februar 1908.[13] Et udvalg blev opnævnt for at undersøge spørgsmålet, men Pearces lovforslag blev aldrig vedtaget, og flere andre lovforslag mislykkedes i de følgende år. Willett lobbyede for forslaget i Storbritannien frem til sin død i 1915.

 
Postkort ved indføringen af sommertid i Tyskland 30. april 1916 (Deutsches Uhrenmuseum, arkiv, Inv. 100318).

HistorieRediger

Sommertid blev indført første gang i Østrig og Tyskland d. 30. april 1916, hvor krigen gjorde det nødvendigt at spare energi. En række europæiske lande, herunder Danmark, fulgte trop den 21. maj samme år. Rusland og nogle få andre ventede til det følgende år, og USA vedtog sommertid i 1918. Siden da har der rundt omkring på kloden været mange lovbestemmelser, justeringer og ophævelser i de mange love om sommertid.

Sommertid i DanmarkRediger

Dansk sommertid (DST) fastsættes ved kongelig anordning og bekendtgøres i Lovtidende. Den seneste anordning er nr. 858 af 26. september 2001. Anordningen gælder ikke for Færøerne og Grønland. (Hjemmestyret i hver enkelt af de to rigsdele har dog valgt at indføre sommertid i samme periode som Danmark. I Grønland sker overgangen klokken 22.00.) Ved sommertidens begyndelse stilles uret en time frem klokken 02.00 natten til søndag, og ved sommertidens ophør stilles uret en time tilbage klokken 03.00 natten til søndag. Den danske sommertid svarer til den centraleuropæiske sommertid.

Sommertiden har været indført og afskaffet flere gange i Danmark. Første gang, den blev indført, var i 1916, igen i 1940-48, og sidste gang den blev indført, som vi kender den i dag, var i 1980.[14] Siden 1980 har overgangen fra normaltid (hvad mange kalder vintertid) til sommertid været sidste søndag i marts. I perioden 1980-1995 har overgangen fra sommertid til normaltid været sidste søndag i september, som ofte, men ikke altid, også har været søndag efter jævndøgn (fx lå jævndøgn i 1984 lørdag den 22. september,[15] [16] mens overgangen til normaltid var søndag den 30. september og ikke den 23. september). Efter standardisering i EU skiftes til normaltid sidste søndag i oktober. Loven[17] siger at middelsoltiden ligger på den 15. længdegrad øst for Greenwich.

Den officielle forkortelse for dansk sommertid er DST (og svarer til UTC+2) som står for dansk sommertid (ikke at forveksle med den engelske betegnelse Daylight Saving Time som forkortes til DST), mens normaltid betegnes Dansk normaltid (DNT) (som svarer til UTC+1). I europæisk sammenhæng ses også betegnelse CEST (Central European Summer Time) og CET (Central European Time).

Afskaffelse i DanmarkRediger

EU arbejder med et forslag om at afskaffe sommertid, for at undgå skiftet mellem sommertid og normaltid. De enkelte lande kan så selv vælge en fast tidszone. Det nuværende (juni 2019) forslag angiver et stop for sommertid i 2021. Forslaget er godkendt af Europaparlamentet, og skal så godkendes af Rådet for Den Europæiske Union, før det implementeres af medlemsstaterne.[18]

Fordele og ulemperRediger

 
Ved brug af Sundhedsplatformen, er der en 17 siders beskrivelse af hvordan skift til/fra sommertid skal håndteres.

Ændringen af døgnrytmen to gange i året kaldes "verdens største søvneksperiment", hvor 1,6 milliarder mennesker i 76 lande er tvungne deltagere. Professor Bjørn Bjorvatn ved Universitetet i Bergen påpeger, at overgangen til sommertid hvert forår fører til flere indlæggelser på psykiatrisk afdeling dagen efter.[19] Søvntab stresser hele kroppen, ikke mindst hjertet. Antal hjerteinfarkt steg med 24 % i Michigan mandagen efter at klokken var stillet én time frem.[20] Man fandt 8 % flere trafikulykker om mandagen efter overgang til sommertid, samt om mandagen en uge senere.[21]

Sommertid blev indført i en tid, da man vidste meget lidt om menneskets døgnrytmer. Man regnede da med en positiv helseeffekt ved en ekstra time dagslys om eftermiddagen. Men kroppens synkronisering med solopgangen er præcis, og studier viser, at de aller fleste tåler overgangen til sommertid dårligt.[22][23][24][25]

Tilhængere af sommertid mener, at det sparer energi, idet energiforbruget falder med mellem 4 og 6 procent, når der skiftes fra normaltid til sommertid [26] Til gengæld er det upraktisk for landmændene og/eller deres dyr, at fodringstiden pludseligt forskydes en time. Skiftet til og fra sommertid er muligvis årsag til flere dødsfald i den periode, der følger efter.[27]

DSB lader tog holde stille under skift fra sommertid til normaltid.[28]

I Danmark findes der en forening mod sommertid.

