Diskussion:Langå-Bramming-banen

	Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Jernbaner, et forsøg på at koordinere oprettelsen af jernbanerelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
B	Denne artikel er blevet vurderet til Klasse B på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

Navngivning

Jeg er ikke glad for omdøbning til Den skæve bane - det har aldrig været en officielt navn - kun et kælenavn, som bruges mere nu. Diagonalbanen har været brugt officielt - men er ikke det officielle navn. Men hvis man skal være præcis - så er det Langå - Bramming Banen (jeg ved godt det er Laurbjerg som er det fysiske udgangspunkt) navnet iflg. Ordresamlingen for Statsbanerne fra 1932. --Steen Th 22. apr 2009, 22:56 (CEST)

DSB var og er ikke særlig flink til at bruge hverken officielle eller populære navne for de forskellige baner, og i en del tilfælde findes officielle navne slet ikke. Så er det ofte sikrere at kigge efter de navne der faktisk bruges.

I det aktuelle tilfælde havde jeg aldrig hørt navnet Diagonalbanen før, og en Google-søgning afslørede, at det er der vist heller ikke ret mange andre, der har. Faktisk gav "Den skæve bane" flere gange flere træffere end "Diagonalbanen" (113 mod 26 eskl. dubletter), og så må vel normen om mest benyttede navn gælde. Dertil kommer at nogle af de steder navnet Diagonalbanen er det om Vejle-Holstebro banen, altså en ganske anden bane. Modsat benyttes Den skæve bane (eller Den Skæve Bane) officielt om den natursti, der er anlagt på den nedlagte strækning Grindsted-Funder. En navn man vel næppe havde valgt, hvis det ikke var fordi, det var det banen faktisk blev kaldt.

I øvrigt benyttes enkelte steder også "(den) jyske diagonalbane" eller "Præriebanen". Men det er endnu færre steder end Diagonalbanen (hhv. 8 og 9), så dem kan vi vist godt tillade os at se bort fra.

En flytning til Langå-Bramming banen er en mulighed og vil nok også være mere i DSB's ånd med at kalde banerne efter, hvor togene faktisk kører hen. I så fald skal Den skæve bane så bruges om naturstien, og Diagonalbanen ændres til flertydig. Problemet er bare at det eneste sted jeg kan få øje på brugen af det navn nu om stunder er på Veterantog Vests hjemmeside. Så vil Den skæve bane nok sige flere mere. --Dannebrog Spy 23. apr 2009, 09:14 (CEST)

Det fremgår ikke tydeligt, men der er vel tale om en statsbane?--Lcl 27. jan 2012, 03:24 (CET)

Jeg har det omvendt: Diagonalbanen kendte jeg - Den skæve bane har jeg ikke set som navn - kun i useriøs sammenhæng... men den bruges nu som betegnelse for naturstien. Men artiklen er for banen og ikke for stien. Niels Jensen nævner alle 3 betegnelser i Midtjyske jernbaner - "Langå-Brammingbanen" som officielt, "Den jydske Diagonalbane" som ofte benævnt og "Den skæve bane" som lidt mere uofficielt.

Jeg vil fortrække at vi flytter det til Langå-Bramming banen for at undgå indforståhed og for at få entydighed. At Vejle-Holstebro banen kaldes Diagonalbanen er af nye dato - første gang jeg søgte på det var der kun et reference til det. Vi kunne i først omgang overvåge brugen inden vi gør den flertydig. --Steen Th 23. apr 2009, 17:23 (CEST)

Jeg var ikke på Wikipedia i 2009, hvor dette blev diskuteret. Men jeg foreslår, at vi vender tilbage til artiklens oprindelige navn Diagonalbanen, som har været brugt officielt.

Navnet Langå-Bramming har ganske vist været brugt officielt af DSB, men de skulle jo heller ikke skrive leksikon! For os er det uegnet som strækningsdefinition, fordi det inkluderer to strækninger, der fandtes i forvejen og derfor behandles i andre artikler: Langå-Laurbjerg hører hjemme i Aarhus-Randers-banen, og Silkeborg-Funder hører hjemme i Silkeborg-Herning Jernbane.

Princippet må være, at en given strækning behandles i én og kun én artikel, så læseren ikke skal søge i flere artikler for at få det hele med. Hvis vi anvender dette princip på Diagonalbanen og kun medtager de nyanlagte strækninger, falder den i to dele: Laurbjerg-Silkeborg og Funder-Bramming. Det ville være en lang og knudret titel på en artikel, så vi ville måske dele artiklen i to. Men det ville ikke være en god ide, for så udvander vi det storladne perspektiv med Diagonalbanen: Den skulle være en landsdelsbane, som gav Nord- og Midtjylland mere direkte forbindelse til eksporthavnen i Esbjerg.

