Den spanske forfatningskrise i 2017 og 2018
Den spanske forfatningskrise 2017–18,[1] også kendt som den catalanske krise,[2] var en politisk konflikt mellem Spaniens regering og Generalitat de Catalunya under den tidligere præsident Carles Puigdemont - regeringen i det autonome område i Catalonien indtil 28. oktober 2017 — om spørgsmålet om catalansk uafhængighed. Det startede efter, at loven, der havde til hensigt at tillade folkeafstemningen i Catalonien om uafhængighed i 2017, blev blokeret af den spanske regering under premierminister Mariano Rajoy og efterfølgende suspenderet af forfatningsdomstolen.[3] [4] Nogle internationale medier har beskrevet begivenhederne som "en af de værste politiske kriser i moderne spansk historie".[5]
Den spanske forfatningskrise i 2017 og 2018 | |||
---|---|---|---|
|
Forløb
redigérPuigdemonts regering bebudede, at hverken de centrale spanske myndigheder eller domstolene ville stoppe deres planer, og at den alligevel havde til hensigt at afholde afstemningen. Det udløste en retslig reaktion [3][6] [7] Den 15. september iværksatte den spanske regering en altomfattende juridisk offensiv for at afværge den kommende afstemning, herunder trusler om en økonomisk overtagelse af meget af det catalanske budget, da de pro-catalanske uafhængighedspartier indledte deres folkeafstemningskampagner. Politiet beslaglagde pro-folkeafstemningen plakater, pjecer og foldere, der var blevet betragtet som ulovlige og kriminelle efterforskninger, der blev beordret på de over 700 lokale borgmestre, der offentligt havde accepteret at hjælpe med at gennemføre en folkeafstemning.[8][9] Spændinger mellem de to sider nåede et højdepunkt efter, at det spanske politi angreb den catalanske regerings hovedkvarter i Barcelona den 20. september og arresterede fjorten højtstående catalanske embedsmænd. Dette førte til protester uden for den catalanske økonomiafdeling.[10]
Folkeafstemningen blev til sidst afholdt, omend uden at opfylde minimumsstandarder for valg, og valget havde en lav valgdeltagelse[11][12] Lokale hospitaler rapporterede, at op til 4 personer blev såret, hvoraf 2 var i kritisk tilstand [13][14] [15] [16] Det spanske indenrigsministerium rapporterede, at op til 431 politibetjente blev såret, forslået eller endda bidt. [17]
Den 10. oktober holdt Puigdemont en tvetydig tale i parlamentet i Catalonien, hvor han både erklærede og suspenderede uafhængighed, idet han argumenterede for, at hans skridt var rettet mod at indlede samtaler med Spanien.[18][19] Den spanske regering afkrævede Puigdemont dennes tydelige tilkendegivelse af, om han havde erklæret uafhængighed eller ej, men fik ikke noget klart svar.[20] [21] [22] Den 21. oktober blev det bebudet af premierminister Rajoy, at artikel 155 i den spanske forfatning ville blive påberåbt, hvilket førte til direkte styre over Catalonien af den spanske regering, når den først var godkendt af senatet . [23] [24] [25]
Den 27. oktober afhold det catalanske parlament en hemmelig afstemning om erklæring af uafhængighed fra Spanien. Nogle parlamentarikere boykottede afstemningen, fordi de betragtede den som ulovlig som fastslået af Spaniens forfatningsdomstol.[26][27] [28] Som et resultat påkaldte den spanske regering forfatningen for at fjerne de regionale myndigheder og håndhæve direkte styre den efterfølgende dag, [29] [30][31] [32] Puigdemont og en del af hans kabinet flygtede til Belgien[33] da den spanske retsadvokat pressede på anklager om sedition, oprør og misbrug af offentlige midler mod dem. [34] [35] [36]
Baggrund
