Det Missionerende Kopimistsamfund

Det Missionerende Kopimistsamfund er et trossamfund indenfor Kopimismen. Tilhængerne hævder, at kopimisme er en religion, hvor dogmen er at kopiering og spredning af information betragtes som en hellig handling, et sakramente.[1] Religionen er blevet anerkendt i Sverige i 2012, efter tre ansøgninger.[2]

Symbol fra kopimismen, kopieret fra Yin og Yang.

Samfundet blev grundlagt i Sverige i 2010 af den 19-årige filosofistuderende Isak Gerson, som er samfundets missionsforstander, og højeste åndelige leder. Han er desuden Ung Pirat og kasserer i den kristne studenterbevægelse i Sverige, og prøver at forene disse to religioner.[3] Selvom repræsentanterne mener, at kopimismen er en religion, nævner organisationens hjemmeside ingenting om tro på overnaturlige fænomener eller guder. Ctrl+C og Ctrl+V betragtes som hellige symboler.

Se ogsåRediger

ReferencerRediger

  1. ^ "Kopimistsamfundet: Vår värdegrund, hentet 22. februar 2012". Arkiveret fra originalen 12. februar 2012. Hentet 22. februar 2012.
  2. ^ Ekstra Bladet: Nu er fildeling en religion i Sverige, 5. januar 2012, hentet 22. februar 2012
  3. ^ "Varför en kristen ska rösta på piratpartiet, Hentet 22. februar 2012". Arkiveret fra originalen 11. august 2011. Hentet 22. februar 2012.


Eksterne henvisningerRediger