Diskussion:Kommunisme/Kommentar

Et totalitært et-partistyre^{[kommentar A 1]} redigér

Kommunisme er en revolutionær ideologi på grund af dens kritik af kapitalismen som et værktøj til undertrykkelse af arbejderklassen. ^{[kommentar A 2]} Kommunisme er i sin grundvold angiveligt syndikalistisk, og teorien forudsiger, at staten med tiden vil "visne hen", når de fleste af et givent samfunds medlemmer er blevet kommunister (jf. det kommunistiske menneske). ^{[kommentar A 3]} Praksis har imidlertid vist, at der i samlige "kommunistiske" lande har været et stærkt centraliceret, totalitært^[1] et-partistyre under en militær-ideologisk junta og støttet af et kraftigt politistyre, der driver efterretningsvirksomhed, fængsler og myrder alle alderledes tænkende - ofte vilkårligt efter den siddende diktators eller juntas anvisninger^[2]. ^{[kommentar A 4]} Den historiske erfaring har vist, at i samme øjeblik, undertrykkelsen lettes, bryder det kommunistiske diktatur sammen.

En imperialistisk ideologi^{[kommentar B 1]} redigér

Kommunismen er desuden en imperialistisk ideologi, idet det erklærede mål var, at revolutioner skulle gennemføres og overgang til "kommunistiske" samfund skulle ske i alle "kapitalistiske" stater. ^{[kommentar B 2]} Under dette ideologiske banner gennemførte Sovjetunionen revolutioner i de baltiske lande 1940 (et forsøg på at indsætte et kommunistisk styre under ledelse af Otto Ville Kuusinen i Finland i 1939 mislykkedes), østeuropæiske lande 1946-1948, og Sovjetunionen og "Folkerepublikken Kina" støttede ulige "revolutionære" bevægelser rundt om i verden{{kilde mangler}}. ^{[kommentar B 3]}

(...) ^{[kommentar B 4]}

Sammen med den realiserede nazisme opfattes forsøgene på at virkeliggøre kommunismen af mange som historiens største rædselsregimer, særligt på grund af millioner af myrdede i sagens tjeneste. På trods af traditionel militær logik udryddede man i Kina, USSR og til dels Østeuropa store dele af den befolkning, som forsynede samfundet. 20 millioner bønder blev myrdet under Stalins regime^{[kilde mangler]}.

Resultatet af de kommunistiske storskalaforsøg og projekter som realiseredes i perioden efter den bolsjevikiske revolution i 1917 er kaldt de dyreste i verdenshistorien, målt i tab af menneskeliv^{[kilde mangler]}.

Som gennemsnitstal fra hovedkilder opregnes Kommunismen (Selvom at det ikke var kommunisme der slog dem ihjel, men statslederne) at være ansvarlig for 81 millioner myrdede (ikke medregnet krigsofre)^[3], men andre anslår at omtrent 100 millioner mennesker har mistet livet enten ved direkte vold, f.eks henrettelse, eller indirekte vold, f.eks tvangsindespærring i fangelejre, men tallene indeholder også dødsfald foranlediget af hungersnød og sygdomsepidemier, som ikke er enestående for de kommunistiske lande. Disse tal fordeler sig med ca. 20 millioner i Sovjetunionen og 65 millioner i Kina; de øvrige ca. 15 millioner fordeler sig på de kommunistiske lande i Central- og Østeuropa samt Afghanistan, Cambodja (Kampuchea), Korea, Vietnam, Afrika og Latinamerika^[4].

Omskrivning redigér

Imperialistisk ? redigér

Da Rudyard Kipling i sin tid poetiserede over 'the white man's burden' ^[5] havde han nok ikke drømt om at denne civilisatoriske ide også skulle omfatte kommunistiske og socialistiske politiske strategier . Ikke desto mindre er det netop det bevidste fortsæt at ville forbedre forholdene i en anden stat der kan sees indeholdt i en af de mest fundamentale teser i 'kommunismen' : efter folkets revolution følger overgangen fra kapitalistisk samfund til kommunistisk samfund . ^[6] Eksempelvis den russiske annektering af de nuværende østeuropæiske stater, ifølge med navnlig Jaltakonferencen, kan derfor tolkes som imperialistisk, selvom det er en lidt usædvanlig forståelse af begrebet .

^ Bent Jensen: "Totalitarismeteorier"
^ jvf. "Kommunismens Sorte Bog". Eksempler på sådanne diktatorer er Jossif Stalin, Krustjov og Leonid Bresnev i SSSR, Broz Tito i Jugoslavien, Mao Zedong i Kina, Kim Il Sung og Kim Jong Il i Nordkorea, Fidel Castro på Cuba
^ Deaths by Mass Unpleasantness: Estimated Totals for the Entire 20th Century
^ Gyldendals Onlineleksikon (betalingssite) Den reelt eksisterende kommunisme i 1900-t.
^ Online her .
^ Manifest der Kommunistischen Partei (1848). Online på engelsk her .