redigérDen nylige stigning i støtten til catalansk uafhængighed har rødder i en afgørelse fra forfatningsdomstolen i 2010, der slog ned dele af den regionale statut for autonomi fra 2006, der tildelte regionen nye beføjelser til selvstyre. Afgørelsen kom efter fire års forhandling om en forfatningsmæssig appel indgivet af det konservative Folkeparti (PP) under Mariano Rajoy - dernæst landets næststørste parti, i opposition til regeringen for José Luis Rodríguez Zapateros ' spanske socialistiske arbejderparti - Og blev mødt med vrede og gadeprotester i Catalonien . [37] [38] Kort efter overtog Partido Popular magten i Spanien, og efter en massiv uafhængighedsdemonstration i Barcelona den 11. september 2012 - Catalonias nationaldag - indkaldte den catalanske regering under Artur Mas til et hurtigt regionalt valg og satte sig for at indlede Cataloniens proces mod uafhængighed. [39]
Den 9. juni 2017 annoncerede Puigdemont, at den planlagte folkeafstemning om uafhængighed ville blive afholdt den 1. oktober samme år. Den catalanske regering kritiserede den spanske regerings holdning til at nægte at forhandle om en folkeafstemning og beskyldte den for at opføre sig demokratisk. [40]
Påstået international indblanding
redigérDen russiske præsident Vladimir Putin fordømte Kataloniens uafhængigheds folkeafstemning som "ulovlig". [41] En analyse fra George Washington University School of Media and Public Affairs af over fem millioner meddelelser på sociale medier fandt imidlertid, at nogle russiske medier og konti på sociale netværk relateret til Venezuela angiveligt samarbejdede om at sprede negativ propaganda mod den spanske regering dage før og efter folkeafstemning. Ruslands aviser, RT og Sputnik ville bruge venezuelanske sociale bots, der typisk ville fremme den bolivariske regering i Venezuela til at kritisere den spanske regering og politivold mod borgere i Catalonien. Sociale bots, anonyme konti og officielle statlige mediekonti delte 97% af de antispanske meddelelser, mens kun 3% af meddelelserne blev delt af rigtige medlemmer af sociale medier. Forskerne viste bekymring over konklusionerne og oplyste, at "demokratiske systemer har pligt til at undersøge disse tegn og implementere systematiske metoder til overvågning og reaktion på påståede forstyrrelser af udenlandske agenter", og at det syntes, forfatterne af propagandaen er det samme som dem, der angiveligt blandede sig i præsidentvalget og Brexit i 2016. [42]
Det spanske forsvarsministerium og det spanske udenrigsministerium sagde senere, at det havde bekræftet, at russiske aktører og Venezuela havde forsøgt at destabilisere nationen og Europa ved hjælp af propaganda, selvom det ikke ville bekræfte, om den russiske regering var direkte involveret og advarede om, at lignende fejlinformation kan finde sted ved fremtidige valg. [43] [44] NATO- embedsmænd fremsatte også bemærkninger om, at Rusland har forsøgt at undergrave vestlige regeringer gennem desinformationskampagner. [45]
Referencer
redigér- ^ Gilbert, Mark (7. september 2017). "Catalonia Cries "Freedom!" Market Says "Not So Fast..."". Bloomberg. Arkiveret fra originalen 7. august 2020. Hentet 9. september 2017.
- ^ "Catalonia crisis in 300 words". BBC News (britisk engelsk). 30. oktober 2017. Arkiveret fra originalen 26. november 2019. Hentet 4. november 2017.
- ^ a b "Spain Catalonia: Court blocks independence referendum". BBC News. 8. september 2017. Arkiveret fra originalen 12. november 2020. Hentet 9. september 2017.
- ^ Strange, Hannah (7. september 2017). "Spain's constitutional court suspends Catalan referendum law". The Daily Telegraph. Arkiveret fra originalen 12. november 2020. Hentet 9. september 2017.
- ^ Stothard, Michael (20. september 2017). "Spanish national police raid Catalan government headquarters". Financial Times. Madrid. Arkiveret fra originalen 11. november 2020. Hentet 20. september 2017.
- ^ Noguer, Miquel; Tena, Berta (8. september 2017). "Prosecutors take action against Catalan officials after referendum law passed". El País. Barcelona, Madrid. Arkiveret fra originalen 9. september 2017. Hentet 9. september 2017.
- ^ "Catalonia pushes Spain toward crisis". The Leader. 9. september 2017. Arkiveret fra originalen 14. december 2017. Hentet 9. september 2017.
