Diskussion:Mogens Palle

Aktive diskussioner

Har prøvet at sætte en fodnote ind med reference til kilde på oplysningen om inkludering i International Boxing Hall of Fame. - Det gik ikke fantastisk. Er der nogen, der kan sætte noten rigtigt ind, vil det være fint (og så kan jeg måske lære hvordan man gør en anden gang). Det står lidt bøvlet nu. --Pugilist 11. dec 2007, 22:54 (CET)

Lister over notabilitetRediger

Der er indsat lister over "notable boksere" og "notable kampe". Udover det generelt problematiske i at oprette sådanne lister, der sjældent er i overensstemmelse med listenormen, og næsten undtagelsesfrit er uden kilder, og dermed mere udtryk for en enkelt bidragsyders opfattelse af hvad der er kendt/mindeværdigt, så er særlig listen over "notable kampe" problematisk, idet to af de tre kampe ikke var arrangeret af Palle. Da listen i bedste fald er misvisende, har jeg tilladt mig at slette den. Oprettes listen igen, bør den være kildebelagt samt overholde listenormen, d.v.s. med klare kriterier for, hvordan notabiliteten anses for fremkommet. Tilsvarende gør sig gældende for listen over notable boksere. Pugilist (diskussion) 3. jan 2013, 09:05 (CET)

Mogens Palle - den bedste promotor der nogensinde har levet - har jo haft boksere i sin stald, og det er derfor relevant for folk at se hvilke boksere han egentlig gjorde til verdenstjerner. Kessler, Brian Nielsen, Johnny Bredahl, Kalule - ALLE dem som danskerne har siddet og heppet på hjemme foran skærmen. Det samme de kampe der står, som ikke er færdig endnu. Oversigt de største kampe er jo fuldstændig relevant for siden, da det ligesom er hele det Mogens Palles karriere handler om, er at arrangere boksekampe - hvilket der er lavet en lille oversigt over hvilke STORE kampe manden har fået arrangeret. Undskyld mig, men kan ikke se hvorfor det ikke skulle være relevant... JonasJepsen (diskussion) 3. jan 2013, 12:17 (CET)

Som jeg skriver ovenfor (og på din diskussionsside), har Mogens Palle ikke arrangeret kampene Damgaard-Gatti og Kessler-Calzaghe. Allerede af den grund er din redigering mindre heldig. Dertil kommer, at det er vanskeligt at afgrænse en liste over notable kampe.
Jeg er helt enig med dig i, at Mogens Palle har haft en endog meget væsentlig indflydelse på dansk boksning, og jeg bifalder i høj grad dit ønske om at udvide artiklen, men det bør helst ske på en hensigtsmæssig måde i overensstemmelse med de generelle regler for biografier. Pugilist (diskussion) 3. jan 2013, 12:41 (CET)

Mogens Palle var co-promotor på kampen mellem Joe Calzaghe og Mikkel Kessler, så han er officielt "arrangør" af den sammen med Frank Warren. Men hvad er at "arrangere"? SKAL man være promotor for et stævne? Eller er det nok at være den manager, der aftaler en kamp? Mogens Palle skaffede Ayub Kalule kampen mod Sugar Ray Leonard. Han skaffede Jimmi Bredahl kampen mod Oscar de la Hoya. Han var ikke promotor på de kampe, men den manager der var med til at "arrangere" kampen. Måske I bare skal finde et andet udtryk?Fightdane (diskussion) 25. mar 2013, 18:59 (CET)