Kommentar til 'Et totalitært et-partistyre' redigér

^ Hvad kan stå som subjekt ? Jeg gætter på titelen skal læses med et underforstået subjekt, som 'Kommunismen er (..)' . Titelen på dette afsnit bliver dermed proklamatorisk og definerende . Hvorfor er kommunismen et totalitært et-partistyre ? 'et-partistyre' er også sløset sprogbrug . Om det forekommer hos Bent Jensen, herefter BJ, eller i den oversatte 'Kommunismens Sorte Bog', herefter KSB, ved jeg ikke . Det burde være 'et-parti styre', eller simpelthen 'partistyre' . Ikke en god start ! Konklusivt tolker jeg overskriften at afsnittets tekst beskriver kommunismen som et totalitært partistyre, og specifikt er det dermed irrelevant at tale om hvorfor kommunismen kan beskrives som et totalitært partistyre . Formuleringen er som sagt vildledende . En ideologi kan ikke være et partistyre . partistyre er en organisatorisk form, og ideologi er en teoridannelse . den organisatoriske form kan være totalitær, forstået som diktatorisk . i denne forstand indikerer 'totalitær' og 'diktatorisk' en form for organisation og fungerer ikke i konteksten som ideologibegreber . alternativt kunne man tale om en udpræget hierarkisk organisation, hvor 'totalitær' og 'diktatorisk' er ekstrema for udpræget hierarki . kommunisme kan ligeså lidt være et partistyre som det kan være en udpræget hierarkisk organisation . et kommunistisk parti eller en kommunistisk organisation kan være en totalitær organisation . 'partistyre' kan så forståes som ledelsen af det kommunistiske parti eller partistyre kan forståes som den måde en stat bliver ledet på . i begge tilfælde kan det kommunistiske parti både beskrives som og være et totalitært partistyre .
^ Denne formulering er vildledende . Som udgangspunkt må 'ideologi' være en teoridannelse . En 'revolutionær' ideologi (forstået som samfundsomvæltende) er defor en ekstrem ideologi-dannelse . Er kommunismen revolutionær (samfundsomvæltende) ? Hvorfor er kommunismen samfundsomvæltende ? Dette sidste spørgsmål er besvaret i sætningen, omend i en meget dårlig sprogform . Oversat til dansk (en tolkning) er det fordi kommunismen kritiserer kapitalismen for at undertrykke arbejderklassen . Dette synspunkt er problematisk på mange måder . Primært vil det være fejlagtigt at se kapitalisme som en ideologi . Specielt i forbindelse med en beskrivelse af kommunisme er det en misforståelse at se kapitalisme som en ideologi . I nyere tid (uden belæg, sikkert sidste max. 15 år) er kapitalisme/kapitalistisk i videre omfang taget i brug i sammenhænge der ikke giver dette begreb den entydige negative konnotation som findes hos Marx . Det kan meget vel være at min opfattelse af 'kapitalisme' som noget der ligger udenfor det jeg vil kalde ideologi, ikke deles af alle . Hvad man nu skal tro om den sag - kapitalisme som fænomenologi versus ideologi - så lades læseren under alle omstændigheder i stikken her . Mit bud vil være at 'kapitalisme' her vil blive opfattet semi-ideologisk, altså som en slags, i konteksten, jævnbyrdig teoridannelse . Når teori A er entydigt samfundsomvæltende på grund af dens kritik af teori B, så må det også være rimeligt at gå ud fra teori B udtrykker centrale og væsentlige værdier i det eksisterende samfund . Selvom jeg som sagt mener kapitalismen ikke kan opfattes på denne måde, så vil jeg dog mene at denne semi-ideologiske forståelse er vokset frem i de senere år, og at den refererede sætning også bruger 'kapitalisme' som om det var en sådan . Denne tolkning problematiserer også hvad der står i sætningen om den konkrete kritik, nemlig 'undertrykkelsen af arbejderklassen' . Undertrykker kapitalismen arbejderklassen ? Er det forkert at undertrykke arbejderklassen ? Findes der overhovedet, eller har der nogensinde eksisteret, en arbejderklasse ? Er det BJ's eller KSB's holdning at kapitalismen undertrykker arbejderklassen - at det revolutionære således fremkommer ved at påpege noget som er forkert ? Tager kommunismen fejl i sin kritik af kapitalismen ? Konklusivt mener jeg sætningen er obskur, misvisende og vildledende . Sætningen kan tolkes på den måde at 'kapitalisme'- semi-ideologien er samfundsbevarende og ikke undertrykkende, og at kommunismen tager fejl i sin kritik af den ideologi . Men hvorfor er kapitalisme samfundsbevarende ? Hvorfor tager kommunismen fejl ? De spørgsmål er ubesvarede . Når kommunismen tager fejl, altså når det faktisk ikke forholder sig sådan at kapitalisme undertrykker arbejderklassen, hvorfor er der så ikke nogen der har sagt det til kommunisterne ? Er der måske slet ikke tale om en kritik, men netop om noget der, for kommunismen, betragtes som et faktum, som noget der ikke kan diskuteres ? Dette sidste må være det retoriske budskab .