ReferencerRediger

  1. ^ Jens Peter Søltoft: Teknisk rapport om dato- og tidsberegninger, Technical Report no. 05/02, DIKU  (Webside ikke længere tilgængelig)
  2. ^ Hvad har EU med sommertid at gøre?
  3. ^ "Sommertid i Danmark". Landsforeningen mod sommertid. Hentet 21. september 2016. 
  4. ^ "IANA - Time Zone Database". IANA. Hentet 29. november 2018. 
  5. ^ [1] Anne Kidmose Jensen: "Effekten af sommertid hører fortiden til", Berlingske 29. oktober 2012
  6. ^ "Early to bed, and early to rise, makes a man healthy, wealthy and wise" An Economical Project af Benjamin Franklin
  7. ^ George Gibbs (2007-06-22). "Hudson, George Vernon 1867–1946". Dictionary of New Zealand Biography. 
  8. ^ G. V. Hudson (1895). "On seasonal time-adjustment in countries south of lat. 30°". Transactions and Proceedings of the New Zealand Institute. 28: 734. 
  9. ^ G. V. Hudson (1898). "On seasonal time". Transactions and Proceedings of the New Zealand Institute. 31: 577-588. 
  10. ^ "New Zealand time". New Zealand Geographer. 4 (1): 104. 1948. doi:10.1111/j.1745-7939.1948.tb01515.x. 
  11. ^ "100 years of British Summer Time". National Maritime Museum. 2008. 
  12. ^ Willett pamphlet:
  13. ^ Parliamentary Debates, House of Commons, 12. februar 1908, columns 155–156.
  14. ^ "sommertid". Gylendals Åbne Encyklopædi. Gylendal. Hentet 18. februar 2013. 
  15. ^ Jean Meeus: Astronomical Tables of the Sun, Moon and Planets, Willmann-Bell, 2. udg. 1995
  16. ^ Almanak. Skriv- og Rejse-Kalender 1984, Københavns Universitet
  17. ^ Lov om Tidens Bestemmelse §1 For alle Dele af Landet med Undtagelse af Færøerne skal Tiden herefter bestemmes lige med middelsoltiden for den 15de længdegrad øst for Greenwich.
  18. ^ https://ec.europa.eu/transport/themes/summertime_en
  19. ^ https://www.bt.no/innenriks/i/P9w6Oz/veksling-mellom-vintertid-og-sommertid-er-toeft-for-hjertet
  20. ^ https://openheart.bmj.com/content/1/1/e000019
  21. ^ https://www.nejm.org/doi/full/10.1056/NEJM199604043341416
  22. ^ Lahti, Tuuli A.; Sami Leppämäki; Jouko Lönnqvist; Timo Partonen (2006). "Transition to daylight saving time reduces sleep duration plus sleep efficiency of the deprived sleep". Neuroscience Letters (engelsk). s. b.406, nr.3, ss.174-177. PMID 16930838. Hentet 2008-02-22. 
  23. ^ Lahti, Tuuli A.; Sami Leppämäki; Jouko Lönnqvist; Timo Partonen (2008). "Transitions into and out of daylight saving time compromise sleep and the rest-activity cycles". BMC Physiol (engelsk). s. b.8, s.3. PMID 18269740.  Sitat: Our main finding was that transitions into and out of daylight saving time disrupted night-time sleep.
  24. ^ Thomas Kantermann; Myriam Juda; Martha Merrow; Till Roenneberg (2007). "The human circadian clock's seasonal adjustment is disrupted by daylight saving time" (PDF). Current Biology (engelsk). s. b.17, nr.22, ss.1996-2000. PMID 17964164. Hentet 2008-02-22.  (Webside ikke længere tilgængelig)
  25. ^ ABC Science Online, Australia (2007-10-25). "Daylight saving hits late risers hardest". Hentet 2007-10-27. 
  26. ^ Jyllands-Posten Skal sommertiden afskaffes?
  27. ^ Dr.dk Læge: Sommertid rammer som et jordskælv – dr.dk/Nyheder/Indland
  28. ^ Finans.dk Normaltid får DSB til at holde stille: Passagerer skal vente en time i togene

Eksterne henvisningerRediger

Se ogsåRediger

  Se Wiktionarys definition på ordet: