Die Another Day

britisk spillefilm med James Bond fra 2002

Die Another Day er en britisk actionfilm fra 2002. Filmen er den 20. i EON Productions serie om den hemmelige agent James Bond, der blev skabt af Ian Fleming. Hovedrollen som Bond spilles for fjerde og sidste gang af Pierce Brosnan.

Die Another Day
Overblik
GenreActionfilm,
spionagefilm,
eventyrfilm Rediger på Wikidata
Instrueret afLee Tamahori
Manuskript afNeal Purvis
Robert Wade
Baseret påJames Bond Rediger på Wikidata
MedvirkendePierce Brosnan
Halle Berry
FotograferingDavid Tattersall
KlipChristian Wagner Rediger på Wikidata
ScenografiPeter Lamont Rediger på Wikidata
FilmmusikDie Another Day – Music from the MGM Motion Picture,
Die Another Day Rediger på Wikidata
Musik afDavid Arnold
Mirwais Ahmadzaï (temasang)
Produceret afBarbara Broccoli,
Michael G. Wilson Rediger på Wikidata
Distributør20th Century Fox
Metro-Goldwyn-Mayer (USA og DVD)
Udgivelsesdato20. november 2002
Censur11 år Tilladt for børn over 11 år
Længde133 min.
OprindelseslandStorbritannien
USA
SprogEngelsk Rediger på Wikidata
BudgetUS$142,000,000
EfterfulgteThe World Is Not Enough
Fortsættes iCasino Royale
DVD2. maj 2003
VHS2. maj 2003
Links
på IMDb
på scope.dk
i DFI's filmdatabase Rediger på Wikidata
i SFDb Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Filmens historie er nyskrevet bortset fra et par elementer fra romanerne Moonraker og You Only Live Twice.[1] Til gengæld benyttede man anledningen til at markere jubilæerne for hhv. 20. film og 40 år med James Bond-film. Dette skete ved at der i filmen er en række hints til de 19 foregående film i form af personnavne, replikker og detaljer.[2] I Q's lager ses for eksempel flere hjælpemidler fra de tidligere film så jetrygsækken fra Thunderball og Rosa Klebbs sko med giftkniv fra From Russia with Love.[3] En anden detalje er den bog, Bond låner hos Raoul. Det er A Field Guide to the Birds of the West Indies skrevet af en virkelig James Bond, som Fleming opkaldte sin romanhelt efter.[4]

Et par scener i filmen foregår på en nedlagt London Underground-station Vauxhall Cross. Stationen er fiktiv, og optagelserne med den fandt sted hos Pinewood Studios. Den er dog tydeligt inspireret af den virkelige nedlagte station Aldwych. Filmens producenter forestillede sig, at stationen kunne være endestation for en sidebane fra Piccadilly Line med endestation under Secret Intelligence Services virkelige hovedkvarter ved Vauxhall Cross.[5]

Bond er på mission i Nordkorea, men nogen forråder ham, og han må tilbringe 14 måneder i ulidelige pinsler i et nordkoreansk fængsel. Vel ude igen vil Bond have fat i forræderen. Sporene fører via Cuba og Storbritannien til Island og den nyrige milliardær Gustav Graves. Graves er tilsyneladende kommet ud af intet eller er han nu også det?

Medvirkende

redigér
 
James Bonds Jaguar XKR fra filmen

Flysterwadessen der serverer Bond en drink er den tidligere James Bond-skuespiller Roger Moores datter Deborah Moore.[6]

Samme år som filmen udkom også bogen Die Another Day (Dø igen i morgen) som Raymond Benson skrev på basis af filmmanuskriftet. Bogen følger filmen men er dog udvidet på forskellige punkter.[7]

Eksterne henvisninger

redigér
  1. ^ Handlingen i Die Another Day Arkiveret 30. september 2020 hos Wayback Machine, I Hennes Majestets hemmelige tjeneste. Besøgt 3. marts 2019.
  2. ^ Filmreferanser i Die Another Day Arkiveret 6. marts 2019 hos Wayback Machine, I Hennes Majestets hemmelige tjeneste. Besøgt 3. marts 2019.
  3. ^ Lee Tamahori, Michael G. Wilson. Die Another Day Audio commentary 1. Die Another Day.
  4. ^ De snille i Die Another Day Arkiveret 6. marts 2019 hos Wayback Machine, I Hennes Majestets hemmelige tjeneste. Besøgt 3. marts 2019.
  5. ^ The station featured in Die Aonther Day Arkiveret 9. maj 2020 hos Wayback Machine af Hywel Williams. Underground History, 3. februar 2004.
  6. ^ De pene i Die Another Day Arkiveret 6. marts 2019 hos Wayback Machine, I Hennes Majestets hemmelige tjeneste. Besøgt 3. marts 2019.
  7. ^ "Novelized Die Another Day". Commanderbond.net. 11. november 2002. Arkiveret fra originalen 20. juni 2007. Hentet 5. marts 2012.