^ Hvad er kommunismens grundvold ? Er det den historiske begyndelse på kommunismen ? Er det den første grundlæggende doktrin i kommunismen ? Eller skal man forstå det som noget der altid følger med kommunismen ? Hvad betyder 'angiveligt' i denne sammenhæng ? Er det en påstand ? Er det kommunismens påstand ? Er det BJ's påstand ? Hvilken teori hentydes der til, 'syndikalisme' eller 'kommunisme' ? Jeg tolker sætningen på følgende måde : "Den kommunistiske teoridannelse kan også beskrives som en syndikalistisk teoridannelse . kommunismens teori siger at staten vil ophøre med at eksistere når alle mennesker er kommunister ." måske er der en bredere og mere almindelig forståelse for syndikalisme end der er for kommunisme . men jeg tvivler . i sammenhængen er det derfor forvirrende at sidesætte kommunisme med syndikalisme . at sidesætte ukendt begreb nr.1 med ukendt begreb nr.2 giver ikke større indsigt i hverken ukendt begreb nr.1 eller ukendt begreb nr.2 . er det en udbredt opfattelse at sammenstillingen kommunisme og syndikalisme ? er sammenstillingen absolut entydig, er der slet ingen forskel, mellem de to ? hvis kommunismen er 'større' hvad er det så der 'mangler' i syndikalismen ? er sammenstillingen en kritik, og isåfald en kritik af kommunismen eller en kritik af syndikalismen ?
^ (sætningen indeholder to stavefejl) Denne sætning viser vilje til at stå i en sammenhæng - gennem brugen af biordet 'imidlertid' . det uventede eller ikke forventede udkomme, det der imidlertid forekommer, er at den kommunistiske stat er et partistyre regeret af en militær-junta . den afsluttende bisætning '(..)støttet ..' tilføjer flere følger og konsekvenser af et sådant styre . mens den første del skiller sig ud fra de foregående gennem den henvisende karakter, så viser sætningens afslutning den samme tydelige vilje til ikke at forklare . selvom det er ganske enkelt at skabe en kausalitetsrække i den sproglige syntaks - eksempelvis:det er meget varmt idag og derfor vil søen snart fryse over - så vil en sådan kausalitetsrække ikke altid afspejle en virkelighed . partistyre-militærjuntaen beskrives entydigt som "fængsler og myrder alle anderledes tænkende" . der angives et belæg herfor, nemlig KSB . belægget er sat i en note der gennem en oplistning illustrerer KSB's udredning . oplistningen består af en række parvise konstellationer af personnavne og stater . yderligere sættes prædikatet diktator som en generel betegnelse på de personer der er listet . jeg kan ikke analysere denne liste med henblik på vederhæftighed . forsåvidt at listningen og prædikativet diktator også forekommer i KSB er noten korrekt . jeg har ikke læst KSB, men mit indtryk er det ikke vil være usandsynligt det bliver skrevet på den måde i KSB . noten er mest at betragte som en fortsættelse af teksten . det er en af den slags noter der måske af layout-grunde eller en lapsus fra skribentens side ikke er blevet skrevet ind i selve brødteksten . men noten bringer også en tematisk nyhed, nemlig omtalen af egentlige navngivne stater og såvel historisk forekommende personer . det er så gennem et kendskab til de personer og de stater at kausaliteten sandsynliggøres . da formuleringen ikke er eksakt, så kan noten også læses på den måde at staterne og personerne er eksempler på den kausalitets-række der lyder partistyre-militærjuntaen fængsler og myrder alle anderledes tænkende . det drejer sig isåfald om at oplyse læseren om karakteren af de listede stater og personer . jeg er ikke istand til at vurdere tekstens hensigt . jeg tvivler lidt på at teksten overhovedet har en hensigt . sprogbruget, den entydige og diskussionsløse prædikation, peger i retning af paroler og slagord, altså simpelthen fraser . sætningen har ikke nogen klar hensigt om enten at belyse kausal-rækken eller at belyse personer og stater . sætningens indledende 'imidlertid' referer til den foregående sætnings beskrivelse af kommunismens tætte relation til syndikalisme . her er det i det mindste meget tydeligt at læseren forventes at forstå hvad syndikalisme er .

