Col d'Izoard

Bjergpas i de franske Alper

Col d'Izoard (eller: Col de l’Izoard) er et bjergpas i de franske alper i departementet Hautes-Alpes. Pashøjden er 2.360 m.o.h.[1][2] Det er muligt at passere det fra midt juni til midt oktober via vejen D902[4], der forbinder Briançon i nord med Guil-floden i Queyras-dalen og ender i Guillestre mod syd. Sydsiden af den øverste del før passet er meget karrakteristisk, og benævnes på fransk som Casse Déserte (noget i retning af forstenet og forladt).

Col d'Izoard
Col de l’Izoard
Højde2.360 m.o.h.[1][2]
Længde24 km[3]
Krydses afFransk landevej D902[4]
StedHautes-Alpes-departementet
 Frankrig
KædeAlperne
Koordinater44°49′11.18″N 6°44′6.25″Ø / 44.8197722°N 6.7350694°Ø / 44.8197722; 6.7350694
Col d'Izoard ligger i Frankrig
Col d'Izoard
Col d'Izoard
Mindesmærke på Izoard-passet
Hautes-Alpes lokalitet i Frankrig

Vejen over passet blev bygget i perioden 1893-1897 under ledelse af General Baron Berge, for hvem, der på toppen i 1934, blev opført et mindesmærke.[5] Passet indgår med mellemrum som en del af Tour de France ruten. Passet har fra nordsiden en gennemsnitlig stigning på 5,8% og fra syd på 4,3%[6] Der findes et mindre museum på toppen der formidler div. cykelbegivenheder.

Geologi

redigér

De atypiske søjlestrukturer, der især er synlige i området omkring 'Casse Déserte', har sin oprindelse i forbindelse med dannelsen af Alperne. To forskellige typer af kalklag, det første dannet ved sedimentering på bunden af Tethyshavet i Trias-tiden (250 mio. år siden) og det andet i Kridt-tiden (140 mio. år siden), blev i forbindelse med dannelsen af Alperne (40 mio. år siden) vendt om på hovedet. Sulfat-rigt vand er sidenhen trængt ind i Trias laget og har medvirket til en cementering (gips-struktur). Efterfølgende har den almindelige erosion bevirket, at kridttids lagene, der eroderes hurtigere, har efterladt de nu bemærkelsesværdige søjlestrukturer.

Galleri

redigér

Tour de France på Izoard-passet

redigér
År Etape Kategori Start Mål Først på toppen
2017 18 HC Briançon Col d'Izoard   Warren Barguil (FRA)
2014 14 HC Grenoble Risoul   Joaquim Rodríguez (ESP)
2011 18 HC Pinerolo Galibier/Serre-Chevalier    Maxim Iglinsky  (KAZ)
2006 15 HC Gap Alpe d'Huez   Stefano Garzelli  (ITA)
2003 9 HC Le Bourg-d'Oisans Gap   Aitor Garmendia  (ESP)
2000 14 HC Draguignan Briançon   Santiago Botero  (COL)
1993 11 1 Serre-Chevalier Isola 2000   Claudio Chiappucci  (ITA)
1989 16 HC Gap Briançon   Pascal Richard  (SUI)
1986 17 HC Gap Serre-Chevalier    Eduardo Chozas  (ESP)
1976 10 1 Le Bourg-d'Oisans Montgenèvre   Lucien Van Impe  (BEL)
1975 16 1 Barcelonnette Serre-Chevalier   Bernard Thévenet  (FRA)
1973 8 1 Moûtiers Les Orres   José Manuel Fuente  (ESP)
1972 13 1 Orcières-Merlette Briançon    Eddy Merckx  (BEL)
1965 16 1 Gap Briançon    Joaquim Galera  (ESP)
1962 18 1 Antibes/Juan-les-Pins Briançon   Federico Bahamontes  (ESP)
1960 16 1 Gap Briançon   Imerio Massignan  (ITA)
1958 20 1 Gap Briançon   Federico Bahamontes  (ESP)
1956 17 1 Gap Turin   Valentin Huot  (FRA)
1954 18 1 Grenoble Briançon   Louison Bobet  (FRA)
1953 18 1 Gap Briançon    Louison Bobet  (FRA)
1951 20 1 Gap Briançon    Fausto Coppi  (ITA)
1950 18 1 Gap Briançon   Louison Bobet  (FRA)
1949 16 1 Cannes Briançon    Fausto Coppi  (ITA)
1948 13 1 Cannes Briançon    Gino Bartali  (ITA)
1947 9 1 Briançon Digne    Jean Robic  (FRA)
1939 15 Digne Briançon   Sylvère Maes  (BEL)
1938 14 Digne Briançon    Gino Bartali  (ITA)
1937 9 Briançon Digne   Julian Berrendero  (ESP)
1936 9 Briançon Digne    Sylvère Maes  (BEL)
1927 16 Nice Briançon    Nicolas Frantz  (LUX)
1926 14 Nice Briançon   Bartolomeo Aymo  (ITA)
1925 13 Nice Briançon    Bartolomeo Aymo  (ITA)
1924 10 Nice Briançon   Nicolas Frantz  (LUX)
1923 10 Nice Briançon   Henri Pélissier  (FRA)
1922 10 Nice Briançon    Philippe Thijs  (BEL)
  1. ^ a b "france-montagnes.com, 10-legendary-mountain-passes-and-climbs". Hentet 21. juni 2019.
  2. ^ a b "geoportail.gouv.fr, Col d'Izoard". Hentet 25. juli 2019.
  3. ^ "paesseatlas.de, col-dizoard". Hentet 21. juni 2019.
  4. ^ a b "Google Maps, Col d'Izoard". Hentet 21. juni 2019.
  5. ^ Écomusée du pays de la Roudoule, La Route des Grandes Alpes, Édition de l’écomusée du pays de la Roudoule, Puget-Rostang, s.33, ISSN 1246-1938.
  6. ^ Col d'Izoard (2360m), Université Libre de Bruxelles, Hentet 26. juni 2017.

Eksterne henvisninger

redigér