For alternative betydninger, se DAF. (Se også artikler, som begynder med DAF)

Van Doorne's Automobiel Fabriek N.V. normalt blot kendt som DAF er en hollandsk lastbilfabrikant, og hører som mærke til den amerikanske Paccar-koncern.

DAF
DAF XF 105
Virksomhedsinformation
Selskabsform Naamloze vennootschap
Branche Bilindustri Rediger på Wikidata
Grundlagt 1928
Grundlægger Hub van Doorne
Etableringssted Eindhoven, Holland Rediger på Wikidata
Opløst 1975 Rediger på Wikidata
Hovedsæde Eindhoven, Holland Holland
Nøglepersoner Harrie Schippers
Produkter Tunge erhvervskøretøjer
(lastbiler)
Organisation
Ejer Paccar Rediger på Wikidata
Moderselskab Paccar Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
www.daftrucks.dk
OpenCorporates nl/17078445 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Historie redigér

I år 1928 grundlagde Hub van Doorne i Eindhoven Hub van Doorne, Machinefabriek en Reparatieinrichting som kommanditselskab (Commanditaire vennootschap). I starten koncentrerede firmaet sig om svejse- og smedearbejde for Eindhovens skibsfart samt Philips. Depressionen i 1930'erne tvang brødrene van Doorne − i mellemtiden var også Hub van Doornes lillebror Wim van Doorne blevet ansat i firmaet − til at se sig om efter nye arbejdsområder.

Firmaet blev i 1932 omdøbt til Van Doorne’s Aanhangwagenfabriek N.V. (DAF) og ændret til aktieselskab (hollandsk: Naamloze vennootschap/N.V.). Fra dette tidspunkt fokuserede firmaet udelukkende på produktion af tungt læsselige lastbilsanhængere. I 1936 blev verdens første containersættevogn udviklet.

Under 2. verdenskrig blev der for første gang bygget trækkøretøjer, nemlig tunge artillerislæbere til militæret. Efter krigen fulgte i 1948 et nyt navneskifte, denne gang til Van Doorne’s Automobiel Fabriek N.V.

I 1949 begyndte DAF ud over anhængere også at fremstille lastbiler, som i det første lange stykke tid havde motorer fra den britiske fabrikant Leyland. Senere fulgte licensproduktion samt videreudvikling af Leyland-motorerne af DAF, indtil man senere gik over til at producere komplet egenudviklede motorer.

En stærk side af DAF's lastbilproduktion var de fra begyndelsen frontstyrede førerhuse, i starten runde men fra 1960'erne mere kantede, men kernen har ikke ændret sig meget frem til i dag. Fra 1950'erne til 1972 omfattede modelprogrammet ligeledes hjelmvogne.

Fra 1958 blev der med DAF 60, DAF 30 ("Daffodil"), DAF 33 og DAF 66 også fremstillet personbiler. DAF-personbilerne er specielt kendt for deres revolutionære drivlinje med Variomatic-gearkassen, et trinløst automatgear med kilerem, som muliggør en rykfri kørsel i et optimalt omdrejningsområde. Teoretisk set kunne bilen derved køre lige hurtigt forlæns og baglæns.

Personbilsafdelingen blev i 1975 solgt til Volvo. Med DAF 77 blev der udviklet endnu en personbil med Variomatic, som kom på markedet som Volvo 343 og også blev markedsført i Holland.

I 1970'erne var DAF med i joint venture'et De fires klub sammen med Saviem, Magirus-Deutz og Volvo. I 1996 overtog den amerikanske Paccar-koncern den tilbageværende lastbilsafdeling, men DAF findes alligevel fortsat på nyvognsmarkedet som selvstændigt mærke.

Lastbilmodeller redigér

Ligesom flere andre lastbilfabrikanter har også DAF inddelt deres modeller i serier:

Klasse Modelserie
Lette lastbiler LF
Middeltunge lastbiler CF
Tunge lastbiler XF

Billeder redigér

Modelprogram redigér

År Udvalg
1962 − 1974
1973 − 1986
1987 − 1996
1997 − 2002
2002 − 2006
2006 −

Personbilmodeller redigér

Billeder redigér

Produktionstidsrum og -omfang redigér

Model Byggeår Antal
produceret
Bemærkning
DAF 600 1959 − 1963 30.591
DAF 750 1961 − 1963 16.767
DAF 30 1961 − 1963 23.045 Kaldet "Daffodil"
DAF 31 1963 − 1965 56.200 Kaldet "Daffodil"
DAF 32 1965 − 1967 53.674 Kaldet "Daffodil"
DAF 44 1966 − 1974 167.902
DAF 55 1968 − 1972 153.263
DAF 55 Marathon 1971 − 1972 10.967
DAF 66 1972 − 1975 101.967 Fra 1976 bygget videre som Volvo 66
DAF 66 Marathon 1972 − 1973 14.382
DAF 66 Marathon 1300 1973 − 1975 23.074
DAF 66 YA 1974 − 1975 1.201 Militærkøretøj
DAF 46 1974 − 1976 32.535 Efter Volvos overtagelse solgt et år mere som DAF

Se også redigér

Eksterne henvisninger redigér