Diskussion:Anders Bircow

Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Film, et forsøg på at koordinere oprettelsen af film- og filmrelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Start Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Start på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

Anders Bircow blev født i Helsinge, og gik på skole i Nærum ved Ramløse og Helsinge

Nærum ved Ramløse lyder underligt. Den engelske artikel oplyser

Anders Bircow was born in the town of Helsinge, and attended schools in Nærum, Ramløse and Helsinge

Sebastjan 26. maj 2006 kl. 10:40 (CEST)

Anders Bircow blev født på Frederiksberg. Han har boet i Nærum og Ramløse og Helsinge m.fl. (ham selv) (Skrev 82.66.215.153 (diskussion • bidrag) 23. mar 2008, 18:57. Husk at signere dine indlæg.)

Faderen redigér

Det her bliver lidt kringlet/gedulgt, men Bircows far har en historie, som ikke er helt uinteressant, men spørgsmålet er, om det er relevant at nævne det i artiklen eller det mere hører til i de kulørte blade. Netop fordi emnet er en anelse delikat, tøver jeg med at nævne noget om, hvad det drejer sig om, men der vi utvivlsomt være andre end mig, der ved, hvad det drejer sig om. Det bliver selvfølgelig lidt speget at diskutere noget, hvis det ikke skal nævnes ved navn, men jeg kunne godt tænke mig lidt inputs om, hvorvidt det er relevant at nævne det i artiklen.

Jeg ville normalt gerne give personer, der er forvirret over ovenstående tågesnak muligheden for at sende mig en mail, så de lige under mere private former kunne få at vide, hvad det drejede sig om, men da jeg kører på lavblus her og for nylig pludselig blev inddraget via mail i noget disputs om en artikel, hvor jeg blot havde skrevet lidt på artiklens diskussionsside for år tilbage, så jeg har netop fjernet muligheden for at sende mig en mail. Det kan dog være, at jeg på et tidspunkt vil respondere, hvis nogen efterlyser en uddybende mail på min brugerdiskussion. --Heelgrasper 21. okt 2009, 02:34 (CEST)

Jeg er da selvfølgelig interesseret i at vide hvad det er, men hvis den slags skal stå i artiklen kræver det ihvertfald at der kan henvises til en offentligt tilgængeligt kilde. Kan der det? --Santac 21. okt 2009, 07:03 (CEST)

Det skulle jeg mene. Det, jeg lige umiddelbart mangler at finde for at kunne gøre det på basis af en google-søgning, er et sted, hvor navnet på Anders Bircows fars navn nævnes. Jeg har en formodning om, at det nok kan findes et sted, måske Kraks Blå Bog? Indtil videre har jeg kun set linket mellem far og søn omtalt på lukkede fora, men oplysningerne om faderen kan findes flere steder på nettet, hvis man altså kigger efter det. Det er jo også lidt en smagssag, om man går for tæt på nogen med oplysninger, som egentlig ikke vedrører personen selv, men som kan være en anelse ubehagelige for personen at få frem i det offentlige lys. I dette tilfælde vil det nok ligge på niveau med oplysningerne om Stig Tøftings forældre, som et ugeblad for år tilbage bragte til stor forargelse hos nogle og til Tøftings vrede. Det er ikke med i artiklen om Tøfting her, men er det et tilfælde eller bevidst valg? --Heelgrasper 22. okt 2009, 02:32 (CEST)

Jeg kan ikke undgå at sidde med en lidt ubehagelig følelse omkring dette. Hvis oplysningerne er så følsomme, som det antydes herover, er det så i virkeligheden noget, vi har lyst til at bringe frem? Min tanke går lidt i retning af, om de oplysninger virkelig har relevans, om de bidrager noget positivt til en encyklopædisk artikel, eller om det måske snarere læner sig op ad (undskyld udtrykket) sladderbladsjournalistikken, hvor enhver oplysning kan (og skal, og bliver) bringes simpelthen fordi den findes? Helt kort: vil artiklen bedres mærkbart af omtalte info, eller vil det blot være oplysninger, der bringes for nyhedens/interessens/sensationens skyld? For en god ordens skyld vil jeg nævne, at jeg for nuværende ikke er bekendt med disse informationers natur, og at jeg udelukkende udtaler mig om det principielle i dette spørgsmål... Med venlig hilsen, --Medic (Lindblad) 22. okt 2009, 03:20 (CEST)

Angående det praktiske i at finde faderens navn, er efternavnskombinationen "Bircow Lassen" et udmærket udgangspunkt [1] - men så er der det principielle, om det egentlig er relevant for denne artikel, eller om det hører hjemme i en artikel om faderen. Hvis det hører hjemme i en artikel om faderen, men denne ikke i øvrigt er bemærkelsesværdig, kan man (som med Poul Nyrup Rasmussens far) kort omtale det under sønnen, men det kræver jo nok at sønnen i en eller anden grad af offentlig sammenhæng har været/er blevet involveret i sagen. Hvis sønnen ikke er involveret og faderen ikke er notabel, vil det nok ikke være formålstjenligt at medtafe informationen. --Palnatoke 22. okt 2009, 06:29 (CEST)

Jeg ved heller ikke hvad det drejer sig om, men jeg synes ikke det lyder som noget der naturligt vil kunne indskrives i artiklen om Anders Bircow. --Santac 22. okt 2009, 07:52 (CEST)

Palnatoke er inde på nogenlunde de samme overvejelser, som jeg selv har gjort mig, men uden at kunne bestemme mig for en helt bestemt konklusion. Faderen vil efter min vurdering falde under artikelhøjde (selvom det kan debatteres), men det væsentlige problem er, at der mig bekendt har været en offentlig omtale af faderen i forbindelse med Anders Bircow, fx et interview med Anders Bircow, hvor man er kommet ind på faderen. På den måde er situationen forskellig fra fx Stig Tøfting og Poul Nyrup Rasmussen. Derfor er det nok bedst, som Palnatoke, at undlade at medtage informationen indtil videre. Der kan jo så senere opstå en ny situation, hvor det kan blive mere naturligt at medtage det. --Heelgrasper 24. okt 2009, 00:09 (CEST)

Lærer? redigér

Er han uddannet lærer eller har bare arbejdet i en skole? 85.83.42.75 29. dec 2012, 23:46 (CET)

Tilbage til siden »Anders Bircow«.