Diskussion:ARA General Belgrano

Interessant artikel om et kontroversielt emne. Har tilbageført ændringer, der bl.a. fjernede oplysning om, at sænkningen fandt sted udenfor TMZ. Spørgsmålet om inden-/udenfor er relevant for forståelsen af kritikken af sænkningen. Den argentinske regering (og en række briter) fastholder fortsat, at der er tale om en krigsforbrydelse, og et centralt element i den kritik er, at krydseren blev sænket udenfor TMZ. Man kan være enig eller ej i den argentinske position, men såfremt det af den ene side anses som centralt, at skibet blev sænket udenfor TMZ, er det relevant at medtage oplysningen. Da Storbritannien næppe havde nogen hjemmel i folkeretten til at erklære et område for TMZ, er det formentlig rigtigt, at det næppe folkeretligt har gjort en forskel om skibet befandt sig udenfor eller indenfor zonen.

Har tillige slettet bemærkning om, at Storbritannien har ret til at forsvare sin suverænitet, idet enhver suveræn nation har ret til at forsvare sin suverænitet (det er fastslået i FN charteret art. 51), og tilføjelsen gav derfor artiklen et lidt POV'et præg på det punkt. Retten til suverænitetsforsvar giver ikke umiddelbart adgang til at indføre særlige zoner udenfor landets udvidede grænser - uanset, hvor sympatien i konflikten ellers ligger. Pugilist (diskussion) 23. jun 2013, 01:18 (CEST)

Den 25. april 1982 angreb briterne den argentinske ubåd ARA Santa Fe, langt udenfor MEZ (Maritime Exclusion Zone). Et enkelt besætningsmedlem døde senere. Ved General Belgranos sænkning omkom 343 mennesker – det har fået mange mennesker til at reagere. Disse mennesker har hæftet sig ved at General Belgrano var udenfor "krigszonen", og at den havde "helle". Det er det ene kontroversielle, det andet er at krydseren tilsyneladende sejlede væk. Fjender af Margaret Thatcher; irere, argentinere, Labour, den britiske fagforening mm., har især pustet liv i kontroversen, da det var hende der godkendte sænkningen. Som Pugilist nævner, er artikel 51 i FN-pagten strakt gevaldigt ved indførelsen af zoner udenfor landets udvidede grænser.
Hvis man mener at det kun var forkert at sænke General Belgrano, fordi den var udenfor TEZ (Total Exclusion Zone), må man implicit godkende briternes (mis)brug af artikel 51. Den 23. april 1982 udtalte den britiske regering
Citat Her Majesty's Government now wishes to make clear that any approach on the part of Argentine warships, including submarines, naval auxiliaries or military aircraft which could amount to a threat to interfere with the mission of British Forces in South Atlantic will encounter the appropriate response. Citat

Men selvfølgelig skal det nævnes i wikiartiklen at General Belgrano blev sænket udenfor zonen.

Der lader til at være noget forvirring om zonerne, jævnfør den ukurante "TMZ":
Kronologi (kort):
12. april 1982 – Maritime Exclusion Zone (MEZ), argentinsk søfart <200 sømil fra Falklandsøerne.
23. april 1982 – argentinsk sø- og luftfart der udgør en trussel.
30. april 1982 – Total Exclusion Zone (TEZ), al sø- og luftfart <200 sømil fra Falklandsøerne.
7. maj 1982 – argentinske orlogsfartøjer og militærfly >12 sømil fra Argentinas kyster.
10. maj 1982 – flyveforbudszone 106 sømil fra Ascension Island.
--Med venlig hilsen Necessary Evil (diskussion) 24. jun 2013, 19:17 (CEST)
Wikiquote har citater relateret til:
Tilbage til siden »ARA General Belgrano«.