Diskussion:Biogas
Diskussionen om klimaforandringerne koncentreres om klimagasser, hvorunder de typer, man definerer, har nogle betydninger for klimaet, forklaret med albedoen, der siges at have kølende effekt, idet den udstråling, man har fra de nedre dele, siges at udgøre energi på form af elektromagnetisk stråling, der jfr. fysikken spredes i luftens gasser ved en kvanteproces, der ikke har et energitab. Man kan hævde, at lys absorberes eller tiltrækkes atomkernerne, hvor absorption på elektronerne i stedet sker uden en beregning af fotoners masse, der hævdes at være nul under den eksiterede tilstand, men efter emission igen er udtryk for en energi, der er afhængig af lysets hastighed og dermed masse. Denne opfattelse tyder på en enighed, man har fra Bohr og Einstein. Derved forklares albedoen som afsondring af termisk energi, som dermed spredes som en generaliseret energi, selvom termisk energi kan hævdes at være en kinetisk energi af elektroner, der går i svingning omkring en elektrisk ligevægtsposition afhængig af molekylære og atomare kræfter, som beskrevet med Coulombs lov, hvilket dog ikke er fremherskende opfattelse.
Kvælstof i husdyrgødning indeholder store mængder cellemateriale og andre affaldsprodukter, kroppen udskiller, hvorunder proteinforbindelser indeholder grundstofferne C, H, O, N. Der er også tomme kalorier i en krops stofskifte, der ikke indeholder kvælstof. Disse forbindelser kaldes generelt kulhydrater og fedt, men disse kan forbrændes af dyr, hvorved affaldsstofferne kan indikeres med forbrændingsprocesser, hvorved der dannes vand og CO2. Men kvælstofforbindelserne, der benyttes i kroppens opbygning af celler er meget afhængige af kvælstoffet, forenklet set.
Husdyrgødningen indeholder de kvælstofforbindelser, hvor protein normalt ikke indgår i forbrændingsprocesser, der får højtstående biologiske organismer til at kunne bevæge sig og opretholde kropstemperatur.
Bakterier nedbryder i naturen disse ekskrementer, hvorved mineraliseringen sker på flere måder. Biogasanlæg opsamler nogle gasser, der dermed må indeholde eller frasortere kvælstof i store mængder, og disse siges så at blive til et restprodukt, der langt lettere end den rå gødning optages af planter på marker, hvorved nedsivningen af kvælstof kan reduceres drastisk, og hvor kvælstoffet så indgår i planternes dannelse af aminosyrer, hvilket vil sige delprotein, der kan benyttes som fødevarer. Fødevarers kvalitet afhænger meget af rå-protein (i kød), men også aminosyrer, der kan kombineres gennem vegansk kost. Besparelsen af energi gennem indtagelse af vegansk kost sker, fordi dyrenes forbrænding af kalorier kan undgås gennem mindre husdyrhold, selvom proteiner ikke er genstand for samme energitab, men udledningen af kvælstof til jorden, vandmiljøet og atmosfæren kan reduceres meget ved biogasanlæg.
Under anaerobe forhold begynder nedbrydningen af kvælstofforbindelserne at ske. I jorden sker dette ofte, hvis vand i jorden begrænser ilttilførslen. Den anaerobe proces kan modarbejdes i vandmiljøet med iltning af søer. Der kan så ske det, at bakterierne hellere reagerer med ilt end med proteinforbindelser, hvor mineraliseringen hæmmes. Nitrat i grundvandet er sommetider et resultat af manglende bakteriel nedbrydning på lette jorde, hvor vandet kan trække ned i dybden indeholdende ikke-mineraliseret gødning uden at blokere for tilførslen af ilt, og de lerede jorden vil derimod bedre kunne modstå nedsivning af disse mindre mineraliserede kvælstofforbindelser og modvirke nitratforurening af grundvandet. Nitrat i grundvandet ses i drikkevandsboringer og vandmiljø og kan give et problem i form af bakterier, der er usunde for vandmiljøet og økosystemer.
Biogas-udvinding kan både give brugbar ikke-fossilt metan, der kan benyttes efter udfasning af naturgas, men hurtigere mineralisering af ekskrementer kan have meget positiv betydning for vandmiljøet og øge optaget af kvælstof i planter på marker.
Det sidste skrig kan være, at gassen N2 kan have betydning for den globale opvarmning, fordi atmosfærens tykkelse kan hævdes at være proportionalt isolerende, fordi man evt. ikke betragter den globale opvarmning som reduceret gennem albedoen.
--93.162.9.102 30. okt 2019, 20:28 (CET)