Biogas
Biogas opstår ved nedbrydningsprocesser overalt i naturen. Gassen består fortrinsvis af methan (CH4) og kuldioxid (CO2). Produktionen af biogas foregår kun under anaerobe forhold, da reaktionens katalysator, metanbakteriernes enzymer, kun fungerer under dioxygenfrie (anaerobe) forhold.
Stofskifteprocessen kan bl.a. foregå i en mose, hvor den fremstillede metangas betegnes sumpgas. Vandet i mosen er stillestående, og derved opstår der O2-mangel. Nogle mikroorganismer som f.eks. den tidligere omtalte metanbakterie kan leve under anaerobe forhold, hvor de skaffer sig energi ved anaerob respiration:
- 4 H2 + CO2 → CH4 + 2 H2O.
Da CO2 ofte findes i rigelige mængder under anaerobe forhold, er det vigtigt, at andre mikroorganismer danner H2 igennem gæringsprocesser. Nogle forskere mener, at metanbakterien er flere mia. år gammel, da deres arvemasse afviger markant fra andre bakteriers. De er derfor nu karakteriseret ved deres eget domæne: Archaea, der adskiller sig fra de to andre domæner: Bakterier og eukaryoter. Desuden var der for flere mia. år siden intet ilt tilstede på Jorden, så respiration måtte dengang (som nu) foregå under dioxygenfrie forhold.
På et biogasanlæg (56 styk i Danmark i 2023)[1] modtager man biomasse i form af husdyrgødning fra landbrug og organiske produkter fra slagterier, mejerier, industri, husholdninger mfl. Biomassen omdannes i en kæmpe tank, hvor bakterierne får optimale vækstbetingelser:
- en temperatur fra omkring 35 °C (mesofil) til omkring 52 °C (termofil)
- reguleret surhedsgrad
- anaerobe forhold
Den dannede biogas består af 60-65 % metan og 35-40 % kuldioxid,[2] samt små mængder urenheder som svovl osv. Svovl fjernes, da det kan skade udstyr hos kunden.
I nogle anlæg adskilles metan og kuldioxid så de kan sælges hver for sig, bl.a flydende gas til brug i lastbiler, og kuldioxid til bevaring af fødevarer.[3]
Gasnettet kræver at kuldioxiden højst udgør 2.5 mol-%,[4] derfor udskilles kuldioxiden (over en halv million tons om året) og udledes til atmosfæren,[5] eller anvendes kommercielt til svejseanlæg og tøris.[3] I Danmark støttes biogas med en prisgaranti på 79 øre/kWh.[6][7]
Metan udgør 98% af den rensede gas.[8] som sendes ud i naturgasnettet.[2][9][10] Biogas står for 21% af dansk gas i 2021,[11] men andelen svinger da forbruget varierer.[12] Metangas opsamles og brændes senere af, hvorved man udvinder energi f.eks. varme og el. Nyttevirkningen ved energiomsætningen i kraftvarmeanlæg er ca. 85 %, heraf 40 % elektricitet og 45 % til udnyttet varme. Den afgassede biomasse er et energifattigt gødningsprodukt rigt på næringssalte.
Biogasanlæg har udslip af metan på et par procent (især ventiler og ældre anlæg), mens rensningsanlæg kan lække 7%.[13][14] Over 10% tab bliver klimapåvirkningen skadelig. I 2023 blev det lovpligtigt at måle metan-udslip.[15]
Forsøg viser, at et gårdanlæg til fremstilling af biogas kan spare op mod 14.000 tons CO2-ækvivalenter pr. år. Besparelsen i biogasfællesanlæg er ca. 90 kg CO2-ækvivalenter pr. tons biomasse der afgasses. Heraf stammer ca. 40 kg fra den mængde naturgas der erstattes. Yderligere ca. 45 kg skyldes at metantabet fra gylletanke mindskes og via energiudnyttelsen omdannes til CO2, idet nemlig metan har en ca. 21 gange kraftigere drivhuseffekt end CO2,og endelig er der en reduktion som følge af lavere tab af lattergas (N2O) ved udbringning af afgasset husdyrgødning sammenlignet med rågylle.
Dertil kommer, at den afgassede biomasse har en bedre gødningseffekt end rågylle. Denne fordel kan yderligere øges, hvis man separerer den afgassede biomasse i en tør del og en vandig del. I den tørre del vil hovedparten af fosforet findes, mens kvælstofindholdet primært findes i væskedelen. Især den bedre udnyttelse af kvælstofindholdet indebærer en betydelig energibesparelse, da der herved kan spares i forbruget af handelsgødning, der skal fremstilles ved forbrug af el og fossile brændstoffer.
Eksterne henvisninger Rediger
Referencer Rediger
- ^ "Nu er der 56 biogasanlæg i Danmark". LandbrugsAvisen. 16. februar 2023.
- ^ a b "Biogas | Gasfakta". www.gasfakta.dk. 2021. Arkiveret fra originalen 11. april 2021.
- ^ a b Pedersen, Maria Berg Badstue (26. maj 2023). "Bigadan tager hul på en ny æra i dansk biogasproduktion". Energy Supply DK.
- ^ Rammer for gaskvalitet, 1. oktober 2020
- ^ "Biogasanlæg slipper tonsvis af indfanget CO2 ud i det fri". Energy Supply DK. 5. august 2022.
- ^ "Støtte til biogas". Energistyrelsen. 31. maj 2016.
- ^ "Oversigt over støtteregler mv. for biogas" (PDF). Energistyrelsen. marts 2017. s. 4.
- ^ Faktablad for gaskvalitet, 18. oktober 2021
- ^ "Biogas via gasnettet". energinet.dk.
- ^ "Bekendtgørelse om gaskvalitet - BEK nr 230 af 21/03/2018". Erhvervsministeriet. s. 4.
- ^ Hadrup, Malene (2021). "Biogas i gasnettet fordoblet på et år" (PDF). Evida. Arkiveret fra originalen (PDF) 11. oktober 2021. Hentet 11. oktober 2021.
- ^ "Grøn gas". emi.dgc.dk. 2021.
- ^ "Biogassens klimaregnskab". Energistyrelsen. 5. oktober 2016.
- ^ Mølgaard, Mette (15. marts 2023). "Utætte biogas-anlæg truer med at gøre grøn teknologi til en klimasynder". videnskab.dk.
- ^ "Danske biogasanlæg kontrolleres for metanudslip". Danmarks Radio. 10. april 2023.