Costa Kalundborg

Shu-bi-dua-sang

"Costa Kalundborg" er en sang af den danske gruppe Shu-bi-dua, fra deres ottende album, Shu-bi-dua 8. Temaet for sangen er klimaforandringer og global opvarmning, særligt med Danmark i fokus. I nummeret vendes tingene dog på hovedet, så "Sahara bli'r til is" og "Danmark bli'r det nye tropeferie-paradis".[1]

"Costa Kalundborg"
Single af Shu-bi-dua
fra albummet Shu-bi-dua 8
Udgivet1982
FormatSingle
GenreCountry
Længde3:40
PladeselskabStorkophon
Skrevet afShu-bi-dua
Producer(e)Shu-bi-dua
Shu-bi-duas singlekronologi
"We Wanna Be Free"
(1982)
"Costa Kalundborg"
(1982)
"Folkevognen"
(1983)

Baggrund

redigér

Idéen til "Costa Kalundborg" blev ifølge forsanger Michael Bundesen skabt ombord på hans daværende sejlbåd Ben Gun, som han, i selskab med et par kammerater, havde liggende i industridelen af Kalundborg Havn. Om sommeren sejlede de rundt på Kalundborg Fjord samt i andre danske farvande, og når de gik fra borde, besøgte de Kalundborgs værtshuse. Idéen blev samlet op af den øvrige del af Shu-bi-duas tekstkollektiv og skrevet færdig under en arbejdsferie i Schweiz.[2] Ifølge guitarist Claus Asmussen begyndte bandet under skrivningen at forestille sig et tropisk Kalundborg med sandstrande, badegæster og palmer, ikke mindst fordi datidens klimadebat (1981-82) fokuserede på den stigende varme skabt af huller i ozonlaget samt en øget freon-mængde, og ikke på en CO2-bekymring som i 2020'erne. Bandets keyboardspiller Willy Pedersen lavede hurtigt en melodi i selskab med Michael Hardinger, og nummeret tog ca. en halv time at fuldføre for hele tekstkollektivet.[3]

Udgivelsen

redigér

"Costa Kalundborg" udkom som single i 1982 sammen med "We Wanna Be Free", der ligeledes stammede fra 8'eren. Nummeret blev populært og regnes i dag blandt bandets store hits.[4] Mens Shu-bi-dua fortsat var aktivt spillende, blev det nærmest et folkekrav, at "Costa Kalundborg" var på sætlisten, når bandet gav koncert i Kalundborg og omegn. Da gruppen en enkelt gang glemte sangen, opstod der stor utilfredshed, og Shu-bi-dua måtte herefter indskrive i Kalundborg Rock'er-kontrakten, at det populære nummer skulle spilles.[2]

Medvirkende

redigér

Referencer

redigér

Eksterne henvisninger

redigér