Wikipedia

Demokratische Bauernpartei Deutschlands

Demokratische Bauernpartei Deutschlands (DBD) var et blokparti i DDR. Partiet blev grundlagt i 1948 efter instruktion fra den sovjetiske militæradministration for at svække de to borgerlige partier i den sovjetiske besættelseszone CDU og LDPD. Formålet med partiet var udover svækkelse af de borgerlige partier at etablere et parti, der kunne levere opbakning til planerne om afskaffelse af privat ejendomsret til landbrug og i stedet fremme landbrugsproduktionskooperativer. Partiet havde i 1948 30.000 medlemmer og opnåede i 1987 114.000 medlemmer.[2] Som blokparti deltog DBD i Demokratische Block og senere i Nationale Front. Partiet støttede i sin levetid DDR's magtbærende parti Sozialistische Einheitspartei Deutschlands (SED).

Demokratische Bauernpartei Deutschlands
Demokratische Bauernpartei Deutschlands
 
PartiformandErnst Goldenbaum (1948–1982)
Ernst Mecklenburg (1982–1987)
Günther Maleuda (1987–1990, 1989/90)
Ulrich Junghanns (1990)
 
Grundlagt29. april 1948
Schwerin, Sovjetiske besættelseszone
Nedlagt25. juni 1990[1]
PartiavisBauernecho
HovedkontorØstberlin, DDR
Antal medlemmer103.000 (1987)
 
Partifarve(r)Grøn

I forbindelse med DDR's sammenbrud fusionerede partiet ved det vesttyske CDU.

Historie

redigér
 
Plakat fra 1950

Den sovjetiske militæradministration lod den 20. oktober 1946 afholde valg til landdagene i de enkelte lande (delstater), der indgik i besættelseszonen: Mecklenburg-Vorpommern, Brandenburg, Sachsen, Sachsen-Anhalt og Thüringen. Det var de eneste valg, der blev afholdt i besættelseszonen mellem krigens afslutning og oprettelsen af DDR i 1949. Tilsvarende valg i den sovjetiske besættelseszone i Østrig havde forinden resulteret i beskeden opbakning til kommunistpartiet,[3] og det var forinden valget sikret, at SPD var blevet indlemmet i kommunistpartiet, der herefter blev videreført som SED. Valget i 1946 blev afholdt under forholdsvis frie former, men blev en skuffelse for SED, der klarede sig dårligt i forhold til de borgerlige partier LDP og CDU. Forholdet i Den demokratiske blok mellem på den ene side SED og på den anden side LDP og CDU var tiltagende anstrengt som følge af uenighed om Tysklands fremtid.

Som følge af disse forhold besluttede SED efter instrukser og i koordinering med den sovjetiske militæradministration (SMAD) at stifte to nye partier for at svække de borgerlige blokpartier.[4] Det ene parti var National-Demokratische Partei Deutschlands (NDPD), der skulle tiltrække middelklassen med tidligere nazi-sympatier, og det andet parti var Demokratische Bauernpartei Deutschlands, der skulle samle langbrugsbefolkningen, da blev blev vurderet, at det ikke var muligt at involvere landmænd i SED-politik gennem den eksisterende langbrugsforening Vereinigung der gegenseitigen Bauernhilfe (VdgB), der havde stillet op til valget i 1946. De første bestyrelsesmedlemmer i Demokratische Bauernpartei Deutschlands (DBD) blev udpeget af SMAD og SED uden at de pågældende var blevet orienteret. Umiddelbart efter stiftelsen fik det nye parti pladser i Deutscher Volksrat (den 3. august 1948, i Demokratischer Block den 5. august 1948 og i Den Økonomiske Kommission (Deutsche Wirtschaftskommission) den 1. januar 1949.[2] Udover etableringen af de to nye partier foretog SED og de sovjetiske myndigheder tillige en ændring af valgloven, således at der ikke længere kunne stemmes på enkelte partier, men derimod alene på en af SED tilrettelagt enhedsliste, hvor mandaterne på forhånd var fordelt, hvorefter vælgerne enten kunne stemme for eller imod listen i sin helhed.

Selve grundlæggelsen af DBD fandt sted den 29. april 1948 i Schwerin i Mecklenburg. Ordren til stiftelse af partiet blev givet af SED-medlemmet Ernst Goldenbaum, der blev det nye partis formand; en post han beholdt indtil 1982. Målet var at etablere kontakt til bønder og landbefolkning for at vinde dem til at opbygge socialismen. Som blokparti i DDR havde DBD formål at udbrede SED-linjen til befolkningsgrupper, der af forskellige årsager blev vurderet at være mere vanskelige at nå for SED. DBD havde til formål at repræsentere interesserne for små og mellemstore landbrug. I 1950'erne deltog partiet mod de fleste landmænds vilje i gennemførelsen af ​​tvangskollektiviseringer af landbrug i DDR, der blev lagt ind under landbrugsproduktionskooperativer.

