Åbn hovedmenuen

Copernicus (månekrater)

månekrater
Månekrater
Copernicus
Copernicus (LRO) 2.png
Foto: Lunar Reconnaissance Orbiter
Karakteristika
Bredde
Længde
 9° 37’ 12’’ N
 20°  4’ 48’’ V
 [1][2]
Diameter 93 km [1][2]
Dybde 3,8 km [3]

Colængde ved solopgang

20° [3]
Opkaldt efter Nicolaus Kopernicus [2][4]
Fra periode Copernican [3][5]
Kraterets placering
Moon landing map.jpg
Stedets placering
Copernicus
Moonmap from clementine data.png
Red Dot.svg
1000 km
-90°
-90°
90°
90°
45°
45°
-45°
-45°
Månen - Selenografi - ()
Q space.svg
Find flere artikler om astronomiAstronomiportalen

Copernicus er et stort nedslagskraterMånen, beliggende i den østlige del af Oceanus ProcellarumMånens forside. Dets alder anslås til omkring 800 millioner år og danner udgangspunkt for klassificeringen af kratere, der dannedes i perioden Copernican ved at udvise et tydeligt strålesystem.

Copernicuskrateret blev navngivet af Giovanni Riccioli (1598-1671), en italiensk jesuit, som i overensstemmelse med kirkens doktrin offentligt var modstander af det heliocentriske system, som den polske astronom Nicolaus Kopernicus havde genfremsat. Riccioli citeres for at have "kastet Kopernicus i Stormenes Ocean" (Oceanus Procellarum). Ikke desto mindre navngav han et af de mest fremtrædende og bemærkelsesværdige kratere på Månen efter videnskabsmanden [1][2][4] og kan derved have antydet sin virkelige hensigt. Navnet blev officielt tildelt af den Internationale Astronomiske Union (IAU) i 1935. [2][4][6]Krateret fik senere tilnavnet "Månens monark" af Thomas Gwyn Elger.

I 1966 fotograferedes krateret i en skrå vinkel af Lunar Orbiter 2 (billedet nederst til højre). Dette detaljerede billede betegnedes af NASA-geologen Martin Swetnick (senere citeret af Time Magazine) som "et af århundredets mest betydningsfulde billeder." [7]

Indholdsfortegnelse

KarakteristikaRediger

I den cirkulære rand kan der skelnes en hexagonal form med en indre væg og en 30 km bred skrånende vold, som falder næsten en kilometer ned mod det omgivende mare. Der ses tre tydelige terrasser og bjergskred, som skyldes sammenfald af den indre væg, efterhånden som kraterstykker er faldet ned.

Sandsynligvis på grund af dets nylige dannelse er kraterbunden ikke blevet dækket af lava. Terrænet i bunden er bakket i den sydlige halvdel, mens det er ret jævnt mod nord. De centrale toppe udgøres af tre isolerede højder, som rejser sig så højt som 1,2 km over bunden. Disse toppe er adskilt af dale og ligger nogenlunde på linje på en øst-vest akse. Infrarøde undersøgelser af toppene i 1980'erne fastslog, at de primært bestod af den mafiske form af olivin.

Baseret på billeder i høj opløsning fra Lunar Orbiter 5 beskrev Terry W. Offield fra U.S. Geological Survey, at krateret havde:

  ...en kraterrand fuld af småhøje, talrige store løsrevne blokke i kratervæggen og en samling af centrale toppe. Der forekommer en række parallelle sprækker, som er dannet efter at kratervæggen fik sin nuværende form, men før de mest jævne bundmaterialer kom på deres nuværende plads. Materialerne i den jævne kraterbund udviser et hvirvelmønster af brud som dem, der ses ved lavastrømme på Jorden. Disse materialer er forbundet med talrige bakker, som har kratere i toppen, og som sandsynligvis er små vulkaner. Adskillige lave områder af kraterkanten og -væggen er delvis udfyldt af, hvad der ser ud til at være søer af vulkansk materiale eller muligvis flydende materiale fra nedslaget.  