- ^ Hedgecoe, Guy (15. september 2017). "Spain's crisis sharpens as Catalonia referendum campaign begins". The Irish Times. Madrid. Arkiveret fra originalen 11. november 2020. Hentet 18. september 2017.
- ^ "Spanish police confiscate Catalan referendum material". Al Jazeera. 18. september 2017. Arkiveret fra originalen 28. december 2017. Hentet 18. september 2017.
- ^ Ortega Dolz, Patricia; Andrés, Guillen; Pérez, Fernando Jesús (22. september 2017). "Spanish prosecutors formally accuse Barcelona protesters of sedition". El País. Barcelona, Madrid. Arkiveret fra originalen 16. november 2020. Hentet 23. september 2017.
- ^ "'More than 700 hurt' in Catalonia poll". BBC News (britisk engelsk). 2017-10-01. Arkiveret fra originalen 23. november 2020. Hentet 2020-02-12.
- ^ Vasco Cotovio; Isa Soares; Hilary Clarke. "Catalonia independence vote descends into chaos". CNN. Arkiveret fra originalen 5. oktober 2020. Hentet 2020-02-12.
- ^ ""Contamos como agresiones hasta las ansiedades por ver las cargas por televisión"". ELMUNDO (spansk). 2017-10-08. Arkiveret fra originalen 12. november 2020. Hentet 2020-02-12.
- ^ Preston, Peter (2017-10-08). "Violence in Catalonia needed closer scrutiny in age of fake news". The Guardian (britisk engelsk). ISSN 0261-3077. Arkiveret fra originalen 9. november 2020. Hentet 2020-02-12.
- ^ "1-O: Denuncian que Salut dio órdenes de 'confundir' heridos y atendidos". Redacción Médica (spansk). Arkiveret fra originalen 24. juli 2020. Hentet 2020-02-12.
- ^ "La Generalidad dio orden de confundir heridos y atendidos el día del referéndum ilegal". Libertad Digital (europæisk spansk). 2017-10-11. Arkiveret fra originalen 24. september 2020. Hentet 2020-02-12.
- ^ Press, Europa (2017-10-02). "Interior asegura que 431 policías y guardias civiles resultaron heridos en el dispositivo por el 1-O". www.europapress.es. Arkiveret fra originalen 24. juli 2020. Hentet 2020-02-12.
- ^ Sanchez, Ray; Gallón, Natalie (10. oktober 2017). "Catalonia's president puts off declaration of split from Spain". CNN. Barcelona. Arkiveret fra originalen 2. maj 2019. Hentet 16. oktober 2017.
- ^ "Catalonia independence declaration signed and suspended". BBC News. 10. oktober 2017. Arkiveret fra originalen 23. november 2020. Hentet 16. oktober 2017.
- ^ "Catalonia leader Puigdemont fails to clarify independence bid". BBC News. 16. oktober 2017. Arkiveret fra originalen 10. maj 2019. Hentet 16. oktober 2017.
- ^ Fotheringham, Alasdair (16. oktober 2017). "Catalonia: Spanish judge jails two independence leaders for possible sedition". The Independent. Madrid. Arkiveret fra originalen 12. november 2020. Hentet 20. oktober 2017.
- ^ "Spain moves to suspend Catalan autonomy". BBC News. 19. oktober 2017. Arkiveret fra originalen 6. april 2019. Hentet 19. oktober 2017.
- ^ Ponce de León, Rodrigo (21. oktober 2017). "Rajoy aprueba la intervención completa de Catalunya para cesar al Govern y convocar elecciones". eldiario.es (spansk). Arkiveret fra originalen 10. maj 2019. Hentet 21. oktober 2017.
- ^ Burgen, Stephen (21. oktober 2017). "Catalonia crisis escalates as Spain set to impose direct rule within days". The Guardian. Barcelona. Arkiveret fra originalen 14. april 2019. Hentet 21. oktober 2017.
- ^ "Catalonia independence: Spain pushes to remove leaders". BBC News. 21. oktober 2017. Arkiveret fra originalen 2. april 2019. Hentet 21. oktober 2017.
- ^ "Un Parlament semivacío consuma en voto secreto la rebelión contra el Estado". El Mundo (spansk). 27. oktober 2017. Arkiveret fra originalen 13. november 2020. Hentet 27. oktober 2017.
