Vendernes Konge

titel benyttet af danske og svenske konger
(Omdirigeret fra De Venders Konge)

Vendernes Konge (latin: Rex Sclavorum) var en historisk titel, der indikerede suverænitet eller prætenderet suverænitet, over slaviske områder på Østersøens sydkyst. Titlen indgik i de danske kongers titulatur fra 1100-tallet til 1972, og i de svenske kongers titulatur fra ca. 1540 til 1973.

Danmark redigér

Knud VI antog titlen efter at være blevet hyldet af Pommerns fyrster i 1184. Selvom danskerne mistede Pommern hurtigt efter, blev titlen ved med at være en del af den danske kongetitel. Titlen indgik i de danske kongers titel indtil 1972, da Margrethe 2. ved sin tronbestigelse antog titlen Danmarks Dronning.

Sverige redigér

Cirka 1540 antog Gustav 1. af Sverige samme titel, men denne oversattes til latin: Rex Vandalorum på grund af en lærd forveksling mellem vandaler og vender. Titlen indgik i de svenske kongers titulatur indtil 1973, hvor Carl 16. Gustaf af Sverige ved sin tronbestigelse antog titlen Sveriges Konge (svensk: Sveriges Konung)

Se også redigér