Som beskrevet ovenfor er det generelt problematisk med lister over, hvad den enkelte synes er spændende. I relation til de konkrete kampe illustrerer din kommentar et andet problem, nemlig at det også er uklart, hvad der egentlig skal til for at arrangere en kamp. Man kan mene, at managerne for hver bokser er med til at arrangere en kamp, men generelt er en arrangør typisk den, der arrangerer selve stævnet. At der møder en bokser op, hvis manager har indvilliget i at lade "sin" bokser stille op ved stævnet, gør ikke manageren til arrangør. De stævner Palle har arrangeret, er ikke blevet til under medvirken fra andre managere, men er arrangeret af Palle, og tilsvarende gælder den anden vej rundt.
Kessler/Calzaghe blev præsenteret som værende arrangeret af Frank Warren "in association with" Mogens Palles forretning, hvilket jo kan dække over lidt af hvert, men det står vel fast, at Palle ikke stod for selve arrangementet i Wales. At han givet har fået et cut på selve arrangementet, er der dog næppe nogen tvivl om. Kalule/Leonard var en ren Top Rank-ting.
Generelt om lister af den foreslåede karakter synes jeg, at der kan linkes til eksempelvis denne side, hvor TeamPalle lister alle titelkampe, og så kan den enkelte jo tage den derfra. Alternativt bør der være et klart kriterium, eksempelvis hovedkampen ved stævner med mere end 10.000 tilskuere. Pugilist (diskussion) 25. mar 2013, 22:59 (CET)

Mogens Palle var co-promotor i forhold til Calzaghe-Kessler. Det ved jeg, fordi jeg har lavet en masse interviews med Mogens Palle. Det var den måde Team Palle fik tv-rettighederne udenom Mikkel Kessler. Det er den samme model Team Sauerland har i forhold til Mikkel Kessler. De er altid co-promotorer til hans kampe på udebane (de har ikke en managerkontrakt med ham). Det ved jeg, fordi jeg har lavet mange interviews med deres CEO Chris Meyer (og for den sags skyld også Kalle Sauerland).

Kalule/Leonard var ikke promotet af Top Rank. Den blev sendt videre til en lokal promotor i Texas, som så var den officielle promotor. Hele arrangementet og markedsføringen af billetsalg etc. var solgt videre. Men i forhold til TV-seerne og medierne var det Top Rank. Kampen blev ikke lavet ved,

Når man laver en beskrivelse af Mogens Palle, så er det vel interessant at vide, hvilke kampe han har skaffet sine boksere? Der var nok af boksere, der ville møde Oscar de la Hoya, men det blev Jimmi Bredahl. Mads Larsen og Rudy Markussen mødte Sven Ottke i Tyskland. Det var Mogens Palle, der skaffede dem de kampe. Rudy fik også tilbud om både Calzaghe og Beyer, men takkede nej af forskellige årsager. Steffen Tangstad mødte Michael Spinks om IBF-titlen i sværvægt, Mustapha Wassaja mødte Spinks om WBA-titlen i letsværvægt. Er det ikke relevant at nævne, når man skal fortælle, hvem Mogens Palle er? Det viser jo noget om hans evner som manager.

Du hænger dig for meget i ordet "arrangør". Det bruges ikke i boksning. Promotorer og managers laver kampene i fællesskab. Ind i mellem er der også specielle rådgivere indblandet. En liste over kampe med relation til Mogens Palle bør naturligvis inkludere alle, som hans har været manager eller promotor for. Tilskuertal er ikke en rimelig indikator. Spend Abazi boksede mod Robert Guerrero foran omkring 250 tilskuere. Det var om IBF-titlen i fjervægt. En sportslig meget stor kamp.

Det bedste bud må være titelkampe hos de fire store forbund og EBU-titelkampe. Derudover kan der være enkelte større kampe som Mike Tyson-Brian Nielsen, Arturo Gatti-Thomas Damgaard og den slags.

Personligt synes jeg ikke, at IBO, IBC, WBF og den slags bør nævnes ved siden af bokserne. Der kan godt laves en sektion om Mogens Palle og hans forhold til de små titler. De indførte dem jo som følge af en tv-kontrakt, der gav ekstra penge for titelkampe.Fightdane (diskussion) 28. mar 2013, 19:41 (CET)

SkrivebeskyttetRediger

Jeg ser at en redigeringskrig er under opsejling. For at undgå denne, er artiklen nu skrivebeskyttet. Når der er blevet enighed om indholdet, kan artiklen låses op igen. --|EPO| COM: 3. jan 2013, 12:27 (CET)

Note: Artiklen er nu låst op. --Simeondahl (diskussion) 21. feb 2013, 22:50 (CET)
Tilbage til siden »Mogens Palle«.