Støttet af SED udviklede partiet sig hurtigt indtil 1951. Antallet af medlemmer voksede til omkring 85.000 i løbet af tre år. Men som følge af store dele af landbefolkningens passive modstand mod kollektivisering stagnerede medlemstallet frem til 1970'erne. Fra midten af ​​dette årti genvandt partiet - ligesom de øvrige blokpartier - gradvist organisatorisk styrke. I 1975 talte partiet omkring 90.000 medlemmer[5], i 1977 ca. 92.000[6] og i 1984 knap 108.000 medlemmer. I 1987 var der stadig 103.000 medlemmer.[7][8]

Efter omvæltningerne i DDR i 1989/90 forsøgte partiet at relancere sig som et "økologisk landmandsparti", men ved det første frie valg i DDR den 18. marts 1990 fik partiet blot 2,2 % af stemmerne og dermed ni pladser i Volkskammer. DBD's højborge var i Mecklenburg-Vorpommern, hvor det i Neubrandenburg-distriktet opnåede 6,3% af stemmerne.

I juni 1990 besluttede 46 af de 58 tilstedeværende medlemmer af partiets eksekutivkomité at fusionere partiet med CDU. Ikke mange medlemmer skiftede medlemskab til CDU, men ved fusionen opnåede DBD-embedsmænd lederstillinger på føderalt, del-statsligt og lokalt niveau: Ulrich Junghanns blev økonomiminister og midlertidig formand for CDU i Brandenburg, Volker Sklenar var Thüringens landbrugsminister fra 1990 til 2009.[9]

Internationale kontakter

redigér

DBD havde internationale kontakter til en række tilsvarende blokpartier i en række lande i Østblokken, herunder polske Zjednoczone Stronnictwo Ludowe, ZSL (Forenede folkeparti) og bulgarske Bǔlgarski Zemedelski Naroden Sǔyuz, BZNS (Bulgarske Forenede Landbrugsfolk) samt forskellige landbrugsforeninger i Vesttyskland.[10]

Partiavis

redigér
 
Plakat med reklame for partiavisen Bauernecho

Demokratische Bauernpartei Deutschlands etablerede sit egen partiavis, Bauernecho (da.: Bondeekko) umiddelbart efter stiftelsen af partiet, og første udgave af partiavisen udkom den 18. juli 1948[11] i et oplag på 125.000 eksemplarer,[12] i 1985 var oplaget faldet til 91.100.[13] Partiavisen blev udgivet under ISSN 0323-6471 med det officielle navn Bauern-Echo: Organ der Demokratischen Bauernpartei Deutschlands.

Avisens første chefredaktør var Leonhard Helmschrott, som forblev chefredaktør for avisen indtil 1989.[14] Efterfølgeren, Uwe Creutzmann, havde fungeret som stedfortrædende chefredaktør siden 1974,[11] blev valgt i november 1989 ved en hemmelig afstemning blandt flere kandidater.[15]

DBD var det eneste af de fem DDR-blokpartier, der ikke udgav regionale aviser i DDR, men avisen blev i forskellige perioder udgivet i forskellige udgaver i DDR's bezirke. Oprindeligt blev avisen udgivet ugentligt, men frekvensen blev løbende øget, og fra 1962 udkom avisen dagligt.

Efter Berlinmurens fald og DDR's sammenbrud blev Bauernecho overtaget af forlagsgruppen Frankfurter Allgemeine Zeitung (FAZ), der fortsatte udgivelsen under navnet Deutsches Landblatt. FAZ havde ligeledes overtaget udgivelsen af øst-CDU's partiaviser, men indstillede den 31. juli 1992 udgivelsen af de tidligere "øst-aviser", herunder blev Deutsches Landblatt[16]