Kommentar til 'En imperialistisk ideologi' redigér

^ Titelen på dette afsnit må i sin fulde form have betydningen 'Kommunismen er en imperialistisk ideologi' . Dette er faktisk et kontroversielt udsagn . Det er vistnok på baggrund af de vestlige landes kolonisering af Afrika,Indien,Sydamerika og visse dele af Asien, og måske navnlig på baggrund af Storbrittanniens selvudnævnelse til imperium (ca.1876) at der har lydt en kritik af imperialisme . det er vistnok også navnlig med en politisk motivation der netop ser sig som forskellig fra denne imperialisme at en sådan kritik har været fremført . det er et faktum at såvel i Sovjetunionen som i Kina, og i tiden omkring 1950'erne, at imperialisme på denne måde blev brugt som en beskrivelse af de kapitalistiske magters udenrigspolitik - udenfor deres eget kulturområde, såsom i Afrika, Asien, Sydamerika og Indien . at der findes noget som kan kaldes imperialistisk ideologi er derfor ikke ukendt . der er dels den proaktive forståelse af imperialisme, såsom den amerikanske imperialisme der har været udtrykt gennem det meget beskrivende 'white man's burden' (af Rudyard Kipling), men også den helt moderne 'imperialisme' som kommer i følgeskab med ord som demokrati og menneskerettigheder . i den proaktive og moderne forståelse af imperialisme findes en differentiering mellem det klassisk imperialistiske, og den moderne globale 'imperialisme' - altså en imperialisme i gåseøjne . den historiske kontinuitet er central for imperialisme-begrebets betydning . der fandtes engang en imperialisme der både manifesteredes i kolonibesiddelser og ytrede sig med et ideologisk indhold . hvor vigtig Storbritannien dengang var er selvfølgelig umuligt at ignorere . den moderne og proaktive 'imperialisme' har sit udgangspunkt i den - indtil videre - uforanderlige opfattelse at de vestlige, og kapitalistiske, samfund faktisk tilfører forbedringer . disse forbedringer er ikke eksklusivt begrænset til indenrigs anliggender, men såvel også i kraft af den stadigt større mobilitet der kendetegner vor globale nutid, forbedringer der kan påføres andre stater . derimod at opfatte FN som imperialistisk er en anden snak, idet FN's magt er baseret på flertallige medlemslande . den moderne 'imperialisme' er amerikansk . Men udover den traditionelle proaktive og positive forståelse af imperialisme findes også en negativ (og destruktiv) forståelse af imperialisme . det er sådan imperialisme bliver brugt til at beskrive kapitalistiske landes udenrigspolitik, efter koloni-besiddelser ophørte at være en normativ del af de udenrigspolitiske anliggender . denne brug af begrebet imperialisme sigter således på et anakronistisk eller ligefrem hemmeligholdt aspekt af de kapitalistiske staters udenrigspolitiske virke . men al denne snak om proaktiv imperialisme eller 'anakronistisk' imperialisme er bare min version af begrebsbetydningen . forsåvidt at der skal opgøres en konsensus om hvad imperialisme mon er, så vil jeg gætte på det drejer sig om dels den gamle imperialisme, hvor der fandtes koloni-besiddelser, og i en tid hvor Storbritannien omtalte sig selv som imperium, og amerikaneren Rudyard Kipling poetiserede over 'white man's burden', og så dels den sikkert ligeså velkendte slogan-agtige kritik af imperialismen, som noget med en stat der udnytter typisk flere andre stater på en unfair måde . det kan jo være svært at eftervise hvad konsensus er, hvad man mest rimeligt kan gå ud fra at 'læseren' forstår ved imperialisme, men det er altså mit bud . jeg opfatter dermed afsnittets udsagn som kontroversielt, dels udfra min egen forståelse af imperialisme, men også ud fra en gisning om hvad 'læseren' forstår ved imperialisme . forventeligt bør teksten så befatte sig med i hvilken form kommunismens imperialisme manifesterer sig . det efterfølgende afsnit burde omhandle en tekst-fokuseret redegørelse af imperialisme som element i en af de flere kommunistiske ideologier . specielt med reference til kontroversialiteten så burde det også redegøres hvordan denne imperialisme har været skjult eller ukendt .
^ Titelen på afsnittet gentages, men i en mere fuld form . bisætningen virker forklarende, via biordet 'idet' . det forklarende er således : revolutioner gennemføres og dernæst overgang fra kapitalistisk til kommunistisk samfund . for den der allerede ved at dette er imperialisme så er yderligere forklaring selvfølgelig ikke nødvendig . i en vis forstand er denne sætning en definition af betydningen imperialisme, i det mindste i sammenhængen . buddet fra det kommunistiske manifest prædikeres altså som imperialistisk, fordi det er .. imperialistisk . er det underforstået at denne imperialisme ikke bliver opfattet som kommunistisk af kommunisterne ? er denne definition på imperialisme 'revolution~overgang fra kapitalisme til kommunisme' noget der er kendetegnende for den traditionelle imperialisme, den der baserede sig på koloni-besiddelser ? umiddelbart ligner det lidt at gøre et fremmed fænomen kendt ved at give det et kendt navn . imperialisme kan, som nævnt i foregående kommentar, forståes proaktiv og som noget der tilfører forbedringer . på samme måde sees opnåelsen af et kommunistisk samfund som en forbedring af et kapitalistisk samfund . jeg vil gerne understrege at denne forståelse af det proaktive og forbedrende element i imperialisme ikke er noget der fremgår af teksten, men af mine kommentarer til teksten . der benyttes gåseøjne til at omslutte de to adjektiviseringer kapitalistisk og kommunistisk, hvilket er unødigt . det kan være en lapsus, men giver dog et fingerpeg om at tekst-forfatteren mener det skal læses som en slags 'lege'-begreber, at de nok dækker over noget, noget som læseren ikke bliver delagtiggjort i hvad er ! det kommunistiske manifest bruger ikke lege-begreberne, og uden gåseøjne så er der derfor et vist relevant indhold i afsnittet, nemlig den synsvinkel hvorudfra den kommunistiske ideologi bliver til en imperialistisk ideologi . som nævnt fremgår det ikke af teksten, men kun af mine kommentarer . det der fremgår af teksten er en vilje til at sammenkæde 'kommunisme' og 'imperialisme', samt det ideologiske 'sted' der sees at have imperialistisk indhold .
^ sætningens syntaks er uklar . den sidste bisætning, startende med 'og Sovjetunionen', må forståes på den måde at Sovjetunionen og Kina, "under dette ideologiske banner" støttede revolutionære bevægelser rundt om i verden . der mangler desværre kilder til denne påstand . det er dog efterhånden en offentlig hemmelighed at de store magtregenter fra vor tid, såvel som fra andre tider, har denne adfærd . i og med udsagnets upræcished, uden at konkretisere hvilke revolutionære bevægelser eller hvorhenne i verden, så er det tæt på at være unødvendigt med kildeangivelser ! den første del af sætningen er entydigt konkret, med omtale af stat, person og år . en sådan information bør refereres . i konteksten er det specielt forbindelsen til 'det ideologiske banner' der er vigtig . otto ville kuusinen og den finske borgerkrig er kendt på wiki, men det angivne årstal er forkert . i finland udspilles to forløb . det første forløb, det forløb hvor det ser ud til at dreje sig om en revolutionær bevægelse, er ikke omtalt . den russiske fremrykning under 2. verdenskrig, en strategisk erobring eller annektion, sker i 1939, men er der her en relation til finske revolutionære bevægelser ? fremrykningen i de baltiske lande kender jeg heller ikke . oplysningerne om finland ser umiddelbart ud til at være forkerte . jeg vil derfor ikke gå nærmere ind på sætningens første del, udover at bemærke Ruslands fremtrængen i baltikum bør uddybes, udover den halve sætning der for øjeblikket er blevet plads til, og uddybes på en måde så det bliver klart hvorledes 'det ideologiske banner' har haft sin plads i den russiske annektering af de baltiske stater . ligeledes må det vel være den finske borgerkrig ca.1917 der er relevant i sammenhængen, og ikke den russiske offensiv i 1939 . den sidste, og upræcise, bisætning står, i al sin mangelfuldhed, nok til troende . det kan såmænd også stå til troende at 'det ideologiske banner' har været den drivende kraft bag støtten til de revolutionære bevægelser, selvom det her kunne være godt have en reference . men er der tale om 'skjult viden' ? det bliver jo så pinligt åbenbart at jeg faktisk ikke ved så meget om de her ting . men det gør jeg altså heller ikke efter jeg har læst afsnittet . umiddelbart vil jeg mene, eller forvente, en vis offentlighed omkring henholdsvis kinesisk eller russisk støtte til revolutionære bevægelser rundt om i verden . i sagens natur vil offentlig, og samtidig, viden om en sådan støtte have sin begrænsning . det burde så også være et kriterium for teksten at denne offentlighed blev videreformidlet . også i den afsluttende bisætning bruges gåseøjne, denne gang til at omslutte adjektiviseringen revolutionære .
^ Udeladt tekst

