Mecklenburg-Vorpommern

Mecklenburg-Vorpommern (undertiden forkortet Meck-Pomm eller MV) er en delstat i Tyskland, der med et areal på 23.170 km² og 1.570.817 indbyggere (31. december 2022) er Tysklands sjettestørste og tyndest befolkede delstat. Hovedstaden er Schwerin, som er en af de to kreisfrie kommuner (købstadskommuner) i delstaten. Den anden kreisfri kommune er havnebyen Rostock, som er den mest folkerige kommune i delstaten. Ministerpræsident er Manuela Schwesig (SPD), der leder en koalitionsregering med venstrefløjspartiet Die Linke. Mecklenburg-Vorpommern grænser op til Slesvig-Holsten i vest, Polen i øst, Niedersachsen og Brandenburg i syd samt op til Danmark igennem havgrænse mod nord.

Tysk delstat Mecklenburg-Vorpommern
Delstatsflag	Delstatsvåben
	Mecklenburg-Vorpommerns våben
Placering i Tyskland
Basisinformation
Hovedstad:	Schwerin
Delstatshymne eller motto:	MV tut gut
Areal:	23.180,14 km² (6.)
Indbyggertal:	1.610.674 (14.) (31. december 2016)
Befolkningstæthed:	69 indb. pr. km² (16.)
BNI:	31 € (2005)
Gæld:	10,7 € (2006)
Andel udlændinge:	1,85 % (2003)
Arbejdsløshed:	17,8 % (april 2007)
Website:	www.m-v.de
Politik
Ministerpræsident:	Manuela Schwesig (SPD)
Regerende parti(er):	SPD og CDU
Fordeling i delstatsparlamentet (71):	partier og pladser i regering. eks: SPD 26 CDU 16 Linke 11 AfD 18
Næste valgtermin:	2021
Stemmer i forbundsrådet:	3

Delstaten blev dannet efter 2. verdenskrig ved at sammenlægge de historiske regioner Mecklenburg og Vorpommern. I 1952 indgik delstaten i DDR og blev opdelt i tre administrative områder. Den blev genetableret i forbindelse med Tysklands genforening i 1990.

Mecklenburg-Vorpommern er blandt andet kendt for sin kystlinje til Østersøen og for Mecklenburgische Seenplatte, der er den største gruppe sammenhængende søer og kanaler i Tyskland. Sammen med den øvrige natur gør det delstaten til en af de førende turistdestinationer i landet. Tre af Tysklands 14 nationalparker beliggende her, ligesom der er mange fredede naturområder.

Strand i Pommern (Darss)

Kulturelt har Mecklenburg-Vorpommern udviklet og bibeholdt en særegen regional kultur, som dog har visse ligheder med det øvrige Nordtyskland, f.eks. er der store lingvistiske og historiske fællestræk med Slesvig-Holsten. Byggestilen i byerne er hanseatisk; den samme, som man kan finde i en by som Lübeck samt i Estland og Letland. Der er mange gotiske murstenskirker opført i middelalderen i centrum af byerne, som typisk er opbygget omkring en eller flere markedspladser, hvor også byens kirke eller rådhus er placeret. Byerne er overvejende beliggende ved Østersøen eller ved de mange søer eller floder, fordi handelsbetingelserne var bedst her. To af Europas ældste universiteter, Universität Rostock og Greifswald Universitet, er beliggende i Mecklenburg-Vorpommern.

