Diskussion:Kunst

Seneste indlæg: for 6 dage siden af 86.52.137.236 i emnet Kunst Begreb, værk eller form?
Det Fremragende Projekt Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af Det Fremragende Projekt, et forsøg på at få oversat fremragende artikler fra andre sprog på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.

Som kun den sande kunstner ved: Den sande kunst er kunstløshed.

                       - Piet Hein.

Den nye tekst redigér

Den nye tekst, som 217.157.178.221 lagde ind, har sikkert nogle kvaliteter i forhold til vores tidligere tekst, men det virker kraftigt som om den oprindeligt har været del af en akademisk opgave. Den mangler derfor udover tilpasning til Wikipedia også at blive gjort mere encyklopædisk. Umiddelbart tror jeg dog godt, at det kan lade sig gøre at tilpasse teksten, men det bliver nok ikke lige mig, der skal gøre det. Hvis den ikke inden for overskuelig tid bliver tilpasset bare en lille smule bliver kan det nok desværre blive nødvendigt at overveje, om det ikke var bedre med den tidligere tekst, der var klart mere encyklopædisk opbygget. --Heelgrasper 14. jan 2006 kl. 06:40 (CET)



Jeg blev bestemt inspireret af teksten men ikke nødvendigvis mere afklaret. Kunstdefinitionen læner sig primært op ad intentionalitetsbegrebet, dvs. afsenderens hensigt på udførelsestidspunktet. Hensigt om hvad?? Man kan jo ikke definere et begreb med at henvise til sig selv. ("Har der været en intention om at skabe kunst, så er der tale om kunst"). Tautologiens cirkelslutning. Og er det afsenderen eller modtageren, der skal afgøre hensigten? Når Maradona eller Michael Laudrup driblede sig igennem en banehalvdel og scorede feinschmecker mål, var det så med en kunstnerisk intentionalitet eller en nyttebetonet kalkulation på et håndværksmæssigt sublimt niveau? Afsenderens svar får vi nok aldrig men modtagerne vil nok typisk svare: Begge dele. Derfor er det noget tvivlsomt at kræve nytteløshed indeholdt i en kunstdefinition. Mozart er i så fald heller ingen kunstner, da såvel intentionalitet, funktionsløshed og tolkningsniveauer på flere måder er nærmere reklamebureauets profil.

Hermed kommer vi også til et andet problem: Skal kunstdefinitionen i sig selv rumme kvalitetsaspekter eller skal den blot opstille kælderkolde normativer for begrebet? Teksten runder, efter nogle afstikkere, af med at opsummere tre krav, som nærmest kan nedkoges til ét: Intentionalitet, som jeg har udfordret lidt ovenfor. Hvis vi skal følge denne linie, giver det derfor også mening at tale om god og dårlig kunst, hvilket så skal vurderes ud fra graden af opfyldelse af definitionens tre elementer. Men også i den forbindelse savner jeg en lidt mere håndgribelig målestok for en ofte temmelig rodet og subjektiv diskussion baseret på intuitivt forskellige definitioner. Rindalister, kammerkoncertelskere og be bop entusiaster har måske lige meget ret, men deres kunstdefinition og -oplevelse er givetvis meget forskellig.

Kan High Performance være kunst? Kan man opnå en håndværksmæssig færdighed, der berettiger til kunstbenævnelsen eller er det snarere at introducere en begrebsforvirring? Kunst er ikke bedre end håndværk, det er noget andet. Men en håndværker kan meget vel frembringe kunst og en kunstner lave godt håndværk (Rembrandt var ret god til det, og nogle operasangere kan gentage en kunstnerisk? præstation aften efter aften.) Men nu står vi så og mangler et sæt af begreber, der kan adskille disse to verdener. Kunsten og håndværket, og altså ikke nødvendigvis kunstneren og håndværkeren.

Lad os se på nogle af disse mulige definitionskomponenter.

Kunstens artefakt er relevant, men må ses i en meget bred betydning. Virtuel, tidløs, momentan, uendelige udtryksformer men altid skabt af én eller flere personer med inspiration og dedikation. Men spørgmålet er, om ikke alle disse elementer kunne indeholdes i en håndværksdefinition.

Kunstens intentionalitet er i høj grad afsender- eller udbudsstyret men vurderes af modtagerne/efterspørgerne (god contra dårlig kunst). I modsætning hertil står håndværket, som tager udgangspunkt i modtagernes/efterspørgernes forventninger. Jo mere kunsten bevæger sig ind på efterspørgernes forventningsområde, des mere dårlig kunst. Og her har vi så et klart dilemma: På den ene side vurderes kunsten af modtagerne på den anden side må afsenderen ikke intentionelt opfylde disse forventninger. Kravet er klart: Udganspunktet er afsenderens intention.