Tilføj emne

[4] Bent Jensen: "Totalitarismeteorier"

[5] vf. "Kommunismens Sorte Bog". Eksempler på sådanne diktatorer er Jossif Stalin, Krustjov og Leonid Bresnev i SSSR, Broz Tito i Jugoslavien, Mao Zedong i Kina, Kim Il Sung og Kim Jong Il i Nordkorea, Fidel Castro på Cuba

[11] Deaths by Mass Unpleasantness: Estimated Totals for the Entire 20th Century

[12] Gyldendals Onlineleksikon (betalingssite) Den reelt eksisterende kommunisme i 1900-t.

[13] Online her .

[14] Manifest der Kommunistischen Partei (1848). Online på engelsk her .

[1] Hvad kan stå som subjekt ? Jeg gætter på titelen skal læses med et underforstået subjekt, som 'Kommunismen er (..)' . Titelen på dette afsnit bliver dermed proklamatorisk og definerende . Hvorfor er kommunismen et totalitært et-partistyre ? 'et-partistyre' er også sløset sprogbrug . Om det forekommer hos Bent Jensen, herefter BJ, eller i den oversatte 'Kommunismens Sorte Bog', herefter KSB, ved jeg ikke . Det burde være 'et-parti styre', eller simpelthen 'partistyre' . Ikke en god start ! Konklusivt tolker jeg overskriften at afsnittets tekst beskriver kommunismen som et totalitært partistyre, og specifikt er det dermed irrelevant at tale om hvorfor kommunismen kan beskrives som et totalitært partistyre . Formuleringen er som sagt vildledende . En ideologi kan ikke være et partistyre . partistyre er en organisatorisk form, og ideologi er en teoridannelse . den organisatoriske form kan være totalitær, forstået som diktatorisk . i denne forstand indikerer 'totalitær' og 'diktatorisk' en form for organisation og fungerer ikke i konteksten som ideologibegreber . alternativt kunne man tale om en udpræget hierarkisk organisation, hvor 'totalitær' og 'diktatorisk' er ekstrema for udpræget hierarki . kommunisme kan ligeså lidt være et partistyre som det kan være en udpræget hierarkisk organisation . et kommunistisk parti eller en kommunistisk organisation kan være en totalitær organisation . 'partistyre' kan så forståes som ledelsen af det kommunistiske parti eller partistyre kan forståes som den måde en stat bliver ledet på . i begge tilfælde kan det kommunistiske parti både beskrives som og være et totalitært partistyre .