Landkreise og kreisfrie kommuner

Landkreise og kreisfrie kommuner i Mecklenburg-Vorpommern (imagemap)			Inddeling efter 2011 12. juni 1994 blev 31 tidligere Landkreise omdannet til 12 nye. Seks kreisfrie kommuner beholdt deres status. 4. september 2011 blev antallet yderligere reduceret til 6 landkreise og 2 kreisfrie kommuner.
Ny Landkreis eller kreisfrei kommune	Landsdel	Kreissæde	Tidligere Kreise og kreisfreie kommuner og kommunesamarbejder (Amt)	Indbyggere 31. december 2010	Areal km²
Rostock	Mecklenburg	-	-	202.735	181
Schwerin	Mecklenburg	-	-	95.220	131
Landkreis Mecklenburgische Seenplatte	Mecklenburg, teils Vorpommern	Neubrandenburg	Neubrandenburg, Landkreis Müritz, Landkreis Mecklenburg-Strelitz; Byerne Dargun og Demmin samt amterne Demmin-Land, Malchin am Kummerower See, Stavenhagen, Treptower Tollensewinkel fra Landkreis Demmin	272.922	5.468
Landkreis Rostock	Mecklenburg	Güstrow	Landkreis Bad Doberan, Landkreis Güstrow	216.189	3.421
Landkreis Ludwigslust-Parchim	Mecklenburg	Parchim	Landkreis Parchim, Landkreis Ludwigslust	218.362	4.750
Landkreis Nordwestmecklenburg	Mecklenburg	Wismar	Hansestadt Wismar, Landkreis Nordwestmecklenburg	160.423	2.117
Landkreis Vorpommern-Rügen	Vorpommern, teils Mecklenburg	Stralsund	Hansestadt Stralsund, Landkreis Nordvorpommern, Landkreis Rügen	230.743	3.188
Landkreis Vorpommern-Greifswald	Vorpommern, teils Mecklenburg	Greifswald	Hansestadt Greifswald, Landkreis Ostvorpommern, Landkreis Uecker-Randow; Amterne Jarmen-Tutow, Peenetal/Loitz fra Landkreis Demmin	245.733	3.927

Største kommuner efter indbyggertal

De 25 største kommuner efter indbyggertal af i alt 724 kommuner, hvoraf 40 er Amtsfri, heraf de to Kreisfrie kommuner, og 684 er del af 76 forvaltningssamarbejder (tysk Amt, flertal Ämter). Den Amtsfrie Grevesmühlen kommune danner et Verwaltungsgemeinschaft med Amt Grevesmühlen Land. Tilføjet (udenfor tabel) som nummer 26 er Ueckermünde.

Rostock

Schwerin

Kommune	Indbyggere 31. december 2000	Indbyggere 31. december 2006	Indbyggere 31. december 2022
Rostock (kreisfri)	200.506	199.868	209.920
Schwerin (kreisfri)	101.267	96.280	98.596
Neubrandenburg	73.318	67.517	63.989
Greifswald	54.236	53.434	59.691
Stralsund	60.663	58.288	59.363
Wismar	47.031	45.182	43.878
Güstrow	32.323	31.083	29.566
Waren (Müritz)	22.044	21.236	21.267
Neustrelitz	23.333	22.152	20.340
Parchim	20.048	19.187	18.278
Ribnitz-Damgarten	17.200	16.608	15.721
Bergen auf Rügen	15.616	14.430	13.689
Bad Doberan	11.515	11.375	12.954
Hagenow	12.272	12.178	12.399
Anklam	15.826	14.092	12.312
Ludwigslust	12.506	12.815	12.270
Wolgast	13.747	12.359	12.055
Boizenburg/Elbe	10.654	10.756	10.829
Grevesmühlen	11.080	10.945	10.538
Demmin	13.529	12.633	10.395
Pasewalk	12.873	11.856	9.811
Grimmen	11.565	11.032	9.586
Torgelow	11.449	9.909	9.307
Sassnitz	11.637	10.747	9.199
Barth	8.722	8.543	8.777

Ueckermünde. Indbyggertal: 11.932 (1995), 11.526 (2000);10.339 (2006);8.598 (2022).

Se også

For yderligere artikler af betydning for denne og andre delstatsartikler, se Sachsen-Anhalt#Se også

• Tyske kommuner (tysksproget Wikipedia)
• Tyske delstatsregeringer (tysksproget Wikipedia)

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Mecklenburg-Vorpommern
• Den officielle turisme-portal i Mecklenburg-Vorpommern
• Befolkningspyramider til 31.12 2070

Spire Denne artikel om Tysklands geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.