Kunsten er karakteriseret ved det unikke i modsætning til håndværkeet, som er karakteriseret ved en gentagen ensartet kvalitet. Men hvor meget unikhed skal vi kræve? Når Høst tager udgangspunkt i samme motiv og Chick Corea fraserer over samme melodier, er det så (dårlig) kunst sammenlignet med en stadig revolutionær forandringsproces? Grundliggende er synspunktet, at jo mere unikt, des bedre kunst.

Kunsten er uforudsigelig såvel i proces som i resultat. Det skabes i kunstnerens krop i samspil med hans medie. Håndværkets primære forudsætning er i modsætning hertil at opfylde præcise forventninger baseret på gensidige explicitte eller implicitte aftaler mellem modtager og afsender. Uforudsigeligheden er således det unikkes følgesvend.

Kunsten forudsætter ikke nødvendigvis (håndværksmæssig) faglig kompetence, idet det unikke og uforsigelige er bærende for kunstens definition. Derfor er den faglige ballast også så forskellig, fra den autodidakte poet til den toptrænede sanger. I modsætning hertil står det håndværksmæssige krav om faglighed,der kun kan opnås gennem uddannelse og træning.


Der findes altså god og dårlig kunst og godt og dårligt håndværk. De fem kriterier nævnt oven for er ment som værktøjer til denne klassificering og afgrænsning mellem kunst og håndværk (2x2 matrix). Kriterierne skal også se som et forsøg på et alternativ til teksten forslag: "Kunst er det, vi kalder kunst." Hvis det er største fælles fold for enighed, må enhver debat om kunst ophøre i kraft af den babelmæssige kaukofoni, vi efterlades i, og hvor vi vel nærmest står i dag, sådan ca. 50.000 år efter kunstens opståen.87.61.227.116 2. jan 2009, 18:01 (CET)jkel.cbs.dk, 020109.

Wikipedia:Kunst redigér

Hvorfor er denne artikel ikke navnet "Wikipedia:Kunst"? LalalalaSta (diskussion) 31. mar 2014, 22:55 (CEST)

Kunst Begreb, værk eller form? redigér

Det er komplet uklart, hvad "definitionen" her i opslaget prøver at afklare. Man kan ikke uden videre diskutere "kunst" uden samtidigt at afklare, om det er BEGREBET kunst, kunst-VÆRKET eller de specifikke kunst-FORMER man diskuterer.

Forslaget er naturligvis, at en sådan sondring skal fremgå af opslaget, f.eks. som "Kunst er et BEGREB, der i abstrakt forstand sammenfatter en række egenskaber fra forskellige kunstformer eller kunstværker.... osv. 87.49.44.24 18. apr. 2024, 11:19 (CEST)Svar

Hvad der er kunst, har været diskuteret frem og tilbage mange gange. Artiklen på Wikipedia bør afspejle, hvorledes begrebet "kunst" normalt defineres, ligesom en sådan definition skal dokumenteres gennem pålidelige kilder, der afspejler, at der er tale em en generelt anerkendt definition af kunst. -- Pugilist (diskussion) 18. apr. 2024, 11:44 (CEST)Svar
Hvis man ønsker en "normal-definition" kunne man starte med at skrive, at kunst normalt er et begreb, der udgør en samlebetegnelse for de forskellige kunstformer.
Som det fremstår nu, er formuleringen overvejende cirkulær. Kunst er .... hvorefter følger en beskrivelse der er dækkende for en masse andre aktiviteter også ... for så at afslutte med, at kunst resulterer i et objekt, et kunstværk. For det første er denne afslutning diskutabel: Kunst-begrebet forudsætter i sin epistemologiske form ikke noget ontologisk. Dernæst er det netop cirkulært at definere kunst ved hjælp af kunstværket generelt.
At definere kunst som en samle-betegnelse for de forskellige kunstformer er imidlertid ikke som sådan forkert eller cirkulært, fordi de forskellige kunstformer er prototypisk og konkrete definerbare. Det hedder iøvrigt ikke kunst ARTER men kunstFORMER.
Problemet med den nuværende indledende definition er, at den i al for høj grad læner sig op ad nogle normative definitioner primært fra tysk idealisme og romantik.
Det er imidlertid også korrekt, at definitions-spørgsmålet er en diskussion i selv, ligesom der - specielt på dansk - mangler en enighed i forskningen om, hvordan kunst bør defineres. Artiklen fremstår i sin nuværende form og sin helhed mere som en gennemgang af kunsthistorien end af selve kunst-begrebet. 86.52.137.236 20. apr. 2024, 06:48 (CEST)Svar
Tilbage til siden »Kunst«.