Deutsche Tamoil GmbH (tidligere Hermann Eggert Mineralöle) med hovedsæde i Hamborg er det tyske datterselskab af den libyske Tamoil-koncern. Selskabet driver et raffinaderi i Hamburg-Harburg og under varemærkerne Tamoil og HEM (Hamburg Eggert Mineralöle) et tankstationsnet.

Deutsche Tamoil
HEM-tankstation i aktuelt design (2014)
Virksomhedsinformation
Selskabsform GmbH Rediger på Wikidata
Hovedsæde Hamborg, Tyskland Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Virksomhedens hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.
Tidligere HEM-tankstation på halvøen Nordstrand

Historie redigér

Familiefirmaet blev grundlagt den 1. april 1925 under firmaet Herrmann Eggert Kohlenhandelsgesellschaft. Efter at fyringsolie fra 1954 blev en del af sortimentet, blev firmaet omdøbt til først Hermann Eggert Mineralölvertrieb GmbH (HEM) og senere til Hamburg Eggert Mineralölhandelsgesellschaft mbH.

I følgetiden påbegyndte man opbygningen af et landsdækkende tankstationsnet. Fra 1982 til 1987 samarbejde man med Elf Mineralöl GmbH. Efterfølgende blev Norddeutsche freie Tankstellen GmbH (NTG) grundlagt i 1989. I 1991 blev der indgået et joint venture med det libyskejede firma Oilinvest International, og HEM blev omdøbt til HEM-Deutsche Tamoil GmbH. I 1993 erhvervede Oilinvest hovedparten af andelen i HEM. Oilinvest overtog firmaet 100 % i slutningen af 1996, og firmanavnet blev ændret til Deutsche Tamoil. Dette firma blev i 1999 integreret i Holborn Investment Co. Ltd., en delkoncern i Oilinvest; derved overgik også raffinaderiet i Hamburg-Hamburg til firmaet. I 2001 trak firmaet sig ud af storhandelskoncernen og begyndte at fokusere på udviklingen af slutforbrugerfirmaet med det mål at udbygge det allerede bestående tankstationsnet yderligere.

Firmaet har siden overtagelsen af Oilinvest kunne udvide tankstationsnettet betydeligt og er ikke længere kun repræsenteret i det oprindelige regionale område, men nu i hele Tyskland.

Tankstationsnettet med ca. 375 tankstationer drives under varemærkerne Tamoil og HEM. Frem til afslutningen af et langvarigt partnerskab i januar 2014 drev Anton Willer Mineralölhandel i Kiel og Schleswig-Holstein til sidst 25 tankstationer under navnet HEM.[1] I august 2015 blev hovedsædet flyttet fra Elmshorn til Hamborg.[2]

Markedsfakta Tyskland[3][4][5]
2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018
Tankstationer 233 256 267 265 363 392 399 393 397 405 395 403 403 408 409
Markedsandel 2,1 % 2,3 % 2,4 % 2,6 % 2,9 % 3,5 % 3,8 % 3,8 % 4,0 % 4,1 % 3,9 % 4,3 % 4,4 % 4,3 % 4,6 %

Andre tankstationer i Eggert-koncernen redigér

Under ledelse af familien Eggert opstod i 1995 sideløbende med salget af Hamburg Eggert Mineralöle firmaet HEM Mineralöl AG, som i 1997 blev omdøbt til Eggert Mineraloel AG. Varemærket EM blev indført. I 2001 solgte familien Eggert det meste af deres andel i Eggert Mineraloel og Norddeutsche Tankstellen AG med tankstationerne komplet til Aral.

I februar 2002 overtog Deutsche BP 51 procent af Aral, og fra 1. april 2002 var Aral et 100 % af BP ejet datterselskab. De ledsagende dokumenter fra Bundeskartellamt krævede samtidig salget af en "Nordpaket" med 800 Aral/BP-tankstationer, hvilket også omfattede Eggert Mineraloel og NTG Norddeutschen Tankstellen's tankstationer.

Den 1. marts 2003 erhvervede det polske firma PKN Orlen fra Deutsche BP den såkaldte Nordpaket inklusiv de tidligere EM-tankstationer og omskiltede tankstationsnettet med 500 stationer til varemærkerne "Orlen" og "Star".

Referencer redigér

  1. ^ Jörn Genoux (25. januar 2014). "Willer benennt seine Tankstellen um" (tysk). Kiel: Kieler Nachrichten. Hentet 20. januar 2022.
  2. ^ Jf. registeropslag hos Amtsgericht Hamburg HRB 137573, https://www.handelsregister.de/
  3. ^ Bundesanzeiger Tamoil: Jahresabschluss zum Geschäftsjahr vom 1. Januar 2012 bis zum 31. Dezember 2012 auf www.ebundesanzeiger.de; Zugriff am 10. Februar 2014
  4. ^ "Geschäftsbericht der Deutschen Tamoil GmbH 2014" (PDF). hem-tankstelle.de (tysk). Hentet 2016-12-29.
  5. ^ "Geschäftsbericht der Deutschen Tamoil GmbH 2015" (PDF). hem-tankstelle.de (tysk). Hentet 2016-12-29.

Eksterne henvisninger redigér