Diskussion:Middelalderen
|
Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af Det Fremragende Projekt, et forsøg på at få oversat fremragende artikler fra andre sprog på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet. | |
 LA
|
Denne artikel er blevet vurderet til Klasse LA på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside. | |
|
Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Middelalderen, et forsøg på at koordinere oprettelsen af middelalderrelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet. | |
| LA
|
Denne artikel er blevet vurderet til Klasse LA på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside. | |
|
|
Artiklen Middelalderen er blevet udpeget som lovende artikel. Det vil sige at den vurderes klar til at blive forbedret til en god artikel. Hvis du kan opdatere eller forbedre den, så gør det gerne, men diskuter gerne større ændringer her først. |
 Huskeliste for Middelalderen:
|
rediger · historik · overvåg · opdater |
|---|---|
|
|
"Før i tiden troede man, at middelalderen var en tilbagestående periode, hvor de end ikke vidste, at Jorden var rund."
Der er ikke nogen grundtil at tro på at almindelige mennesker viste at jorden var før at man begyndte at fortælle om jordens skygge på månen, ved måneformørkelse. Da der blev stor opstandelse så kan det ikke havde været almindeligt kendt, sikkeret heller ikke i oldtiden.
Læs Adam af Bremen samt Den Guddommelige Komedie. Dem og flere andre middelaldermennesker var udmærket klar over Jordens kugleform.
Hvor nævner Adam af Bremen at jorden har kugleform? Og var han en af de mest lærte i bispedømmet?
Haabet 28. apr 2004 kl. 21:13 (CEST)~~
Læs Månebrev Skalk 1969 nr4 side 32
Svar: Adam af Bremen, "Øerne i Norden" kap. 38: "Den tredje Ø er Halagland, der ligger nærmest ved Norge, men ikke er mindre end de andre. På denne ø kan man om sommeren ved solhverv 14 dage i træk se solen, mens man om vinteren i et tilsvarende tidsrum savner solen. Det forekommer barbarerne forbløffende og uforståeligt, da de ikke ved, at dagenes forskellige længde afhænger af solens afstand fra Jorden. For på grund af jordens kugleform, må solens nødvendigvis, når den er i sit kredsløb nærme sig, et sted skabe dag, mens den et andet sted, når den fjerner sig, må efterlade nat"
Det var almindelig viden, at jorden var rund. Med mindre naturligvis, at man var barbar!
Og det var 99% af menneskene på den tid. Haabet 29. apr 2004 kl. 15:42 (CEST)
Man får en fornemmelse af hvordan man oplevede landet med dette kort der er tegnet af Sebastian Münster i 1554, kort efter middelalderens afslutning. + billede.
Jeg synes ikke billedet illustrerer middelalderens verdensbillede ret godt. Fordi man skelnede mellem rejsekort og poetiske kort, hvor ovenstående billede er det sidste. Desuden er det nærmest i vejen på siden. Derfor vil jeg foreslå, at det bliver fjernet.
Lars
Jordens kugleform og størrelse var kendt siden hellenistisk tid. Men det må ikke glemmes at man i middelalderen mente at jorden befandt sig ubevægelig i universets centrum. Stjernehimlens tilsyneladende daglige omdrejning opfattede man som en virkelig omdrejning af "fiksstjernesfæren" - alle stjerner befandt sig i samme afstand fra jorden. Og uden for denne sfære var "de saliges boliger". Endnu Tycho Brahe, d. 1601, var af denne mening.
Man havde endnu ikke udforsket jordens sydlige halvkugle. Efter kirkefaderen Augustin holdt man på at denne måtte være ubeboet af mennesker. Dette fordi Skriften siger at Kristus vil komme igen, og så skal "alt kød", dvs. alle mennesker, se ham i skyerne. Dette ville jo ikke være muligt for eventuelle sydlige beboere.
Sebastjan 29 apr. 2004 kl. 10:15 CEST
Kære Sebastjan,
Det er korrekt, at man mente, at den sydlige kugle var ubeboelig. Det var en rimelig antagelse. Men Dante beskriver til gengæld meget præcis Sydkorset og jordens gravitation i hans forunderlige rejse gennem Jordens midte. Man ville nok mene blandt lærde i middelalderen, at Jesus Kristus' tilsynekomst i skyerne skulle forstås symbolsk. De var meget dygtige til at håndtere symbolik. Noget vi efter 1800-tallet er blevet utrolig dårlige til at håndtere.
Både marxister, kristne og muslimske fundamentalister har svært ved at håndtere en symbolsk verden. De opfatter verden konkret og bogstaveligt. Af samme grund har de ofte svært ved at forstå humor.
Lars
Mærkelig opdeling af den danske middelalder redigér
Den danske middelalder må opdeles i et antal perioder.
- Valgkongedømmet.
- Diktaturet under Erik Menved.
- Adelsvælde, Danehoftiden efter 1250.
