DGI
For alternative betydninger, se DGI (flertydig). (Se også artikler, som begynder med DGI)
DGI (tidligere Danske Gymnastik & Idrætsforeninger) er en idrætsorganisation med flere end 6.600 lokale idrætsforeninger, der tæller 1,63 millioner idrætsudøvere (år 2020).[1]
| DGI | |
|---|---|
| Generelle informationer | |
| Type |
Forening  |
| Grundlagt | 1992 |
| Formand | Charlotte Bach Thomassen (valgt i 2019). Tidligere formænd Søren Møller og Leif Mikkelsen. |
| Medlemmer | 6.646 idrætsforeninger (2020) |
| Tidligere navn | Danske Gymnastik & Idrætsforeninger |
| Medlemsblad | Udspil |
| Eksterne henvisninger | |
| www.dgi.dk | |
| CVR-nummer |
40011218 |
DGI blev dannet i november 1992 som en sammenslutning af de to gamle, folkelige idrætsorganisationer De Danske Gymnastik- og Ungdomsforeninger (DDGU) og De Danske Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforeninger (DDSG&I). Samtidig blev skydning samlet i De Danske Skytteforeninger (DDS), der indtil 1. januar 2013 havde en associeringsaftale med DGI. DGI og DDS fusionerede pr. 1. januar 2013 under navnet DGI.[2]
Formål Rediger
DGI vil styrke de frivillige foreninger som ramme om idræt og motion med vægt på fællesskab, udfordring, bevægelsesglæde og sundhed for at fremme foreningslivets folkeoplysende kvaliteter. DGI vil med foreningen som udgangspunkt engagere flest mulige i idræt og motion.[3]
DGI arbejder ud fra to grundlæggende synspunkter - et humanistisk menneskesyn og en demokratisk medleven.
I det daglige arbejder DGI’s medarbejdere og frivillige efter DGI's strategiske grundlag[4]. Her prioriteres fire områder:
- Foreninger, fællesskab og folkeoplysning
- Bevægelsesglæde
- Alle børn og unge med i aktive stærke fællesskaber: DGI er børnenes idrætsorganisation
- Aktive voksne og sunde seniorer
Struktur, organisering og aktiviteter Rediger
Landsforeningen DGI og 14 DGI landsdelsforeninger udgør tilsammen breddeidrætsorganisationen DGI. De i alt 15 foreninger har et fælles idégrundlag og værdisæt. Landsdelsforeningerne har idrætsforeningerne som sine medlemmer. DGI samarbejder også med en lang række kommuner, fonde og andre organisationer.
Årsmødet er DGI’s højeste myndighed. Mellem årsmøderne er DGI's hovedbestyrelse landsforeningens overordnede ledelse og højeste myndighed. I 2019 blev Charlotte Bach Thomassen valgt som formand for DGI. Hun fulgte efter Søren Møller, der havde været formand i 17 år.
Der er over 25 idrætsgrene i DGI. Gymnastik er den idrætsgren, der har flest medlemmer i idrætsforeningerne i DGI, men også idrætsgrene som fodbold, håndbold og svømning har en betydelig størrelse, ligesom mere eksperimenterende idrætsformer efterhånden også er kommet til.[5][6]
DGI har på landsplan organiseret følgende idrætter:[7]
- Atletik
- Badminton
- Basketball
- Bordtennis
- Cykling
- Dans og musik
- Esport
- Fitness
- Floorball
- Fodbold
- Gymnastik
- Hundesport
- Håndbold
- Kampidræt
- Kano og kajak
- Krocket
- Krolf
- Løb
- Petanque
- Skydning
- Svømning
- Tennis
- Triatlon
- Unicykling
- Volleyball
DGI arbejder for, at flere danskere bliver aktive, at idrætsforeningerne får flere medlemmer, og at flere bliver frivillige. DGI arrangerer årligt omkring 40.000 kurser målrettet trænere og ledere i idrætsforeninger. DGI arbejder desuden med at støtte idrætsforeningerne i deres arbejde, for eksempel med foreningsudvikling, foreningsrådgivning mv.
DGI står også bag DGI Landsstævne og DGI Verdensholdet. Desuden samarbejder DGI med DIF om Bevæg dig for livet, der bl.a. står bag Royal Run.
Historie Rediger
DGI har rødder, der kan dateres til 1861, hvor De Danske Skytteforeninger (DDS) blev stiftet.[8] I 1929 opstod De Danske Gymnastikforeninger, fra De Danske Gymnastik- og Ungdomsforeninger (DDGU). Samtidig eksisterede De Danske Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforeninger (DDGS&I), men i 1992 sluttede de to konkurrerende organisationer, DDGU og DDGS&I, sig sammen til DGI, mens DDS igen blev skilt ud.
10. juni 2008 blev det offentliggjort, at DGI og Danmarks Idrætsforbund var enedes om at slutte de to organisationer sammen med virkning senest fra 2012,[9] men 4. oktober samme år måtte fusionen tages af bordet igen, da nogle af DIF's specialforbund ikke kunne tilslutte sig den foreslåede organisation, der var lagt op til i en ny enhedsorganisation.[10]
I stedet forenedes DGI og DDS igen fra nytår 2013.[2]
I 2014 blev DGI og DIF enige om et samarbejde, der officielt blev lanceret i 2015 [11] under navnet 'Bevæg dig for livet'. Dette samarbejde har som mål at gøre Danmark til verdens mest idrætsaktive nation. DIF og DGI har udvalgt en række idrætter, som der er særligt fokus på i Bevæg dig for livet, ligesom der er indgået en række samarbejdsaftaler med såkaldte visionskommuner.[12]
Referencer Rediger
- ^ "DGI's medlemstal". dgi.dk.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ a b "25 år med DGI". dgi.dk. 25. oktober 2017. Hentet 11. september 2018.
- ^ DGI's vedtægter. Vedtaget af DGI's årsmøde 14. november 2020[1]
- ^ DGI's strategiske grundlag http://e-pages.dk/dgi/1412/
- ^ Stounborg, Gitte (17. august 2018). "Gymnastik er også street". dgi.dk. Hentet 11. september 2018.
- ^ "Splash and Fun". dgi.dk. Hentet 11. september 2018.
- ^ "DGI". DGI. Hentet 11. september 2018.
- ^ "DGI's historie". dgi.dk. Hentet 11. september 2018.
- ^ "Kæmpefusion i dansk idræt" Arkiveret 11. juni 2008 hos Wayback Machine, jp.dk, 10. juni 2008
- ^ "Den store idrætsfusion er død", politiken.dk, 4. oktober 2008
- ^ Kronprins Frederik blåstempler ambitiøst idrætsprojekt. Politiken 24. marts 2015
- ^ Bevæg dig for livet, bevaegdigforlivet.dk, hentet 21. januar 2022
Eksterne henvisninger Rediger
 | Spire Denne artikel om sport er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |