Diskussion:Menneskets udvikling

Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af Det Fremragende Projekt, et forsøg på at få oversat fremragende artikler fra andre sprog på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.

Altså nu er jeg godt nok gift, men for s.... hvor du dog provokerer mig Haabet...har du en kilde til oplysningerne i den her artikel? Hvis ikke vil jeg gerne have lov til at flytte dem til diskussionssiden her Malene 19. dec 2003 kl. 14:11 (CET)

---

Jeg skal lige finde ilustritionen, fra en gammel bog. Ja, jeg skriver provokerende for at få nogen til at skrive mere...

Hm! Eftersom kilde nu er angivet og man kan argumentere for at dette er et eksempel på en (noget forældet) udgave af en teori om, hvor mennesket udvikler sig henad, lader jeg så teksten stå - dog under protest - den kan ikke stå alene i denne artikel! Malene 19. dec 2003 kl. 20:52 (CET)

--Fmand 1. mar 2007 kl. 23:46 (CET) Jeg har ikke bidraget før, men emnet optager mig, og dette er hvad jeg har fundet centralt efter læsning af en del litteratur om emnet gennem årene. --Fmand 1. mar 2007 kl. 23:46 (CET)

Menstruation

Der mangler noget om udviklingen af menstruation. ... skriver Hans Jensen. Det er et biologisk særtræk ved menneskeaberne inkl. mennesket. Formentlig derfor opstået et sted før australopithecinerne, men mig bekendt er der ingen alment accepterede teorier om menstruationens udviklingsmæssige opståen. Antropologen Chris Knight advokerer for at menstruationen er knyttet til kultur-udvikling hos mennesket, men hvis dette skal forklare dens opståen så skal vi enten acceptere at der er en kultur-udvikling i gang hos menneskeaberne FØR slægten Homo opstår eller også se forekomsten af menstruation hos os og de andre nulevende menneskeaber som en tilpasning opstået uafhængigt af hinanden. Det sidste er selvfølgelig ikke umuligt, men er vel ikke så sandsynligt heller. Jeg synes det er spændende at menneskeaberne har et sådant særpræg, og der tilsyneladende ikke er en plausibel videnskabelig forklaring på dets opståen og rolle i udviklingen. Men jeg vil foretrække at vi ikke bringer ideer, der er for spekulative ind i artiklen. Men hvis andre synes, at der kan skrives noget om det på et nøgternt plan vil det da være fint. --Fmand 2. mar 2007 kl. 22:32 (CET)

??? Heste menstruerer da også? og hunde?? Det har jeg da selv set. At det kun er mennesker der menstruerer er da en besynderlig påstand,--pmh 7. mar 2007 kl. 13:06 (CET)

Forskellen på hundens løbetid og menneskets menstruation er diamentral. Hunden kan kun blive drægtig, mens den bløder, mens kvinden sjældent bliver gravid under en menstruation. Hundens ægløsning falder sammen med blødningen, mens kvindens ægløsning er forskudt en halv cyklus. Gywerd 30. jun 2011, 11:03 (CEST)

Adskillelsen af mennesker og Chimpanser

Adskillelsen fandt formentllig sted i kølvandet på en stor kløft-dannelse ned gennem Afrika, der betød en adskillelse af de dalevende dyrearter i to populationer hhv. øst og vest for den store dal. Forskydningen ændrede samtidig på de klimatiske forhold, idet områderne øst for modtog mindre nedbør end tidligere, hvilket førte til at den sammenhængende regnskov dér langsomt opløstes i mindre og mindre skovbevoksninger adskilt af savanne.

Jeg mener at dette fornyligt er modbevist, da man har fundet menneskeaber på begge sider af kløften. --Hans Jensen 2. mar 2007 kl. 21:42 (CET)

Jeg mener at have læst at man kan se på generne at mennesker og de nulevende menneskeaber er blevet krydset flere gang inden den endelige adskillelse.--Hans Jensen 2. mar 2007 kl. 21:42 (CET)

Klimaforhold=

Formentlig er det ændrede klimaforhold – en afkøling, der sætter ind for ca. 2,5 mio år siden – der presser australopithecinerne til at supplere den sædvanlige kost med nye fødeemner, efterhånden som den traditionelle føde bliver sjældnere. Det fører til to forskellige udviklingslinier. En, slægten Paranthropus, hvor der sker tilpasning til grovere fødeemner ved at tand- og tygge-apparat forstørres, og en, slægten Homo, hvor tand- og tygge-apparatet formindskes

Jeg mener at have læst at denne teori er modbevist, ved bedre daterings metoder. --Hans Jensen 2. mar 2007 kl. 21:42 (CET)

"Mener at have læst" - det er jo fint nok til mange formål, men hvis det skal indgå i en diskussion, bør du nok sørge for bedre noter. --Palnatoke 2. mar 2007 kl. 21:51 (CET)

Jeg påpejer bare at der kan være et problem. Hvis jeg havde kilden så kunne jeg bare rette det.--Hans Jensen 2. mar 2007 kl. 23:34 (CET)

Kildeangivelser

Jeg er ny bidragyder til Wikipedia, og vil gerne rådgives om brugen af referencer. Er det en fordel at stort set hvert udsagn følges af en eller flere referencer (dokumentation af kilder). Bør der være referencer til, hvor den særligt interesserede kan læse mere om et udsagn eller et begreb? Er det i orden at der ikke er referencer?

---

Fmand 2. mar 2007 kl. 23:14 (CET)

Hvis du kan finde en reference med dato, så vil det være godt. Du sætter [[kanteder]] om begreber. Du må godt snyde og se efter hvad Den_Store_Danske_Encyklopædi siger om emnet. --Hans Jensen 2. mar 2007 kl. 23:34 (CET)

Og hvor man er noget i tvivl om bidraget kan man indsætte [Kilde mangler] (har jeg selv nys lært)--pmh 7. mar 2007 kl. 13:10 (CET)

--Fmand 5. mar 2007 kl. 20:31 (CET)Måske skulle vi samle en række af de træk som karakteriserer menneskearten, men hvis placering og rolle i udviklingshistorien er uafklarede i et afsnit for sig?

Foreløbig har Hans Jensen nævnt 1. menstruation 2. svedkirtler og jeg kunne tilføje 3. sparsom hårvækst (formentlig udviklingsmæssigt sammenhørende med svedkirtlerne?) 4. ingen afgrænset parringstid (brunst/løbetid) (har det udviklingsmæssig sammenhæng med opståen af menstruation?) Hvis ingen protesterer i ugens løb, vil jeg indsætte et sådant afsnit i næste uge, der præsenterer de træk, som karakteriserer mennesket, men hvis rolle i udviklingshistorien, der endnu er stor usikkerhed om.

Jeg er med vilje gået uden om at omtale gen-forskningens bidrag til fastsættelse af udviklingsforløbet.

Jeg har heller ikke nævnt fundhistorien, dvs. omtalen af, hvilke fund mv., der har bidraget til at tegne grundlaget for udviklingshistorien.

Begge disse emner mener jeg passende kan anbringes i selvstændige artikler.

F.s.v. angår fundene kunne de måske allerbedst indpasses i omtalen af de enkelte uddøde arter og kulturkredse.

--Fmand 5. mar 2007 kl. 20:31 (CET)

Jeg støtter dig. Fundhistorien og forskningens historie, bliver nemt for tung. Hvis du ved noget om gen-forskningen og har nogen nyere links til din viden så vil jeg foreslå at du lavede et forslag til et afsnit her på diskussion siden, i håb om at det en dag kan blive en del af artiklen. Der er formeget ny viden fra gen-forskningen som vil ændre sig eller blive forkastet, af senere undersøgelser til at vi kan bruge det lige nu.Hans Jensen 5. mar 2007 kl. 23:21 (CET)

Tabel med statisk kolonne

Til Fman: Uanset hvilket emne det drejer sig om, er en kolonne med samme indhold i alle cellerne ikke nødvendigt. At de alle sammen havde oprejst gang kan skrives i overskriften. Hvis der var en menneskeabe i tabellen, ville "knogang" bryde ensformigheden. Ellers skulle man også have kolonner til tommelfingre (Primates), uspaltede overlæber (Haplorhini), mistede haler (Hominidae) og andre trin på vejen til mennesker. Forstår du hvad jeg mener? Hvis der ikke er nogen variation i tabellen er kolonnen ikke særlig nyttig.