[2] Denne formulering er vildledende . Som udgangspunkt må 'ideologi' være en teoridannelse . En 'revolutionær' ideologi (forstået som samfundsomvæltende) er defor en ekstrem ideologi-dannelse . Er kommunismen revolutionær (samfundsomvæltende) ? Hvorfor er kommunismen samfundsomvæltende ? Dette sidste spørgsmål er besvaret i sætningen, omend i en meget dårlig sprogform . Oversat til dansk (en tolkning) er det fordi kommunismen kritiserer kapitalismen for at undertrykke arbejderklassen . Dette synspunkt er problematisk på mange måder . Primært vil det være fejlagtigt at se kapitalisme som en ideologi . Specielt i forbindelse med en beskrivelse af kommunisme er det en misforståelse at se kapitalisme som en ideologi . I nyere tid (uden belæg, sikkert sidste max. 15 år) er kapitalisme/kapitalistisk i videre omfang taget i brug i sammenhænge der ikke giver dette begreb den entydige negative konnotation som findes hos Marx . Det kan meget vel være at min opfattelse af 'kapitalisme' som noget der ligger udenfor det jeg vil kalde ideologi, ikke deles af alle . Hvad man nu skal tro om den sag - kapitalisme som fænomenologi versus ideologi - så lades læseren under alle omstændigheder i stikken her . Mit bud vil være at 'kapitalisme' her vil blive opfattet semi-ideologisk, altså som en slags, i konteksten, jævnbyrdig teoridannelse . Når teori A er entydigt samfundsomvæltende på grund af dens kritik af teori B, så må det også være rimeligt at gå ud fra teori B udtrykker centrale og væsentlige værdier i det eksisterende samfund . Selvom jeg som sagt mener kapitalismen ikke kan opfattes på denne måde, så vil jeg dog mene at denne semi-ideologiske forståelse er vokset frem i de senere år, og at den refererede sætning også bruger 'kapitalisme' som om det var en sådan . Denne tolkning problematiserer også hvad der står i sætningen om den konkrete kritik, nemlig 'undertrykkelsen af arbejderklassen' . Undertrykker kapitalismen arbejderklassen ? Er det forkert at undertrykke arbejderklassen ? Findes der overhovedet, eller har der nogensinde eksisteret, en arbejderklasse ? Er det BJ's eller KSB's holdning at kapitalismen undertrykker arbejderklassen - at det revolutionære således fremkommer ved at påpege noget som er forkert ? Tager kommunismen fejl i sin kritik af kapitalismen ? Konklusivt mener jeg sætningen er obskur, misvisende og vildledende . Sætningen kan tolkes på den måde at 'kapitalisme'- semi-ideologien er samfundsbevarende og ikke undertrykkende, og at kommunismen tager fejl i sin kritik af den ideologi . Men hvorfor er kapitalisme samfundsbevarende ? Hvorfor tager kommunismen fejl ? De spørgsmål er ubesvarede . Når kommunismen tager fejl, altså når det faktisk ikke forholder sig sådan at kapitalisme undertrykker arbejderklassen, hvorfor er der så ikke nogen der har sagt det til kommunisterne ? Er der måske slet ikke tale om en kritik, men netop om noget der, for kommunismen, betragtes som et faktum, som noget der ikke kan diskuteres ? Dette sidste må være det retoriske budskab .

[3] Hvad er kommunismens grundvold ? Er det den historiske begyndelse på kommunismen ? Er det den første grundlæggende doktrin i kommunismen ? Eller skal man forstå det som noget der altid følger med kommunismen ? Hvad betyder 'angiveligt' i denne sammenhæng ? Er det en påstand ? Er det kommunismens påstand ? Er det BJ's påstand ? Hvilken teori hentydes der til, 'syndikalisme' eller 'kommunisme' ? Jeg tolker sætningen på følgende måde : "Den kommunistiske teoridannelse kan også beskrives som en syndikalistisk teoridannelse . kommunismens teori siger at staten vil ophøre med at eksistere når alle mennesker er kommunister ." måske er der en bredere og mere almindelig forståelse for syndikalisme end der er for kommunisme . men jeg tvivler . i sammenhængen er det derfor forvirrende at sidesætte kommunisme med syndikalisme . at sidesætte ukendt begreb nr.1 med ukendt begreb nr.2 giver ikke større indsigt i hverken ukendt begreb nr.1 eller ukendt begreb nr.2 . er det en udbredt opfattelse at sammenstillingen kommunisme og syndikalisme ? er sammenstillingen absolut entydig, er der slet ingen forskel, mellem de to ? hvis kommunismen er 'større' hvad er det så der 'mangler' i syndikalismen ? er sammenstillingen en kritik, og isåfald en kritik af kommunismen eller en kritik af syndikalismen ?

[6] (sætningen indeholder to stavefejl) Denne sætning viser vilje til at stå i en sammenhæng - gennem brugen af biordet 'imidlertid' . det uventede eller ikke forventede udkomme, det der imidlertid forekommer, er at den kommunistiske stat er et partistyre regeret af en militær-junta . den afsluttende bisætning '(..)støttet ..' tilføjer flere følger og konsekvenser af et sådant styre . mens den første del skiller sig ud fra de foregående gennem den henvisende karakter, så viser sætningens afslutning den samme tydelige vilje til ikke at forklare . selvom det er ganske enkelt at skabe en kausalitetsrække i den sproglige syntaks - eksempelvis:det er meget varmt idag og derfor vil søen snart fryse over - så vil en sådan kausalitetsrække ikke altid afspejle en virkelighed . partistyre-militærjuntaen beskrives entydigt som "fængsler og myrder alle anderledes tænkende" . der angives et belæg herfor, nemlig KSB . belægget er sat i en note der gennem en oplistning illustrerer KSB's udredning . oplistningen består af en række parvise konstellationer af personnavne og stater . yderligere sættes prædikatet diktator som en generel betegnelse på de personer der er listet . jeg kan ikke analysere denne liste med henblik på vederhæftighed . forsåvidt at listningen og prædikativet diktator også forekommer i KSB er noten korrekt . jeg har ikke læst KSB, men mit indtryk er det ikke vil være usandsynligt det bliver skrevet på den måde i KSB . noten er mest at betragte som en fortsættelse af teksten . det er en af den slags noter der måske af layout-grunde eller en lapsus fra skribentens side ikke er blevet skrevet ind i selve brødteksten . men noten bringer også en tematisk nyhed, nemlig omtalen af egentlige navngivne stater og såvel historisk forekommende personer . det er så gennem et kendskab til de personer og de stater at kausaliteten sandsynliggøres . da formuleringen ikke er eksakt, så kan noten også læses på den måde at staterne og personerne er eksempler på den kausalitets-række der lyder partistyre-militærjuntaen fængsler og myrder alle anderledes tænkende . det drejer sig isåfald om at oplyse læseren om karakteren af de listede stater og personer . jeg er ikke istand til at vurdere tekstens hensigt . jeg tvivler lidt på at teksten overhovedet har en hensigt . sprogbruget, den entydige og diskussionsløse prædikation, peger i retning af paroler og slagord, altså simpelthen fraser . sætningen har ikke nogen klar hensigt om enten at belyse kausal-rækken eller at belyse personer og stater . sætningens indledende 'imidlertid' referer til den foregående sætnings beskrivelse af kommunismens tætte relation til syndikalisme . her er det i det mindste meget tydeligt at læseren forventes at forstå hvad syndikalisme er .