- ^ "Los letrados del Parlament advierten de que la votación de la DUI es ilegal". 20 minutos (spansk). 27. oktober 2017. Arkiveret fra originalen 4. april 2019. Hentet 28. oktober 2017.
- ^ "PPC, PSC y Ciudadanos abandonarán el Parlament si se vota la resolución de Junts pel Sí y la CUP". La Vanguardia (spansk). 27. oktober 2017. Arkiveret fra originalen 18. august 2020. Hentet 28. oktober 2017.
- ^ "Catalan crisis: Regional MPs debate Spain takeover bid". BBC. 26. oktober 2017. Arkiveret fra originalen 1. maj 2019. Hentet 27. oktober 2017.
- ^ "Catalan crisis: Spain PM Rajoy demands direct rule". BBC. 27. oktober 2017. Arkiveret fra originalen 30. april 2019. Hentet 27. oktober 2017.
- ^ "Catalonia's longest week". BBC News (britisk engelsk). 4. november 2017. Arkiveret fra originalen 13. august 2020. Hentet 7. november 2017.
- ^ "Catalonia independence: Rajoy dissolves Catalan parliament". BBC News. Barcelona, Madrid. 27. oktober 2017. Arkiveret fra originalen 12. november 2020. Hentet 27. oktober 2017.
- ^ "Sacked Catalan leader 'in Belgium'". BBC News (britisk engelsk). 30. oktober 2017. Arkiveret fra originalen 11. november 2020. Hentet 31. oktober 2017.
- ^ Guindal, Carlota (30. oktober 2017). "La Fiscalía se querella contra Puigdemont y el Govern por rebelión y sedición". La Vanguardia (spansk). Arkiveret fra originalen 30. januar 2019. Hentet 30. oktober 2017.
- ^ Jones, Sam (30. oktober 2017). "Spanish prosecutor calls for rebellion charges against Catalan leaders". The Guardian. Barcelona. Arkiveret fra originalen 17. maj 2019. Hentet 30. oktober 2017.
- ^ "Catalan independence: Spain high court summons dismissed leader". BBC News. 31. oktober 2017. Arkiveret fra originalen 9. november 2020. Hentet 31. oktober 2017.
- ^ "Spanish Constitutional Court cuts back Catalan Statute of Autonomy". Nationalia. 29. juni 2010. Arkiveret fra originalen 20. september 2020. Hentet 21. september 2017.
- ^ Govan, Fiona (29. juni 2010). "Catalonia can call itself a 'nation', rules Spain's top court". The Daily Telegraph. Madrid. Arkiveret fra originalen 19. maj 2020. Hentet 21. september 2017.
- ^ Burgen, Stephen (11. september 2012). "Catalan independence rally brings Barcelona to a standstill". The Guardian. Barcelona. Arkiveret fra originalen 12. november 2020. Hentet 21. september 2017.
- ^ "Catalonia to hold self-determination referendum on October 1, 2017". Barcelona. Catalan News Agency. 9. juni 2017. Arkiveret fra originalen 26. juli 2020. Hentet 20. september 2017.
- ^ "'Illegal' Putin condemns Catalonia referendum and will continue to treat Spain as one Arkiveret 22. november 2020 hos Wayback Machine". Express.co.uk. 28 September 2017.
- ^ Alandete, David (11. november 2017). "Russian network used Venezuelan accounts to deepen Catalan crisis". El País (engelsk). Arkiveret fra originalen 20. december 2019. Hentet 11. november 2017.
- ^ Cotovio, Vasco; Grinberg, Emanuella (13. november 2017). "Spain: 'Misinformation' on Catalonia vote came from Russia". CNN. Arkiveret fra originalen 14. november 2017. Hentet 15. november 2017.
- ^ Emmott, Robin (13. november 2017). "Spain sees Russian interference in Catalonia separatist vote". Reuters. Arkiveret fra originalen 14. november 2017. Hentet 15. november 2017.
- ^ "The Latest: Ex-Catalan president to lead party in election". The Washington Post. 15. november 2017. Arkiveret fra originalen 16. november 2017. Hentet 16. november 2017.