Diskussion:Den sorte firkant
Jeg mener der problemer med vigtige dele af denen artikél. Først og fremmest mener jeg at denne defintionen på "Den Sorte Firkant":
"...Den sorte firkant var en betegnelse for en del af Indre Nørrebro i København, afgrænset nordligt af Nørrebrogade, østligt af Peblinge Dossering, sydligt af Åboulevard og vestligt af Jagtvej..." er forkert.
I denne kilde: http://www.danskkulturarv.dk/ks/den-sorte-firkant/
er beskrevet denne afgrænsning: "Den sorte firkant" udgør et område på Nørrebro i København, hvor socialsagerne i 1970'erne hobede sig op, og politiet var hyppig gæst. Den afgrænses af Nørrebrogade, Peblingesøen, Åboulevarden og Assistens Kirkegård.
Som jeg som gammel beboer i området mener jeg at dette er korrekt. Mere præcist opfatter jeg grænsen mod vest går videre langs Kapelvej hvor Assistens Kirkegård helt hen til Rantzausgade.
Det det der står om Rabarberkvarteret: "Området er stort set sammenfaldende med det såkaldte rabarberkvarter med centrum på Blågårds Plads. Da der aldrig er foretaget nogen officiel inddeling af kvarteret, er inddelingen lavet efter de områder der i 1960'erne og 1970'erne blev saneret af Københavns Kommune..." også er ukorrekt.
Jeg mener at Rabarberkvarteret (Rabarberlandet) i snæver forstand er området mellem Åboulvarden, Griffenfeldtsgade, Rantzausgade og Jagtvej dvs. gaderne mellem Åboulevard og Rantzausgade.
Dette understøttes af denne kilde: http://www.aok.dk/byliv/rabarberkvarteret-rantzausgade
Rantzausgade er nemlig en af de gader, der først fik betegnelsen rabarberkvarter. I området mellem Rantzausgade og Ladegårdsåen lå der i 1800-tallet gartnerier, der dyrkede rabarber, og derfor opstod ordet, der siden har stemplet arbejderkvarterer landet over som bunden af den pågældende by.
Oplysningen om at det var BZ'erne som var involveret i "...Weidekamp ignorerede i al væsentlighed disse indvendinger, og det kom til flere sammenstød, bl.a. ved Byggeren i 1980. Sammenstødende mellem beboergrupper og myndighederne var dog også typisk, hvis ikke fortrinsvis, præget af deltagelsen fra BZ-bevægelsen. Saneringen fik til sidst lov til at forløbe, og den erstattede de gamle bebyggelser med nyt elementbyggeri med almennyttige boliger..."
Nu kom vi til noget jeg faktisk har forstand på. BZ bevægelsen va IKKE involveret i hovedparten af disse aktiviteter omkring saneringen af Sorte Firkant. Det var til gengæld Nørrebros Beboeraktion (fra 1976 to grupper - Blågaardsgade og Todesgade grupperne). De store aktioner i forbindelse med daginstitutionen i Todesgade og på Byggeren blev kørt Nørrebros Beboerkation, Blågaardsgade. Der var også mange andre aktioner - f.eks. besættelsen af huset i Prins Jørgensgade i 1975 og en række besættelser af ejerlejligheder. Hvis nogen var med før Nørrebros beboeraktion var det Slumstormerne.
BZ'erne besatte senere huset Allotria i Korsgade 49 (opkaldt efter det kendte lokale natværtshus) - men det var IKKE som jeg erindrer det en del af kampe mod saneringen mere generelt.
(skrev Ussing (disk. • bidrag) 20. maj 2015, 11:22. Husk at signere dine indlæg.)
- Helt enig i den geografiske afgrænsning af "firkanten". Grænsen har gået (og går, hvis begrebet stadig giver mening) ved Ranzausgade og Kapelvej. Området mellem Kapelvej og Jagtvej har aldrig været en del af firkanten. Og også enig i, at saneringskampen ikke var en BZ-ting, men i høj grad var arrangeret af NB (og ikke mindst Bjarne Watkin), der ikke var specielt imponeret over BZ-bevægelsen. --Pugilist (diskussion) 20. maj 2015, 11:44 (CEST)