- Rigsrådet ca. 1300
- Unionstiden 1397-1520
- Adels- og Købmands-vælde. 1517-1536
Det virker som en noget hjemmestrikket opdeling. Hvis man fx ser i et værk som Middelalderens Danmark fra 1999 bruger de en opdeling i "Vikingetid og trosskifte (800-1050)", "Højmiddelalder (1050-1350)" og "Senmiddelalder og reformation (1350-1536)". Der kan være en vis fornuft i at skille unionstiden ud, men det er decideret misvisende at tale om adelvælde, når man normalt bruger betegnelsen adelsvælden om perioden 1536-1660. Det må også have været et utrolig kort adelsvælde, hvis tiden under Erik Menved (1286-1319) skal betegnes som et diktatur - en periode, der ifølge oversigten tilsyneladende også kan kaldes "Rigsrådet" (hvad er meningen med det forøvrigt?).
Hvis der ikke indløber protester, har jeg tænkt mig at omformulere hele afsnittet.--Heelgrasper 7. jul 2005 kl. 01:42 (CEST)
En flad Jord redigér
En flad jord. Under Gud og englene er Firmamentet og næstnederst over Jorden, Luften og Vandet er der en sfære af Ild! 1475 [billedtekst]
Jeg er betænkelig ved både billede og teksten til det. Man får det indtryk at der i middelalderen var nogle som forestillede sig Jorden som flad – og med de da kendte planeter + Sol og Måne placeret i planer ovenover (rækkefølge: Månen, Merkur, Venus, Solen, Mars, Jupiter, Saturn).
En mere korrekt gengivelse af dette (ptolemæiske) verdenbillede kan f.eks. ses her: [1]
![[1]](http://www.unf.edu/classes/freshmancore/core2images/ptolemaicsystem-small.gif){kind=link}
Til kritik vil jeg fremsætte en anden tolkning af billedet (i art. Middelalder): at det viser et udsnit af det ptol. system, sådan som dette kunne tænkes set fra et bestemt punkt på Jorden. (Bemærk at billedteksten nævner en sfære af ild!)
Mange mennesker i dag har forvirrede forestillinger om hvad man i middelalderen vidste/troede eller ikke vidste/troede om Jordens form og størrelse, om det europæisk-asiatiske kontinents udstrækning fra vest til øst, og om muligheden for at mennesker kunne bebo den sydlige halvkugle.
Sebastjan 9. aug. 2005 kl. 08:20 (CEST)
Der var folk som betragtede jorden, som flad. Da det ikke var noget problem for dem. Behovet for at forstå at jorden var rund opstår først når man sejler på de store have uden landkending. At det er selvføligt og en nødvendig viden for dig i dag at vide at jorden er rund er fordi man kan rejse udover hele jorden. Den viden som almindelige mennesker i fortiden havde behov for den gang var en anden end nutids mennesker. Jordens form var ligegyldig men vejen til gud var det vigtigste man kunne lære folk. Du må forstå at de den gang havde en anden tanke gang end din. Hvis de ikke vidste at jorden var rund så var det bedst ikke at fortælle om det da det kunne tage opmærksomhed fra gud.
Du ville tænke mere på at fylde din mave hvis du levede den gang. End på hvor flad eller kum jorden var.
Men det er selvføligt sådan at kloge mennesker altid har vist at jorden var rund, men de har altid været i mindretal. Haabet 9. aug 2005 kl. 11:45 (CEST)
Med hensyn til billedet, så viser det en flad jordskive omgivet af halvkugler eller kugleskaller. :-)
Slaveri opfattedes som en ukristelig foreteelse og blev gjort ulovligt i de fleste europæiske lande omkr. år 1000
Kan jeg få bare en antyding af denne påstand har noget på sig. Haabet 10. aug 2005 kl. 20:34 (CEST)
- Dengang som nu led folk af dobbeltmoral. På den ene side var det ganske rigtigt "ukristeligt" at holde folk i slaverei, men på den anden side tjente man alligevel penge på det. Her er et par citater fra middelalderlige kilder, oversat til engelsk:
- ca. 1070: Also we forbid any one to sell a Christian into a foreign land and especially to heathens. For let great care be taken lest their souls for which Christ gave His life be sold into damnation.
- Dekret fra Wilhelm Erobreren.
- 1171: For the English people hitherto throughout the whole of their kingdom to the common injury of their people, had become accustomed to selling their sons and relatives in Ireland, to expose their children for sale as slaves, rather than suffer any need or want.
- Rådsbeslutning i Armagh, Irland.
- 1514: Pave Leo 10. udsender en pavelig bulle, der forbyder slaveri.
- --Sten Porse 10. aug 2005 kl. 21:04 (CEST)
Afsnittet "Kunst og ideer" og underafsnit redigér
Afsnittet om "kunst og ideer" er ærlig talt så ringe, at jeg mest af alt har lyst til at slette det. Der er nok enkelte brugbare oplysninger i afsnittet, men til gengæld bliver de serveret hulter til bulter og til tider i en noget ubehjælpsom sproglig klædedragt. Fx er der tilsyneladende ikke tænkt meget over, at der er forskel på en martyr og en helgen.--Heelgrasper 22. sep 2005 kl. 11:53 (CEST)