Cyrano de Bergerac (skuespil)

For alternative betydninger, se Cyrano de Bergerac (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Cyrano de Bergerac)

Cyrano de Bergerac er et fransk skuespil af Edmond Rostand skrevet i slutningen af 1800-tallet. Skuespillet tager frit udgangspunkt i digteren Cyrano de Bergerac som levede fra 1619 til 1655. I skuespillet har Cyrano en store næse der er central i stykket.

Constant Coquelin i rollen som Cyrano de Bergerac i en farve- og talefilm fra 1900.
Amerikansk film fra 1950.

Skuespillet er kaldt Rostands mesterværk[1] og "en af fransk teaters udødelige klassikere".[2]

I modsætning til datidens såkaldte naturalistisk teater à la Henrik Ibsen er Cyrano de Bergerac skrevet i et ophøjet sprog og på vers.

Rostand skrev skuespillet til datidens store franske skuespiller Constant Coquelin. En kort farve- og talefilm fra 1900 findes med Coquelin i rollen.

I Danmark har Poul Reumert spillet rollen som Cyrano i 1927.[3] Det Kongelige Teaters udgave i 2019 havde Olaf Johannessen i titelrollen i en instruktion af Katrine Wiedemann.[4]

Flemming Enevold.

Den danske musiker Sebastian skabte musicalen Cyrano på baggrund af skuespillet. Den havde premiere på Gladsaxe Teater med Flemming Enevold i titelrollen.

Jean-Paul Rappeneaus franske film fra 1990 havde Gérard Depardieu i hovedrollen. Den havde dansk biografpremiere samme år.[5]

Alexis Michaliks film Edmond fra 2018 skildrer tilblivelsen af skuespillet. I denne film spiller Thomas Solivérès Edmond Rostand, mens Olivier Gourmet spiller skuespilleren Constant Coquelin. Filmen havde premiere i Danmark i 2019.[2]

Reference redigér

  1. ^ H. Carrington Lancaster (januar 1922), "Cyrano de Bergerac par Edmond Rostand.", Modern language notes, 37 (1): 47, doi:10.2307/2914735, JSTOR 914735Wikidata Q120270972
  2. ^ a b Christian Monggaard (10. oktober 2019), "'Edmond' fortæller muntert historien om fransk teaters mest berømte næse", Dagbladet InformationWikidata Q120272564
  3. ^ - Redaktionen (1. februar 1987), "Kronik", Magasin fra Det Kongelige Bibliotek, 2 (1): 25-42Wikidata Q120265635
  4. ^ "Cyrano de Bergerac".
  5. ^ "Cyrano de Bergerac".