Danegæld

Danegæld var den skat, som fremmede områder betalte til danske vikingekonger for ikke at blive overfaldet og plyndret.

Runestenen "U 344" i Orkesta, Uppland, Sverige er rejst til minde om vikingen Ulf av Borresta. Den fortæller, at han tre gange havde taget danegæld i England; første gang med Skoglar-Toste, anden gang med Thorkil den høje og sidste gang med Knud den store.

Befolkningen i England og Frankrig betalte, men givetvis har landene omkring Østersøen også betalt danegæld til den danske konge frem til Svend Estridsen, som Adam af Bremen antyder. Det første eksempel findes i 991, hvor Ethelred 2. den Rådvilde betalte 10.000 romerske pund (3.300 kg) sølv[1] til en invaderende vikingehær for at stoppe deres plyndringer, efter et nederlag under slaget ved Maldon.

Rudyard Kipling digter noget senere om det nyttesløse i at betale afpresningspenge: ”Hvis du én gang har betalt danegæld, slipper du aldrig for danskeren.”

ReferencerRediger

  1. ^ Gordon, E.V. (1957). The Battle of Maldon. London: Methuen's Old English Library. 

Eksterne henvisningerRediger

 Stub
Denne artikel om Danmarks historie er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.