[7] Titelen på dette afsnit må i sin fulde form have betydningen 'Kommunismen er en imperialistisk ideologi' . Dette er faktisk et kontroversielt udsagn . Det er vistnok på baggrund af de vestlige landes kolonisering af Afrika,Indien,Sydamerika og visse dele af Asien, og måske navnlig på baggrund af Storbrittanniens selvudnævnelse til imperium (ca.1876) at der har lydt en kritik af imperialisme . det er vistnok også navnlig med en politisk motivation der netop ser sig som forskellig fra denne imperialisme at en sådan kritik har været fremført . det er et faktum at såvel i Sovjetunionen som i Kina, og i tiden omkring 1950'erne, at imperialisme på denne måde blev brugt som en beskrivelse af de kapitalistiske magters udenrigspolitik - udenfor deres eget kulturområde, såsom i Afrika, Asien, Sydamerika og Indien . at der findes noget som kan kaldes imperialistisk ideologi er derfor ikke ukendt . der er dels den proaktive forståelse af imperialisme, såsom den amerikanske imperialisme der har været udtrykt gennem det meget beskrivende 'white man's burden' (af Rudyard Kipling), men også den helt moderne 'imperialisme' som kommer i følgeskab med ord som demokrati og menneskerettigheder . i den proaktive og moderne forståelse af imperialisme findes en differentiering mellem det klassisk imperialistiske, og den moderne globale 'imperialisme' - altså en imperialisme i gåseøjne . den historiske kontinuitet er central for imperialisme-begrebets betydning . der fandtes engang en imperialisme der både manifesteredes i kolonibesiddelser og ytrede sig med et ideologisk indhold . hvor vigtig Storbritannien dengang var er selvfølgelig umuligt at ignorere . den moderne og proaktive 'imperialisme' har sit udgangspunkt i den - indtil videre - uforanderlige opfattelse at de vestlige, og kapitalistiske, samfund faktisk tilfører forbedringer . disse forbedringer er ikke eksklusivt begrænset til indenrigs anliggender, men såvel også i kraft af den stadigt større mobilitet der kendetegner vor globale nutid, forbedringer der kan påføres andre stater . derimod at opfatte FN som imperialistisk er en anden snak, idet FN's magt er baseret på flertallige medlemslande . den moderne 'imperialisme' er amerikansk . Men udover den traditionelle proaktive og positive forståelse af imperialisme findes også en negativ (og destruktiv) forståelse af imperialisme . det er sådan imperialisme bliver brugt til at beskrive kapitalistiske landes udenrigspolitik, efter koloni-besiddelser ophørte at være en normativ del af de udenrigspolitiske anliggender . denne brug af begrebet imperialisme sigter således på et anakronistisk eller ligefrem hemmeligholdt aspekt af de kapitalistiske staters udenrigspolitiske virke . men al denne snak om proaktiv imperialisme eller 'anakronistisk' imperialisme er bare min version af begrebsbetydningen . forsåvidt at der skal opgøres en konsensus om hvad imperialisme mon er, så vil jeg gætte på det drejer sig om dels den gamle imperialisme, hvor der fandtes koloni-besiddelser, og i en tid hvor Storbritannien omtalte sig selv som imperium, og amerikaneren Rudyard Kipling poetiserede over 'white man's burden', og så dels den sikkert ligeså velkendte slogan-agtige kritik af imperialismen, som noget med en stat der udnytter typisk flere andre stater på en unfair måde . det kan jo være svært at eftervise hvad konsensus er, hvad man mest rimeligt kan gå ud fra at 'læseren' forstår ved imperialisme, men det er altså mit bud . jeg opfatter dermed afsnittets udsagn som kontroversielt, dels udfra min egen forståelse af imperialisme, men også ud fra en gisning om hvad 'læseren' forstår ved imperialisme . forventeligt bør teksten så befatte sig med i hvilken form kommunismens imperialisme manifesterer sig . det efterfølgende afsnit burde omhandle en tekst-fokuseret redegørelse af imperialisme som element i en af de flere kommunistiske ideologier . specielt med reference til kontroversialiteten så burde det også redegøres hvordan denne imperialisme har været skjult eller ukendt .

