Blade af Satans bog

film fra 1921 af Carl Th. Dreyer

Blade af Satans bog er en stumfilm fra 1921 med Carl Th. Dreyer som instruktør. Filmen består af fire episoder, der skildrer Satan og hans fristelser af mennesker.

Blade af Satans bog
Overblik
OriginaltitelBlade af Satans bog
Dansk titelBlade af Satans bog Rediger på Wikidata
GenreDramafilm,
stumfilm Rediger på Wikidata
Instrueret afCarl Th. Dreyer
Manuskript afEdgard Høyer
Carl Th. Dreyer
MedvirkendeHelge Nissen
Halvard Hoff
Jacob Texière
Erling Hansson
FotograferingGeorge Schnéevoigt
ScenografiCarl Th. Dreyer Rediger på Wikidata
DistributørNetflix Rediger på Wikidata
Udgivelsesdato15. november, 1920 (NO, urpremiere - Victoria Teater)
24. januar, 1921 (DK, bio; Palads)
3. febuar, 1964 (DK, Tv)
CensurAlle Tilladt for alle
Længde157 min.
OprindelseslandDanmark
SprogDansk Rediger på Wikidata
DVDJa
Links
på IMDb
på danskefilm.dk
på danskfilmogtv.dk
i DFI's filmdatabase
i SFDb Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Handling

redigér

Filmen består af 4 'fortællinger', som i filmens trykte program har fået betegnelserne: I Jødeland - Inkvisitionen - Den franske Revolution - Den røde Garde. I de fire episoder følger man Satan, forbandet af Gud og dømt til atter og atter at friste menneskene; kun hvis nogen modstår ham, kan han blive udfriet. Episode 1 viser Jesus blive forrådt af Judas, lokket dertil af Satan i en farisæers skikkelse. Episode 2 foregår i 1500-tallets Spanien; Satan er en stor-inkvisitor, der plager og driver en ung munk til at begå en skændig voldtægt. Episode 3 foregår under den franske revolution; en ung mand, der har chancen for at redde Marie Antoinette, lader hende dø i guillotinen fordi hun minder ham om en ugerning, han fristedes til af Satan, der nu er jakobiner-fører.[1]

Den fjerde episode foregår under den finske borgerkrig i 1918. I denne fortælling har Satan skikkelse af en russer, der opildner de finske rødgardister mod de finske Hvide. Rødgardisterne truer en telegrafpasser og hans kone. Konen modstår fristelsen, og i stedet for at blive forræder begår hun selvmord. I rollerne som telegrafpasseren Paavo og hans kone Siri er Carlo Wieth og Clara Pontoppidan.[2]

Produktion og modtagelse

redigér

Filmen har manuskript af Edgard Høyer og Dreyer, mens Nordisk Films Kompagni stod for produktionen. Edgard Høyers manuskript går tilbage til 1913[3] og var ifølge rulleteksterne baseret på en roman af Marie Corelli, hvilket dog ikke ses af filmen. Filmprojektet blev godkendt i 1918, og optagelserne foregik i 1919. Filmen havde urpremiere i Oslo i 1920 og først danmarkspremiere den 24. januar 1921.[2]

Episoden der viser Jesus anså visse religiøse grupper for blasfemisk.[2] Den åbenlyse negative skildring af de Røde i 4. episode blev kritiseret af en socialistisk avis.[2]

Blade fra Satans bog er betegnet som ambitiøs og Griffith-inspireret.[4]

Medvirkende

redigér

Referencer

redigér
  1. ^ Denne beskrivelse stammer fra Det Danske Filminstituts Filmdatabase.
  2. ^ a b c d David Bordwell (1981). The films of Carl Theodor Dreyer.
  3. ^ "Carl Th. Dreyer – Blade af Satans Bog". Arkiveret fra originalen 9. juni 2010. Hentet 5. december 2010.
  4. ^ Peter Schepelern (1999). Filmleksikon. Rosinante.

Eksterne henvisninger

redigér