David Dannel
David Urbanus Dannel, også stavet Danell og de Nell (ca. 1605 – 1660), var en søofficer. I 1641 blev han kaptajn i flåden, og i 1644 var han admiral Pros Munds flagkaptajn i Slaget under Lolland, hvor han blev taget til fange.
Dannel har dog særlig knyttet sit navn til de grønlandstogter, som general-toldforvalter Henrik Müller udrustede i årene 1652-54 for at sejle til Østerbygden. Da togterne i 1605-7 ikke var nået til østkysten, slog Dannel atter ind på den gamle vej, den såkaldte Eriksstævne, idet han i 1652 gik nord om Island til Grønlands østkyst. Her stødte han dog på så store ishindringer, at han måtte stå syd på langs iskanten og først kom i land på vestkysten omtrent i samme egn, hvor John Cunningham var landet i 1605.
I året 1653 gik han tilmed helt op til Jan Mayen, men ikke des mindre forløb rejsen på samme måde. Hans sidste rejse i 1654 var et almindeligt fangsttogt til vestkysten. Hans ekspeditioner har haft en del indflydelse på den følgende tids opfattelse af spørgsmålet om Østerbygdens beliggenhed. Ved sin død i 1660 var han assessor i Admiralitetet. Han blev begravet i Holmens Kirke.
Hans hustru hed Maren Pedersdatter.
|
Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905). |