[8] Titelen på afsnittet gentages, men i en mere fuld form . bisætningen virker forklarende, via biordet 'idet' . det forklarende er således : revolutioner gennemføres og dernæst overgang fra kapitalistisk til kommunistisk samfund . for den der allerede ved at dette er imperialisme så er yderligere forklaring selvfølgelig ikke nødvendig . i en vis forstand er denne sætning en definition af betydningen imperialisme, i det mindste i sammenhængen . buddet fra det kommunistiske manifest prædikeres altså som imperialistisk, fordi det er .. imperialistisk . er det underforstået at denne imperialisme ikke bliver opfattet som kommunistisk af kommunisterne ? er denne definition på imperialisme 'revolution~overgang fra kapitalisme til kommunisme' noget der er kendetegnende for den traditionelle imperialisme, den der baserede sig på koloni-besiddelser ? umiddelbart ligner det lidt at gøre et fremmed fænomen kendt ved at give det et kendt navn . imperialisme kan, som nævnt i foregående kommentar, forståes proaktiv og som noget der tilfører forbedringer . på samme måde sees opnåelsen af et kommunistisk samfund som en forbedring af et kapitalistisk samfund . jeg vil gerne understrege at denne forståelse af det proaktive og forbedrende element i imperialisme ikke er noget der fremgår af teksten, men af mine kommentarer til teksten . der benyttes gåseøjne til at omslutte de to adjektiviseringer kapitalistisk og kommunistisk, hvilket er unødigt . det kan være en lapsus, men giver dog et fingerpeg om at tekst-forfatteren mener det skal læses som en slags 'lege'-begreber, at de nok dækker over noget, noget som læseren ikke bliver delagtiggjort i hvad er ! det kommunistiske manifest bruger ikke lege-begreberne, og uden gåseøjne så er der derfor et vist relevant indhold i afsnittet, nemlig den synsvinkel hvorudfra den kommunistiske ideologi bliver til en imperialistisk ideologi . som nævnt fremgår det ikke af teksten, men kun af mine kommentarer . det der fremgår af teksten er en vilje til at sammenkæde 'kommunisme' og 'imperialisme', samt det ideologiske 'sted' der sees at have imperialistisk indhold .

[9] sætningens syntaks er uklar . den sidste bisætning, startende med 'og Sovjetunionen', må forståes på den måde at Sovjetunionen og Kina, "under dette ideologiske banner" støttede revolutionære bevægelser rundt om i verden . der mangler desværre kilder til denne påstand . det er dog efterhånden en offentlig hemmelighed at de store magtregenter fra vor tid, såvel som fra andre tider, har denne adfærd . i og med udsagnets upræcished, uden at konkretisere hvilke revolutionære bevægelser eller hvorhenne i verden, så er det tæt på at være unødvendigt med kildeangivelser ! den første del af sætningen er entydigt konkret, med omtale af stat, person og år . en sådan information bør refereres . i konteksten er det specielt forbindelsen til 'det ideologiske banner' der er vigtig . otto ville kuusinen og den finske borgerkrig er kendt på wiki, men det angivne årstal er forkert . i finland udspilles to forløb . det første forløb, det forløb hvor det ser ud til at dreje sig om en revolutionær bevægelse, er ikke omtalt . den russiske fremrykning under 2. verdenskrig, en strategisk erobring eller annektion, sker i 1939, men er der her en relation til finske revolutionære bevægelser ? fremrykningen i de baltiske lande kender jeg heller ikke . oplysningerne om finland ser umiddelbart ud til at være forkerte . jeg vil derfor ikke gå nærmere ind på sætningens første del, udover at bemærke Ruslands fremtrængen i baltikum bør uddybes, udover den halve sætning der for øjeblikket er blevet plads til, og uddybes på en måde så det bliver klart hvorledes 'det ideologiske banner' har haft sin plads i den russiske annektering af de baltiske stater . ligeledes må det vel være den finske borgerkrig ca.1917 der er relevant i sammenhængen, og ikke den russiske offensiv i 1939 . den sidste, og upræcise, bisætning står, i al sin mangelfuldhed, nok til troende . det kan såmænd også stå til troende at 'det ideologiske banner' har været den drivende kraft bag støtten til de revolutionære bevægelser, selvom det her kunne være godt have en reference . men er der tale om 'skjult viden' ? det bliver jo så pinligt åbenbart at jeg faktisk ikke ved så meget om de her ting . men det gør jeg altså heller ikke efter jeg har læst afsnittet . umiddelbart vil jeg mene, eller forvente, en vis offentlighed omkring henholdsvis kinesisk eller russisk støtte til revolutionære bevægelser rundt om i verden . i sagens natur vil offentlig, og samtidig, viden om en sådan støtte have sin begrænsning . det burde så også være et kriterium for teksten at denne offentlighed blev videreformidlet . også i den afsluttende bisætning bruges gåseøjne, denne gang til at omslutte adjektiviseringen revolutionære .

[10] Udeladt tekst

[kommentar A 1]

[kommentar A 2]

[kommentar A 3]

[1]

[2]

[kommentar A 4]

[kommentar B 1]

[kommentar B 2]

[kommentar B 3]

[kommentar B 4]

[3]

[4]

[5]

[6]