OmgivelserRediger

Copernicus er synlig i kikkert og ligger lidt nordvest for centrum af den del af Månen, som vender mod Jorden. Syd for krateret ligger Mare Insularum og mod syd-sydvest Reinholdkrateret. Nord for Copernicus ligger Montes Carpatus i den sydlige udkant af Mare Imbrium. [8] Vest for Copernicus findes en gruppe spredte månebakker. På grund af sin relativt unge alder har krateret nogenlunde bibeholdt den form, det havde, da det dannedes.

Strålesystemet udbreder sig så langt som 800 kilometer ud over det omgivende mare og ligger over stråler fra kraterne Aristarchus og Kepler. Strålerne er mindre tydelige end de lange, lineære stråler omkring Tychokrateret og ligger i mange områder ikke spredt radialt. Et udbredt mønster af mindre betydende kratere ses også i Copernicus' omgivelser, hvilket allerede blev vist på et månekort af Giovanni Cassini i 1680. Nogle af disse sekundære kratere danner kæder, som bugter sig gennem det udkastede materiale.

SatellitkratereRediger

De kratere, som kaldes satellitter, er små kratere beliggende i eller nær hovedkrateret. Deres dannelse er sædvanligvis sket uafhængigt af dette, men de får samme navn som hovedkrateret med tilføjelse af et stort bogstav. På kort over Månen er det en konvention at identificere dem ved at placere dette bogstav på den side af satellitkraterets midte, som ligger nærmest hovedkrateret.[9][10][11] Copernicuskrateret har følgende satellitkratere:

 
"Århundredets billede" — nærbillede af Copernicus' indre taget af Lunar Orbiter 2, 1966. Foto: NASA.
 
Krateret set fra Apollo 12.
Copernicus Koordinater Diameter, km
A 9°31′N 18°54′V / 9.52°N 18.90°V / 9.52; -18.90 (Copernicus A) 3
B 7°30′N 22°23′V / 7.50°N 22.39°V / 7.50; -22.39 (Copernicus B) 8
C 7°07′N 15°26′V / 7.12°N 15.44°V / 7.12; -15.44 (Copernicus C) 6
D 12°12′N 24°48′V / 12.20°N 24.80°V / 12.20; -24.80 (Copernicus D) 5
E 6°24′N 22°42′V / 6.40°N 22.70°V / 6.40; -22.70 (Copernicus E) 4
F 5°53′N 22°14′V / 5.89°N 22.24°V / 5.89; -22.24 (Copernicus F) 3
G 5°55′N 21°31′V / 5.92°N 21.51°V / 5.92; -21.51 (Copernicus G) 4
H 6°53′N 18°17′V / 6.89°N 18.29°V / 6.89; -18.29 (Copernicus H) 4
J 10°08′N 23°56′V / 10.13°N 23.94°V / 10.13; -23.94 (Copernicus J) 6
L 13°29′N 17°05′V / 13.48°N 17.08°V / 13.48; -17.08 (Copernicus L) 4
N 6°55′N 23°19′V / 6.91°N 23.31°V / 6.91; -23.31 (Copernicus N) 6
P 10°07′N 16°04′V / 10.11°N 16.06°V / 10.11; -16.06 (Copernicus P) 4
R 8°04′N 16°50′V / 8.06°N 16.84°V / 8.06; -16.84 (Copernicus R) 4

