Diskussion:Konkylie

Konkylier? redigér

Er denne betegnelse fortolket på en lige lovlig inklusiv måde i denne artikel? Jeg har ikke nogen reelt faglige referencer for begrebet, men i mine populærvidenskabelige opslagsværker betegnes kun snegle i familien "Strombidae" som ægte konkyler. Andre marine snegle med sneglehuse kaldes konksnegle. Ganske vist er "konk" og "konkylie" af samme sproglige rod, men på dansk har de forskellig betydning.

Konk er hvad man på engelsk kalder "whelk", altså netop ikke en konkylie, hvorimod man kalder konkylier for conch på engelsk (lidt forvirrende). Konksneglene er rovdyr, hvorimod de ægte konkylier lever af planter. Den danske konksnegl er denne: https://da.wikipedia.org/wiki/Konksnegl men betegnelsen konksnegle bruges generelt om rovlevende skalbærende havsnegle.

Det er da ganske vist rigtigt, at store flotte skaller generelt kaldes "konkylier" i folkemunde, men det burde da nævnes i artikelen at de egentlige konkylier er snegle i Strombidae familien?195.249.52.211 30. aug 2013, 09:22 (CEST)

Det lyder som om, at du ved noget om emnet, og at du har mulighed for at sætte lidt kilder på. Du er meget velkommen til at præcisere artiklen, hvis den er uklar. Det kan måske være fornuftigt, at vente på, om der kommer en et mere kvalificeret svar på dit spørgsmål fra andre brugere før du går i gang, men har du gode kilder til eventuelle rettelser, så hold dig endelig ikke tilbage. Pugilist (diskussion) 30. aug 2013, 09:25 (CEST)
Jeg er desværre ikke nogen ekspert på området, jeg baserer bare mit spørgsmål på hvad jeg har læst i populærvidenskabelige bøger. Det er ikke kilder, som kan bruges som primære referencer, eller hvad? F. eks. Lademans dyreleksikon - og den engelske wikipedia!195.249.52.211 30. aug 2013, 09:46 (CEST)
Engelsk Wikipedia bør som udgangspunkt ikke benyttes som kilde, men derfor kan man jko godt søge inspiration der. Der er muligivs også kilder på engelsk wikipedia, der kan bruge på dansk wikipedia også. Lademann Dyreleksikon er måske ikke en "hard core" kilde, men er absolut bedre end ingenting. Pugilist (diskussion) 30. aug 2013, 09:55 (CEST)

For mig virker det mere som om at konkylie er en "conch" på engelsk og ikke en "seashell". — Fnielsen (diskussion) 31. jan 2018, 16:39 (CET)

Tilbage til siden »Konkylie«.