Diskussion:Mellemamerika

Mellemamerika Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Mellemamerika, et forsøg på at koordinere oprettelsen af Mellemamerikarelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.

Er Mellemamerika og Centralamerika synonymer? redigér

Måske er der sket en betydningsforskydning i de seneste årtier, men traditionelt var Mellemamerika og Centralamerika ikke synonymer på dansk, og Mellemamerika omfattede Mexico (svarende til definitionen hos svensk Wiki og fx Encyclopedia Britannica : "Middle America, the isthmian tract between the southern Rocky Mountains and the northern tip of the Andes (or, generally, from the southern border of the United States to the northern border of Colombia), marking the territorial transition from North America to South America. The difference between this designation and “Central America” is that Middle America includes Mexico; sometimes it also includes the West Indies." Den Store Danske har: "Mellemamerika omfatter staterne Guatemala, Belize, Honduras, El Salvador, Nicaragua, Costa Rica og Panama; i alt ca. 1/2 mio. km2, 33 mio. indb. Af historiske og kulturelle grunde medregnes også Mexico ofte til Mellemamerika." En art kompromis, som dog ikke er så tilfredsstillende, da Mexico jo netop inkluderes i MA af geografiske grunde (MA er den "tynde" del af Amerika, der danner overgangen mellem "fuld bredde Nordamerika" (USA/Canada) og Sydamerika. Når Vestindien traditionelt ikke medtges, er det også, fordi det ikke er en del af det kontinentale Amerika, og dermed ikke er en del af overgangen mellem Sydamerika og det "egentlige" (dvs. fuld bredde) Nordamerika.

Der er flere henvisninger i artiklen til, hvad uspecificerede "geografer" mener, meget af det er til selvfølgeligheder (fx er der jo ingen, der anser Mellemamerika for et kontinent), så det burde vel enten udelades som overflødigt el. kildebelægges. Jeg tvivler også på, at det er omstridt, hvorvidt det engelsktalende Belize er en del af Mellemamerika (det bør ikke stå der uden en god kilde).--Batmacumba (diskussion) 23. feb. 2022, 09:09 (CET)Svar

Det er ikke noget, jeg har overvejet tidligere; men autoriteterne ser ikke ud til at være helt enige her. Ifølge Den Danske Ordbog er der tale om synonymer, og Mexico (eller øerne) indgår ikke i nogen af begreberne. Hvis man vil give en omhyggelig beskrivelse, bør man vel nævne de forskellige kilder og deres delvis modstridende definitioner i teksten, med hovedvægt på de dansksprogede kilder. De udsagn i den nuværende tekst, som forekommer tvivlsomme eller uvæsentlige og ydermere ikke har en kilde, virker det relevant blot at slette. Økonom (diskussion) 26. feb. 2022, 08:27 (CET)Svar
Tilbage til siden »Mellemamerika«.