Diskussion:Borgerlig

Filosofi Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Filosofi, et forsøg på at koordinere oprettelsen af filosofi-relaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Start Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Start på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.
Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Politik, et forsøg på at koordinere oprettelsen af politikrelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Start Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Start på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

Når man læser disse fine ting igennem kan man ikke lade være med at tænke på, om den modsatte side, eg. socialister ikke kan dele nogle af disse synspunkter. Hvis det passer, så bør de jo egentlig ikke stå som "borgerlige" dyder - i bedste fald kan de borgerlige hævde, at de fandt på dem.

Et godt eksempel er: at hvis man er utilfreds med tilstanden af samfundet eller institutionerne i samfundet, søger at påvirke tilstanden med fredelige, demokratiske og dialogbaserede midler, fremfor vold, tvang og underlødige metoder. Her antydes, at "de andre" foretrækker vold, tvang og andet ondt.

Med andre ord: Det er en artikel, der kan diskuteres og bør holdes op mod de socialistiske værdier (som sikkert også har sine problematikker).

--hansjorn 16. nov 2004 kl. 12:41 (CET)

Under min redigering og omskrivning af artiklen har jeg forsøgt at beskrive borgerlighed redeligt, dvs. ud fra borgerlighedens egne holdninger. Negative udfald og sidebemærkninger er søgt fjernet, og borgerlighedens kernepunkt, ejendomsrettens ukrænkelighed, er fremhævet.
Jeg håber, at nogen vil finkæmme min udgave efter samme opskrift, så vi kan få det provokerende luget væk.
--Sten Porse 16. nov 2004 kl. 15:12 (CET)
Tak Steen for dine ændringer. Jeg tror at det gælder om at fremhæve de positive ting i en holdning frem for at forsøge - direkte eller inddirekte - at anklage modparten for de negative sider. --hansjorn 16. nov 2004 kl. 15:21 (CET)

Sammenhængen med borger redigér

Uden at skulle vove mig ud i den store forkrommede analyse, så er der vel en sammenhæng mellem den del af befolkningen, man før i tiden betegnede som borgere og så begrebet borgerlig. Fx var arbejdere jo ikke borgere.--Heelgrasper 30. dec 2005 kl. 03:45 (CET)

Der er nok også nogle elementer fra opslaget i ODS, der burde inddrages her. Om ikke andet så folk kan finde en form for forklaring, hvis de i en (ældre) tekst læser om "det borgerlige drama" eller "det borgerlige samfund" og undrer sig over, hvad det betyder. --Heelgrasper 22. jan 2006 kl. 16:06 (CET)

Radikale Venstre er et borgerligt parti redigér

Der er naturligvis punkter, hvor RV er mere "venstreorienteret" end Socialdemokraterne, men man skal vist være ret enøjet for at hævde at RV ikke er et borgerligt parti. Men lad os da endelig få nogle argumenter på banen. --Palnatoke (diskussion) 4. feb 2016, 13:12 (CET)

Fascister er ikke borgerlige redigér

Ordet borgerlig betegner forkellige typer af liberale eller konservative/kristendemokratiske, der er tilhængere af retsstaten, samt et konstitutionelt og parlamentarisk system (men ikke nødvendigvis almen valgret). Der er en reference til en artikel af Lars Bille i Encyklopædien med en definition, der indbefatter fascisme, men selvom Bille er lektor i statskundskab og uddannet historiker er det en tvivlsom påstand. Fascister, nazister og andre tilhængere af totalitære ideologier, der støtter statens ret til at tilsidesætte de "borgerlige rettigheder" af hensyn til en almægtig stats interesser, er ikke normalt defineret som borgerlige uden for den yderste venstrefløj. Det kan jo være svært at komme af med en kilde, der er skrevet af en ekspert, men det her er så langt ved siden af den almindelige betydning af begrebet (også i faglitteratur), at vi må forsøge at finde et alternativ. Da begreberne i sætningen med fascister er eksempler, kunne man også simpelthen undlade at nævne ordet fascister (dvs. vælge ud i eksemplerne). Hvilket jeg forsøgsvis har gjort--Batmacumba (diskussion) 20. feb 2016, 14:57 (CET)

Dit "forsøg" ser ud som en udmærket ordning; dog virker det naturligt også at inkludere Encyklopædiens eksempel med socialliberale partier, da netop dette ofte giver anledning til spørgsmål, jf. diskussionsafsnittet ovenfor.--Økonom (diskussion) 20. feb 2016, 16:03 (CET)
Jeg har ændret liberal til socialliberal, så fremstår "socialliberalt, konservativt eller kristeligt" som eksempler på spændvidden i de ideologier borgerlige kan have og ikke som en udtømmende beskrivelse af alle muligheder. Så må vi ede efter en kilde, der har en mere udtømmende liste.--Batmacumba (diskussion) 20. feb 2016, 16:25 (CET)
Det var udmærket, at indføre socialliberal, men det er ikke ok, at slette liberal, som jeg nu har genindsat. Der er forskel på liberale og socialliberakle, men de er begge borgerlige. mvh Per (PerV) (diskussion) 20. feb 2016, 17:45 (CET)
Pointen med ikke at nævne liberalisme var, at de tre nævnte former dermed fremstod som eksempler på borgerlig ideologi. Socialliberalismen er en blandt flere varianter af liberalisme, ligesom der eksisterer flere forskellige former for konservatisme, så ved at nævne to former for liberalisme i sætningen kommer det til at fremstå som en udtømmende liste, hvilket det ikke er.--Batmacumba (diskussion) 20. feb 2016, 18:32 (CET)

I Danmark har vi/har haft borgerlige partier med udgangspunkt i:

  • Liberalisme - herunder nationalliberalisme, socialliberalisme og retsliberalisme (georgisme)
  • Konservatisme - herunder liberalkonservatisme, socialkonservatisme og nationalkonservatisme
  • Kristeligt-social ideologi/kristendemokratisme
  • Agrare partier

CD var bevidst uideologisk, men de facto socialkonservativt. Mange af vores borgerlige partier kombinerer/har kombineret flere ideologiske elementer. Jeg foretrækker enten en fuld liste, eller eksempler fra tre eller fire traditioner. Ikke to eksempler fra en af dem.--Batmacumba (diskussion) 20. feb 2016, 19:13 (CET)

@Batmacumba: Accepteret, men hvis "hovedideologien" er liberalisme, kan du vel ikke erstatte det med det "underideologien" socialiberalisme, det virker ikke overvejet på mig. Og så at, slå liberalisme og socialiberalisme sammen under samme hat, virker ahistorisk på mig. mvh Per (PerV) (diskussion) 20. feb 2016, 19:44 (CET)
Venstre og Radikale Venstre er i de samme internationale organisationer, så den liberale paraply er ret rummelig. --Palnatoke (diskussion) 26. feb 2016, 12:32 (CET)
Tilbage til siden »Borgerlig«.