Jeg foreslår altså, at teksten i nærværende artikel flyttes til Diagonalbanen, som så skal indledes med en oversigt over de to nyanlagte strækninger og de tre eksisterende strækninger (Randers-Laurbjerg, Silkeborg-Funder og Bramming-Esbjerg), som tilsammen udgjorde strækningen Randers-Esbjerg.

Da Laurbjerg-Silkeborg blev anlagt, blev der samtidig anlagt andetspor Langå-Laurbjerg. Det kan være grunden til, at der helt ind i DSB's hovedsæde bredte sig den opfattelse, at Langå og ikke Laurbjerg var banens endestation. Men den køber vi ikke! Vi betragter ikke andetspor som en ny strækning - så ville vi få travlt med at oprette nye artikler! Og det var en helt normal dobbeltsporet strækning, hvor begge spor blev brugt af både Aarhus-tog og Silkeborg-tog.

Beethoven (diskussion) 5. nov 2012, 20:46 (CET)

For at starte fra en ende af så jeg vil mene, at de fleste opfatter banen som en helhed, også selvom den et par steder har delt spor med en anden bane. Det hed jo også Aalborg-Hvalpsund Jernbane, selvom banens eget spor først begyndte i Svenstrup. Tilsvarende opfattes Lollandsbanen normalt som Nykøbing Falster - Nakskov, selvom den krydser Guldborgsund på DSB's spor. Og så fremdeles. Det er praktiske og juridiske forhold, der skal gøres rede for i artiklerne, men som ikke har betydning for hverken passagerer eller navngivning.

Noget andet der spiller ind ved brug af stednavne er i øvrigt kendthedsfaktoren. Der er simpelthen flere, der kender Langå og Silkeborg end Laurbjerg og Funder. Det er måske nok de sidstnævnte steder banen grenede fra, men det er de førstnævnte folk ved hvor er, og der togene kørte hen.

Tilbage til artiklens navn. Det nuværende navn er et kompromis. Det er ikke ønsket af nogen, men det fortæller hvad emnet er. Alternativerne er Diagonalbanen, Den Jyske Diagonalbane og Den Skæve Bane. De er og var alle udbredte, men jeg vil dog stadig fastholde, at Den Skæve Bane er det mest brugte. Der må trods alt også være en grund til, at man bruger netop dette navn til naturstien. --Dannebrog Spy (diskussion) 5. nov 2012, 21:19 (CET)

Lidt i forlængelse af ovenstående: Et år efter at persontrafikken blev indstillet, og længe før nogen tænkte på naturstier, bragte Signalposten 3/1972 en artikel af A. Gregersen om banen på s. 90-104. I overskriften kaldes den for "Den Skæve Bane", mens der i teksten som begreb et par steder benyttes "en dagonalbane" og "diagonalbanen". Nok så interessant i denne sammenhæng er uddragene af banens køreplaner med overskrifter som (med datidig retskrivning) "(Randers-)Langaa-Silkeborg-Bramminge(-Esbjerg)". Dette forekommer både i publikumskøreplanen fra 1930 og tjenestekøreplanen fra 1937.

Artiklen er en del af en serie om nedlagte baner. Bladet bragte mange gode artikler, og nu bliver de endda scannet og uploaded på http://www.signalposten.dk og udgør derved en masse nemt tilgængeligt kildemateriale. --Dannebrog Spy (diskussion) 5. nov 2012, 21:49 (CET)

Jeg har igen tjekket "Den skæve bane" med en google-søgning - de fleste hits på google er henvisninger til cykelstien. Jeg kan ikke finde særlig meget, som er relevant for banen.. Jeg har også læst artikel fra Signalposten - i brødteksten bruges navnet Diagonalbanen, dog indledes med Randers-Brande-Esbjerg, som var ruten for togende på strækningen.

Omkring Langå vs Laurbjerg: Der findes mange eksempler som denne, hvor 2 strækninger er fælles om sporene fra en udgangsstation til en forgreningsstation. Jeg har en liste på 12 tilfælge med disse 2 delstrækninger, som er her, hvor der er en del eksempler på at strækningen opkaldes efter udgangsstationen - fx Hjørring-Løkken-Aabybro Jernbane, som deler strækning med Fjerritslev-Nørresundby fra Ryaa. At denne bane også har 2 strækninger som er fælles med andre - sådan er det her. Hele strækningen har i hele levetiden indtil nedlæggelsen i 1971 været en helhed, så der er ikke nogen grund til en opdeling ved Funder/Silkeborg. --Steen Th (diskussion) 6. nov 2012, 21:59 (CET)

Jeg er enig i, at vi har mange eksempler på, at der er forskel på togenes endestation og den nyanlagte stræknings endestation. Men Langå var ingen af delene!

Beethoven (diskussion) 7. nov 2012, 12:37 (CET)