Diskussion:Frederiksværk Station

	Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Jernbaner, et forsøg på at koordinere oprettelsen af jernbanerelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Stub	Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Stub på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

Krydsningsstation?

Hvad er en krydsningsstation? Hverken mig eller min stavekontrol kender ordet. Jeg mener at det er en togfølgestation.--Madglad (diskussion) 17. feb 2015, 22:46 (CET)

En krydsningsstation er en station på en enkeltsporet bane, hvor to tog kan passere (krydse) hinanden. Det er tilfældet i Frederiksværk. --Dannebrog Spy (diskussion) 17. feb 2015, 23:04 (CET)

Betyder det at krydsningsstationer er en delmængde af togfølgestationer? --Palnatoke (diskussion) 17. feb 2015, 23:07 (CET)

Til Dannebrog Spy: Kan dette begreb "krydsningsstation" findes i SIN-LB? --Madglad (diskussion) 18. feb 2015, 12:31 (CET)

Nu har jeg haft fat i Banedanmarks SR af 15.12.2014. Det er et digert værk på 559 sider, men de definitioner, vi skal have fat i, findes på side 517 og 533:

• "Krydsning: Samtidig tilstedeværelse på et togekspeditionssted af to tog i modsat køreretning, når det ene tog før ankomsten til togekspeditionsstedet og det andet tog efter afgangen kører på samme hovedspor.
• Krydsningsstation: Togekspeditionssted, hvor krydsning finder sted.
• Togfølgestation: Station, der deltager i den sikkerhedsmæssige afvikling af toggangen. En fjernstyret station er togfølgestation, undtagen når den er lukket, fordi FC er lukket. En overgangsstation på en strækning med linjeblok, hvorpå der anvendes AG-drift, jf. TIB, er togfølgestation, under stationsbestyreren på en anden stations ansvar."

Oversat til almindelig dansk så er Frederiksværk Station både en krydsningsstation, fordi der kan finde krydsninger sted, og en togfølgestation fordi statussen som krydsningsstation giver den sikkerhedsmæssig funktion. Så ja, enhver krydsningsstation må i princippet også være en togfølgestation, da man jo ikke kan lade en tog forlade den uden at være sikker på, at der ikke kommer et tog i modsat retning på samme spor.

Noget andet er så, at Frederiksværk Station tilhører Hovedstadens Lokalbaner, men det kan vi nok godt se bort fra. --Dannebrog Spy (diskussion) 19. feb 2015, 00:05 (CET)

Efter min mening er en krydsningsstation et køreplansmæssigt begreb for det enkelte tog. Infrastrukturmæssigt hedder det en togfølgestation. Jeg tror at man også på enkeltsporede baner kan finde togfølgestationer fx Masnedø, der normalt ikke anvendes til krydsningsstationer. Det omvendte er vist utænkeligt. Man når vi snakker station snakker vi infrastruktur, derfor togfølgestation. --Madglad (diskussion) 19. feb 2015, 03:04 (CET)

Et hurtigt kig på nogle af de andre stationsartikler viser type angivet som endestation, knudepunkt og trinbræt. Så mon ikke Kalaha, der har indsat oplysningerne i sin tid, er gået ud fra stationernes praktiske funktion? Hvilket jo egentlig også er naturligt, da det jo er dem, der har betydning for passagererne og den daglige drift. De sikkerhedsmæssige definitioner kendes ikke af ret mange andre end fagfolk, selvom de naturligvis også er relevante. Men måske en løsning kunne være at tilføje et ekstra parameter til infoboksen, så der både kan angives praktisk funktion og sikkerhedsmæssig funktion. --Dannebrog Spy (diskussion) 19. feb 2015, 13:06 (CET)

Og igen upræcise begreber: Er Hundested eller Hundested Havn endestation? Folkeligt er det Hundested Havn, teknisk er det ret diskutabelt. Der er tale om rangering fra Hundested station til et "havnespor" med 15 km/t som ikke går til en havn men til et "trinbræt". Men jeg kan vist tilslutte mig forslaget fra Dannebrog Spy.--Madglad (diskussion) 19. feb 2015, 15:48 (CET)

Jeg har bladet lidt i litteratur. I "Moderne Jernbanestationer" af P H Bendtsen fra 1953, definere han krydsningsstation på side 5 som "anvendes om stationer på enkeltsporet bane, der er udrustet med krydsningsspor". Han vinkel er design af stationer generelt og tager ikke udgangspunkt i sikkerhedsmæssig funktion. De andre steder, som jeg har tjekket, interessere de sig mere om større banegårde end de små mellemstationer. Det vil være en ide at definere de forskellige mange typer af stationer i artiklen jernbanestationer - mange typer kan ikke bæger en artiklen alene. Bendtsen har mange typer af stationer med og med flere vinkler. Og der er kommet nogle flere siden han skrev det. Derudover har nogle få fået definition af stationstype ændret sig over tid - fx holdeplads. Det bør vi også have med. Hans bog ligger på www.rundremisen.dk --Steen Th (diskussion) 19. feb 2015, 15:59 (CET)

Nu anvendes stationen også til andet end krydsning (hvis det forekommer i nugældende køreplan) (og afviklingen af trafikken), dvs. rangering fra Dansteel, selvom det er en sideopgave. (Uanset hvad er det jo kun en krydsningsstation afhængende af den til enhver tid gældende gældende LB-køreplan). Hvad med at skrive togfølgestation, og dermed gøre sig uafhængig af den gældende køreplan?--Madglad (diskussion) 20. feb 2015, 16:27 (CET)

Jeg er ikke særlig glad for togfølgestation som betegnelse - alle steder med et signal og sporskrifte har det og det er hængt op til sikringsreglerne. Men du har ret i at stationen har andre funktioner... Flere at de kilder, som jeg har kigget i, kalder det en mellemstation (de andre er endestation og knudepunktstation, som kan inddeles i bla. forgreningsstation og tilslutningstation), som kan underinddeles til bystation (andre landstation)- underforstået en station med mange funktioner. Problemet at man kan opdele stationer på flere måder: Størrelse, placering, betjeningsniveau og sikkerhedsmæssigt status. --Steen Th (diskussion) 23. feb 2015, 22:08 (CET)

Tag diskussionen på Wikipedia-diskussion:WikiProjekt Jernbaner#Stationstyper - der er god grund til at gøre den bredere. --Palnatoke (diskussion) 23. feb 2015, 23:11 (CET)