Diskussion:Guldhornene
 |
Artiklen Guldhornene har været vist på Wikipedias forside som ugens artikel i uge 35, 2021. |
 Huskeliste for Guldhornene:
|
rediger · historik · overvåg · opdater |
|---|---|
|
Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Guldalderen, et forsøg på at koordinere oprettelsen af guldalder-relaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet. | |
| B | Denne artikel er blevet vurderet til Klasse B på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside. | |
|
Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Middelalderen, et forsøg på at koordinere oprettelsen af middelalderrelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet. | |
| B | Denne artikel er blevet vurderet til Klasse B på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside. | |
|
Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Arkæologi og Oldtid, et forsøg på at koordinere oprettelsen af arkæologi- og oldtidsrelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet. | |
| B | Denne artikel er blevet vurderet til Klasse B på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside. | |
Det lange horn var ifølge oldforskeren Ole Worm 75,83 centimeter målt i den ydre kurv. Mundingens diameter var 10,44 centimeter og vægten 3202,8 gram
Det forekommer mig urimeligt at angive disse tal med så mange betydende cifre. Worm (1588-1654) må have angivet målene i de på hans tid gældende enheder, som så en-eller-anden har omregnet til metriske enheder uden at tage hensyn til resultaternes rimelighed mht. antal betydende cifre.
Hvis ingen protesterer, vil jeg afrunde tallene.
Sebastjan 03 juni 2004 kl. 13:35 (CEST)
Lægæst er den samme som Liutgast, folkevandringskongen i Danmark fra ca. år 450 e.Kr der var "rig på guld".
Hvor kommer han fra. Giv mig en kilde!
30. jun 2004 kl. 00:22 (CEST)217.157.164.52
Hvor har du denne falske information fra? På det korte guldhorn står Hlevagastir og ikke Lægæst. Udover Hlevagastir, som betyder >>levende gås feminin<< findes andre kvindenavne med dette -TIR sufiks. Autir, Butir, Lutir, Arnfintir, Godagastir, Vidugastir, Asugastir,Saligastir, Vagagastir. Der findes mandsnavne så som Arnfin, Godagas og Aute.--Anatoli Palkin 9. maj 2007 kl. 10:34 (CEST)
Guldhornene, har de tilhørt Ærkebiskop Eskil? redigér
Uddrag af korrespondance om emnet, se Diskussion:Ærkebiskop Eskil#Guldhornene, har de tilhørt Ærkebiskop Eskil?
Jeg ved, det var ikke dig som tolkede Hlevagastir som Lægast.
Der findes navne som GODAGASTIR, VAGAGASTIR, SALIGASTIR, VIDUGASTIR, ASUGASTIR, ARNFINTIR, AUTIR, BUTIR og LUTIR, og alle diese navne ender med suffiks -TIR.
Der findes navne som GODAGAS, VARGAS, LADAGAS, ARNFIN, altså uden suffiks -TIR, og de er 100% mandsnavne.
VIDUGASTIR står på en gravsten, som er fundet i en kvindegrav.
BUTIR er konen af Esbjørn, AUTIR er datter af Esbjørn. ARNFINTIR bliver betegnet i runeindskriften som hiukenke - hiuk betyder hugge, og hvad en enke er, det ved alle. Så må dog HLEVAGASTIR være en kvinde og HOLTIJAR kan ikke betyde søn af Holt.
Jeg henviser til den hjemmesiden:[www.sitecenter.dk/schleu.dk] som beskriver Hlevagastir, såvel som mange andre runeindskrifter.
Gerhard Schleu, 16:35, 13. Mär. 2007 (CET)
- Jeg spørger lige ydmygt og ærbødigt til denne artikel.
- 1) Kan man dele litteraturlisten, så det fremgår, hvad der er professionel forskning og hvad der er amatørforskning?
- 2) Kan der findes bedre belæg for de forskellige tolkninger- en del virker som spekulationer?
- 3) Mon ikke Nationalmuseet har materiale, der belyser de forskellige tolkninger? --Sterhard (diskussion) 7. jan 2014, 17:16 (CET)
Jeg er ikke inde i guldhornslitteraturen. Men man kan vel godt dele det op. I H.C. Andersen er der det problem at en række bøger er udgivet, som indeholder hvad professionelle forskere kalder spekulationer. I øjeblikket er der et helt afsnit med disse spekulationer. Man kunne også kommentere biografien. — Fnielsen (diskussion) 10. jan 2014, 00:43 (CET)