Referencer

redigér
  1. ^ Theresia Bauer: Blockpartei und Agrarrevolution von oben: Die Demokratische Bauernpartei Deutschlands 1948–1963, Oldenbourg Verlag, 2003, p. 11 (eingeschränkte Vorschau).
  2. ^ a b Klaus Schroeder: Der SED-Staat, Böhlau Verlag, 2013, ISBN 978-3-412-21109-7, p. 46.
  3. ^ The Soviet Military Administration and East German Elections, Autumn 1946, Stefan Creuzberger, Australian Journal of Politics & History 45(1):89 - 98, December 2002, researchgate.net
  4. ^ Program of the Democratic Farmers’ Party of Germany (1949), germanhistorydocs.org (engelsk)
  5. ^ Andreas Malycha: Der Schein der Normalität (1971 bis 1982). I Informationen zur politischen Bildung Nr. 312: Geschichte der DDR. Ausgabe 3/2011, Bundeszentrale für politische Bildung, ISSN 0046-9408, S. 49–65, hier: p. 59.
  6. ^ Walter Völkel: Nationale Front, Blockparteien, Gesellschaftliche Organisationen. Günter Erbe, Gert-Joachim Glaeßner (Hrsg.): Politik, Wirtschaft und Gesellschaft in der DDR – Studientexte für die politische Bildung. 2. Auflage, Westdeutscher Verlag, Opladen 1980, ISBN 3-531-11486-7, p. 112–120, særlig p. 118.
  7. ^ Stefan Wolle: Die heile Welt der Diktatur, p. 111.
  8. ^ Waltraud Böhme et al. (Hrsg.): Kleines politisches Wörterbuch. Dietz Verlag, 1973, p. 143.
  9. ^ Uwe Müller, Grit Hartmann: Vorwärts und vergessen! Kader, Spitzel und Komplizen: Das gefährliche Erbe der SED-Diktatur, Rowohlt Berlin, Berlin 2009, ISBN 3-87134-623-3, s. 113-115.
  10. ^ Peter Joachim Lapp Die "befreundeten Parteien" der SED, 1988, p. 103
  11. ^ a b Hans Reichelt: Blockflöten – oder was? Zur Geschichte der DBD. Edition Ost, Berlin 1997, p. 382.
  12. ^ Theresia Bauer: Blockpartei und Agrarrevolution von oben. Die Demokratische Bauernpartei Deutschlands 1948–1963. 2003, ISBN 3-486-56703-9, p. 219, Online,
  13. ^ Hartmut Zimmermann u. a.: DDR-Handbuch. Bd. 2 M-Z. Verlag Wissenschaft und Politik, Bonn 1985, p. 1044.
  14. ^ Theresia Bauer: Blockpartei und Agrarrevolution von oben. Die Demokratische Bauernpartei Deutschlands 1948–1963 2003, ISBN 3-486-56703-9, p. 115, Online
  15. ^ Uwe Creuzmann: Darauf eingestellt, ein guter Partner zu sein. In: Parteivorstand der DBD (Hrsg.): Außerordentlicher Parteitag der Demokratischen Bauernpartei Deutschlands am 27. und 28. Januar 1990 in Berlin. Materialien, Teil II. Berlin 1990, p. 58–59
  16. ^ Hans Reichelt: Blockflöten – oder was? Zur Geschichte der DBD. Edition Ost, Berlin 1997, p. 382.

Litteratur

redigér
  • Theresia Bauer: Blockpartei und Agrarrevolution von oben. Die Demokratische Bauernpartei Deutschlands 1948–1963 (= Studien zur Zeitgeschichte. Band 64). Oldenbourg, München 2003, ISBN 3-486-56703-9 (Volltext digital verfügbar).
  • Andreas Herbst (Hrsg.), Winfried Ranke, Jürgen Winkler: So funktionierte die DDR. Band 1: Lexikon der Organisationen und Institutionen, Abteilungsgewerkschaftsleitung, Liga für Völkerfreundschaften (= rororo-Handbuch. Band 6348). Rowohlt, Reinbek bei Hamburg 1994, ISBN 3-499-16348-9, S. 182–186.
  • Wolfgang Jäger, Michael Walter: Die Demokratische Bauernpartei Deutschlands (DBD) im Transformationsprozeß 1989/90. In: Historisch-Politische Mitteilungen. Band 4, 1997, S. 141–168 (PDF; 2,7 MB).
  • Konrad Kühne: Die Anfänge der DBD. In: Jürgen Frölich (Hrsg.): „Bürgerliche“ Parteien in der SBZ/DDR. Zur Geschichte von CDU, LDP(D), DBD und NDPD 1945 bis 1953. Verlag Wissenschaft und Politik, Köln 1995, ISBN 3-8046-8813-6, S. 89–102.
  • Hans Reichelt: Blockflöten – oder was? Zur Geschichte der DBD. Edition Ost, Berlin 1997, ISBN 3-929161-83-4.
  • Peter Joachim Lapp: Ausverkauf. Das Ende der Blockparteien. Edition Ost, Berlin 1998, ISBN 3-932180-58-5.
  • Peter Joachim Lapp: Die „befreundeten Parteien“ der SED. DDR-Blockparteien heute. Verlag Wissenschaft und Politik, Köln 1988, ISBN 3-8046-8699-0.
  • Christel Nehrig: Rolle, Bedeutung und Wirkungsmöglichkeiten der Blockparteien – Die DBD. In: Deutscher Bundestag (Hrsg.): Materialien der Enquete-Kommission „Aufarbeitung von Geschichte und Folgen der SED-Diktatur in Deutschland“. Band II/4. Nomos, Baden-Baden, ISBN 3-7890-4034-7, S. 2375–2398.
  • Christoph Wunnicke: Die Blockparteien der DDR. Kontinuitäten und Transformation 1945–1990 (= Schriftenreihe des Berliner Landesbeauftragten für die Unterlagen des Staatssicherheitsdienstes der ehemaligen DDR. Band 34). LStU Berlin, Berlin 2014, S. 95–111 (PDF; 434 kB).

Eksterne henvisninger

redigér
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Demokratische_Bauernpartei_Deutschlands&oldid=11806770"