Clara Pontoppidan
Clara Wieth Pontoppidan (født 23. april 1883 i København, død 22. januar 1975 sammesteds) var en dansk skuespillerinde.
Clara Pontoppidan | |
---|---|
Personlig information | |
Andre navn(e) | Clara Rasmussen (pigenavn) Clara Wieth (1. Ægteskab) Clara Wieth / Clara Wieth Pontoppidan (2. ægteskab) |
Født | 23. april 1883 København, Danmark |
Død | 22. januar 1975 (91 år) Hellerup, Danmark |
Gravsted | Ordrup Kirkegård |
Nationalitet | Dansk |
Forældre | H. Rasmussen & hustru Caroline Brammer |
Ægtefælle | Carlo Wieth (1906-1917) |
Beskæftigelse | Filmskuespiller, selvbiograf, stemmeskuespiller |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Fortjenstmedaljen i guld (1948) Kaj Munk-Prisen (1964) Kommandør af Dannebrog (1959) Tagea Brandts Rejselegat (1937) Ingenio et arti (1931) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Hun var uddannet på det Det kongelige Teaters elev- og balletskole i 1892 og fik sin teaterdebut på Det kongelige Teater i 1901. Siden engageret ved Dagmarteatret, Det Ny Teater og Alexandra-teatret. Fra 1925 igen knyttet til Det kongelige Teater. Roller bl.a. som Anna Sophie Hedvig (Abell), Hertha ("Tante To") i Skærmydsler (Wied), Fru Levin i Indenfor Murene (Nathansen).
Filmroller
redigérHun havde filmroller fra 1910, men var faktisk allerede blevet filmet i 1902 hvor hun som 15-årig balletpige dansede en pas de deux for filmpioner Peter Elfelt. I 1911 blev hun ansat hos Nordisk Film, hvor hendes første film blev Den hvide Slavehandels sidste Offer, hvor hun spillede en ung troskyldig pige, der falder i klørene på grumme menneskehandlere – en rolle hun gentog med mindre variation i filmen Mormonens offer, hvor skurken nu er en skurkagtig mormon, der vil indlemme hende i sit harem. Clara blev i årene op til 1. verdenskrig en af stumfilmens helt store og populæreste filmstjerner og medvirkede i en lang række stumfilm. Mellem 1913 og 1915 medvirkede hun desuden i en række svenske film. Hun havde sine bedste år som filmskuespillerinde i stumfilmens æra, men medvirkede også i en del tonefilm, her hovedsageligt i biroller. I 1958 fik hun Bodilprisen for bedste kvindelige hovedrolle for rollen i filmen En kvinde er overflødig. Hendes sidste film var Takt og tone i himmelsengen fra 1972. Hvis hendes dans i 1902 tæller med, bliver det til en filmkarriere på over 70 år.
Clara var datter af købmand H. Rasmussen og hustru Caroline Brammer. Hun var gift to gange. Første gang i 1906 med skuespilleren Carlo Wieth (1885-1943), som hun også indspillede nogle film med (fx Ekspeditricen). Anden gang blev hun gift med lægen Povl Vilhelm Pontoppidan (1889-1953), der nedstammede fra slægten Pontoppidan og gav hende det kendte efternavn.
Hun døde den 22. januar 1975 og ligger begravet på Ordrup Kirkegård.
Hæder
redigér- Ingenio et arti 1931
- Fortjenstmedaljen i guld 1948
- Selskabet for de skiønne og nyttige Videnskabers Pris 1955
- Kommandør af Dannebrogordenen 1959
- Tagea Brandts Rejselegat 1937
- Ole Haslunds æresbolig i 1972
- Clara Pontoppidans Vej opkaldt efter hende
Filmografi
redigérStumfilm
redigér
|
|
Tonefilm
redigér- Kirke og orgel (som Rachel; instruktør George Schnéevoigt; 1932)
- Kongen bød (som Frederikke Louise Stolberg; instruktør Svend Methling; 1938)
- Regnen holdt op (som Frøken Meta; instruktør Svend Methling; 1942)
- Mens porten var lukket (som Cora Anker; instruktør Asbjørn Andersen; 1948)
- Bruden fra Dragstrup (som Fru Dragstrup; instruktør Annelise Reenberg; 1955)
- En kvinde er overflødig (som Enkefru Tang; instruktør Gabriel Axel; 1957)
- Jeg elsker dig (som Fru Nana; instruktør Torben Anton Svendsen; 1957)
- De sjove år (som Oberstinden; instruktør Palle Kjærulff-Schmidt, Robert Saaskin; 1959)
- Frihedens pris (instruktør Annelise Hovmand; 1960)
- Støvsugerbanden (som Camilla, doktor Baks søster; instruktør Bent Christensen; 1963)
- Greven på Liljenborg (som Ditlevs faster, baronesse Sophie; instruktør Annelise Reenberg; 1964)
- Slap af, Frede (som Mama; instruktør Erik Balling; 1966)
- Ta' lidt solskin (som Bedste; instruktør Annelise Reenberg; 1969)
- Takt og tone i himmelsengen (som Enkegrevinde von Hasteen; instruktør Sven Methling; 1972)
- Carl Th. Dreyer – Min metier (instruktør Torben Skjødt Jensen, 1995)
Litteratur
redigér- Selvbiografi: Eet liv – mange liv, 4 bind, 1949–1963. Bearbejdet udgave, 1965–1968.
- Holger Jerrild, "Hos Clara Pontoppidan", s. 74-84 i: Gads Danske Magasin, 1934.
Eksterne henvisninger
redigér- Clara Pontoppidan på Internet Movie Database (engelsk)
- Clara Pontoppidan på Filmdatabasen
- Clara Pontoppidan på Filmdatabasen
- Clara Pontoppidan på Filmdatabasen
- Clara Pontoppidan på danskefilm.dk
- Clara Pontoppidan på danskfilmogtv.dk
- Clara Pontoppidan på danskfilmogtv.dk
- Clara Pontoppidan på Scope
- Clara Pontoppidan på Svensk Filmdatabas (svensk)
- Clara Pontoppidan på AlloCiné (fransk)
- Clara Wieth Pontoppidan på Dansk Film og Teater Arkiveret 20. april 2016 hos Wayback Machine
- Clara Pontoppidan på gravsted.dk