MåneatlasRediger

Se ogsåRediger

KilderRediger

  1. ^ a b c NASAs side om månekratere: "Moon nomenclature -Crater". http://lunar.arc.nasa.gov/ The Lunar Prospector Website, NASA Ames Research Center.  (engelsk)
  2. ^ a b c d e Deskriptive data om månekratere på hjemmesiden for USAs geologiske institut. ( Klik på det relevante navn ) : "Gazetteer of Planetary Nomenclature - Moon Nomenclature: Copernicus". fra http://planetarynames.wr.usgs.gov/ Astrogeology Research Program, U.S. Geological Survey. Hentet 2007-08-05.  (engelsk)
  3. ^ a b c (fransk) Program (under GNU licens) og integreret database: "Atlas Virtuel de la Lune". fra http://www.astrosurf.com/ Portail de l'Astronomie en France af Patrick Chevalley og Christian Legrand. 
  4. ^ a b c Liste over officielle navne på månekratere fra en tysk astronomihjemmeside : "Krater mit individuellem Namen (Kratere med individuelle navne)". fra http://www.astrolink.de/.  (tysk)
  5. ^ (engelsk) Tompkins, S. & C.M. Pieters (1999). Meteoritics & Planetary Science, vol. 34, no. 1, side 25-41 (red.). Mineralogy of the lunar crust: Results from Clementine.  (i pdf- eller gif-format).
  6. ^ I almindelighed tildelte IAU officielle navne til kratere på Månens forside i 1935, til kratere på Månens bagside i 1970, og endelig har visse mindre kratere (der tidligere ansås som satellitkratere) fået nye navne fra 1973 og fremefter. Se :
  7. ^ Artikel i Time
  8. ^ Lpi måneatlas
  9. ^ Bussey, B., Spudis, P., (2004). The Clementine Atlas of the Moon. New York: Cambridge University Press. ISBN 0-521-81528-2.  (engelsk)
  10. ^ "Coded Topography and Shaded Relief Maps of the Moon". fra http://planetarynames.wr.usgs.gov/ Astrogeology Research Program, U.S. Geological Survey.  (engelsk)
  11. ^ Fuldstændig nomenklatur for månekratere : Jonathan McDowell (2004). "Lunar Craters". fra http://host.planet4589.org/astro/lunar/ Lunar Nomenclature.  (engelsk)

Eksterne henvisningerRediger

s·d·r )

1) Henvisninger, som specielt retter sig mod Copernicus

(Bemærk, at kraternavne med specialkarakter, herunder mellemrum, kan kræve søgning på de nævnte internetsider)

  • Billeder af stedet i flere udgaver, baseret på optagelser fra sonden Clementine (1994) og vist på http://pdsmaps.wr.usgs.gov/ Map-a-Planet (Astrogeology Research Program), U.S. Geological Survey:
En nærmere forklaring på den anvendte fotografiske teknik findes på denne hjælpeside (engelsk).
  • Søgning af fotografier, kort og dokumentation vedrørende Copernicus på {{cite web (engelsk)

|title=Lunar and Planetary Institutes søgemaskine |url=http://www.googlesyndicatedsearch.com/u/lpi?ie=UTF-8&oe=UTF-8&btnG=Search&q=Copernicus |date=|work=fra http://www.lpi.usra.edu/ (Hjemmeside for Lunar and Planetary Institute, Universities Space Research Association)|page=|en ligne le=|consulté le=}}

2) Generel information om overfladedannelser på Månen
  • Deskriptive data og geologiske kort over detaljer på måneoverfladen ifølge IAU, vist på hjemmesiden fra USAs geologiske institut: {{cite web (engelsk)

|title=Gazetteer of Planetary Nomenclature - Moon Nomenclature Table Of Contents |url=http://planetarynames.wr.usgs.gov/jsp/FeatureTypesData2.jsp?systemID=3&bodyID=11&typeID=9&system=Earth&body=Moon&type=Crater,%20craters&sort=AName&show=Fname&show=Lat&show=Long&show=Diam&show=Stat&show=Orig%7Cdate=%7Cwork=http://planetarynames.wr.usgs.gov/ Astrogeology Research Program, U.S. Geological Survey|page=|en ligne le=|consulté le=}}


BibliografiRediger

s·d·r )