En anden ting er at du fejlagtigt har fjernet kursiveringen af arterne. Arternes binomialnavne skal ALTID skrives i kursiv. Det kan du selvfølgelig ikke vide, men på bl.a. Binomial nomenclature står der "Names must be Latin or latinized and are printed in italics." (italics = kursiv) --Med venlig hilsen Necessary Evil 17. dec 2008, 22:01 (CET)

Et hovedspørgsmål i udviklingsteorierne om mennesket har været, hvad der kom først - oprejst gang eller hjerneudvikling. Derfor har jeg medtaget oplysningen i en tabel som viser hjerneudviklingen, som - det giver jeg dig ret i - ville blive mere meningsfuld hvis vi kunne føre tabellen tilbage til det sidste led i udviklingen uden oprejst gang. Ihvertfald kan tabellen udvides med et par tidligere arter uden oprejst gang. Så kan fremtiden afklare, hvilken der er første oprejste i den direkte udviklingslinie. Jeg lover at udvide tabellen inden jul.

Det med kursivering af binomialnavne er ikke noget jeg har "fjernet". Jeg har bare ikke bemærket at det var en wikipedia-norm. Jeg kan ikke finde noget om det i de danske wikipedia-navngivningsregler, men jeg kan se at det er med i de engelske. Måske skulle nogen foreslå det indført som norm også i den danske del. --Fmand 17. dec 2008, 23:27 (CET)

Til Fman, du HAR fjernet kursivering af binomialnavne [1], det kan du ikke løbe fra. I øvrigt synes jeg at du har ret lave tanker om wikipedia. Selvfølgelig skal der bruges kursiv i binomialnavne, ellers ville det ikke kunne kaldes en encyklopædi. Artiklen om f.eks. frikadelle behøver naturligvis ikke at nævne "kød fra Sus scrofa og Bos taurus bruges…", men i de naturvidenskabelige artikler skal binomialnavnene nævnes. Som wikinorm se venligst Hjælp:Taxobokse.

Jeg forstår ikke helt dit "hovedspørgsmål i udviklingsteorierne om mennesket", ALLE mennesker går oprejst. "Den oprejste gang er et af de få virkelig tydelige træk, der adskiller os fra de andre menneskeaber.[2]".

Peter K.A. Jensen: "Menneskets oprindelse og udvikling" (1996) er en udmærket bog om emnet, selvom der er fundet ældre menneskefossiler siden. I kapitel 9, "Udviklingen af menneskelinien: Fossile Hominider fra Pliocæn og tidlig Pleistocæn" side 107 står der "Opret gang var et afgørende træk, hvorved de tidlige hominider adskilte sig fra deres slægtninge blandt menneskeaberne". Til orientering er hominOider mennesker, abemennesker og menneskeaber.

Naturen har ikke pligtaflevering af fossiler og aflejringer kan eroderes bort så der opstår 'huller' i lagserien. I Østafrika er der fra 12 til 5 mio. år siden sparsomme aflejringer (the hominid gab). Et studium af bovider i området viser bestande før 12 Ma og efter 5 Ma - så 7 mio. år er revet ud af fossilsamlingen i området. Antropologisk har man defineret mennesker (og 'abemennesker') som hominoider der har oprejst gang. Det kræver fodspor og bækkenknogler som beviser. "Lucy" var 40 % komplet, nok til at oprejst gang kan bevises for 3,2 Ma. Karakteristika ved "Lucy" er brugt til at bestemme ældre fund af bl.a. tænder. Tænder i sig selv er ikke beviser på oprejst gang, hvilket er ærgerligt da tænder er ret hårdføre fossiler. De 7 mio. år lange hiatus gør at din "inden jul" udvidelse ikke vil indeholde det første menneske eller dets direkte stamform. --Med venlig hilsen Necessary Evil 18. dec 2008, 15:30 (CET)

Homo-slægten kom fra Østafrika?

Artiklen placerer Homo-slægtens udgangspunkt i Østafrika på baggrund af Homo Rudolphensis og Homo Habilis. I nyere klassificering er Rudolphensis placeret som Australopithecus, mens Leakey har indrømmet en fejlrekonstruktion af Habilis' kranium, hvorfor der er tale om en Paranthropus. Gywerd 30. jun 2011, 10:59 (CEST)

Alle placerer Homo slægtens udgangspunkt i østafrika, for det er der alle tidlige arter af hominider er fundet - de fleste langs the Great Rift Valley. Den eneste der er fundet i Vestafrika er Sahelanthropus, hvis status som hominid endu ikke er fuldt accepteret af alle. Det er ukorrekt at Homo habilis nu skulle være reklassificeret som Paranthropus - tværtimod anses Paranthropus af mange (nok de fleste) simpelthen som en robust variant af Australopithecus. Og Homo habilis anses som stammende fra de gracile ikke-robust Autralopithecus arter.Maunus (diskussion) 5. okt 2014, 03:09 (CEST)