Diskussion:Otto Hans Lütken

	Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Folketinget, et forsøg på at koordinere oprettelsen af folketingsrelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Stub	Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Stub på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

	Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Norge, et forsøg på at koordinere oprettelsen af Norgerelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Stub	Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Stub på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

	Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Militær, et forsøg på at koordinere oprettelsen af militærrelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Stub	Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Stub på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

Hej Mantson, -

1843 blev han viet i Holmens Kirke med Anine Buntzen (formodentlig uægte barn af Camilla Buntzen (f. du Puy) og Johan Ludvig Heiberg).

Dette er nyt for mig, men rimeligvis korrekt.

Dansk Kvindebiografisk Leksikon oplyser om Heibergs moder, Thomasine Gyllembourg (1773–1856) bl.a.:

Efter ægtemandens død i 1815 var TG fra 1818 til 1822, under J.L. Heibergs pariserophold, i huset hos sin fætter, grosserer Andreas Buntzen og hans hustru Camilla Du Puy, som lærerinde for husets otte børn; J.L. Heiberg formodes at være søn[! - der menes fader] til det ene, Frederik Georg Julius Buntzen, som TG tog til sig som sin plejesøn. [1]

Det ville interessere mig at få opyst hvad der er din kilde.

Sebastjan 26 nov. 2004 kl. 09:10 (CET)

Hej igen Sebastjan. Her er min kilde 1 meget interessant faktisk! Men har altså ikke forhørt mig hos sidens forfatter om kilden. Der står at han (Johan Ludvig Heiberg) har fået to børn "på slump" sammen med Camilla Buntzen som er gift med Thomasine Gyllembourgs fætter. Den ene hedder Georg (ham du nævner) samt en pige Anine.

venlig hilsen

Mantson 8. dec 2004 kl. 23:17 (CET)

Hej Mantson, - Tak for henvisningen. Jeg vil tage mig tid til at studere den nærmere. Hvad der deri er nyt for mig, bygger formodentlig på sekundærlitteratur udkommet i de seneste ca. 15 år - den ældre litteratur er jeg nogenlunde hjemme i.

Lad mig benytte lejligheden til at takke dig for dine bidrag - og for din tålmodighed med mine små, ofte pindehuggeriske, bemærkninger. Faktisk er perioden 1795-1870 den som især interesserer mig. Kalliope har forskellige bidrag fra mig.

Venlig hilsen, Sebastjan 09 dec. 2004 kl. 08:25 (CET)

Hej Mantson, - Jeg har nu gennemgået Iben Holks artikel om J.L. Heiberg. Hvad jeg har set på, er om artiklen er nøjagtig i enkeltheder - noget som er af betydning hvis man vil bruge den som kilde. Faktisk har jeg fundet en hel række unøjagtigheder: i kronologien, angående personer og lokaliteter, osv. Lad mig tage et enkelt eksempel:

..... på Sophienholm, hvor Frederikke Brun, der er gift med den rige Constantin Brun, holder salon, og hvor tidens førende kunstnere og videnskabsmænd samles med hofkredse og de kongelige. Frederikke Brun er den farverige og uhøjtidelige værtinde, der foruden at have en talentfuld og smuk datter, Ida Brun, er plejemor for flere af de berømte mænds uægte børn, således Thorvaldsens datter, Emilia Marie Zoëga.

Atter noget for mig helt nyt: at Thorvaldsen havde en uægte datter som hed Emilia Marie Zoëga! Thorvaldsen giftede sig aldrig; han havde alligevel en søn og en datter. Men datteren hed Elisa, gift Paulsen.

[Måske har fru Brun taget sig af en datter af den i 1809 i Rom afdøde Georg Zoëga, hvis hustru også døde tidligt. Zoëga havde betydet meget for Thorvaldsen, og dette kan være årsagen til at Th. skulle have haft en datter ved navn Zoëga!]

Vender vi os til Iben Holks artikel om H.C. Andersen, finder vi om hans "Barndom i Odense" besynderlige påstande. Det såkaldte "H.C. Andersens Hus" i Odense (kommunalt museum, som selv ikke påstår at bygningen har nogen relation til HCAs barndom) hævdes at have været beboet af HCAs mormor[!], og digterens fødested (som den seriøse forskning ikke har kunnet lokalisere) angives at være "kalkslager Iversens hus i Dansestræde"!

Nu da HCAs 200-årsdag nærmer sig, gyser man ved tanken om hvor meget vrøvl der i den anledning vil blive bragt til torvs.

Min forløbige konklusion: Iben Holk bør ikke kritikløst bruges som kilde.

(Et andet eksempel på at fakta kan forvrænges har jeg påpeget i artiklen om Georg Mohr.)

Venlige hilsner, Sebastjan 10 dec. 2004 kl. 13:30 (CET)

Jeg har nu søgt efter Emilia Marie Zoëga, men kun fundet meget lidt. Tilfældigvis nævner Kamma Rahbek hende i et brev til Heiberg i 1827 (Breve og Aktstykker vedr. J.L. Heiberg, I-V, ed. M. Borup, 1946-50). Borup oplyser at hun var født i 1801 som datter af arkæologen Georg Zoëga, og at hun kaldtes "Mimma". Fru Brun tog hende til sig i datters sted.

Eftersom Thorvaldsen fra 1797 boede i Rom (hvor også Zoëga havde slået sig ned), kan det ikke på forhånd afvises at Th. havde et forhold til Zoëgas italienskfødte hustru, og at Fru Brun var vidende herom. Men at signora Z. skulle have født Th. en datter er næppe et velunderbygget faktum. I betragtning af at Iben Holk i det hele ikke er pålidelig mht. detaljer, vil jeg fortsat betragte hendes påstand med skepsis. (I øvrigt er sagen af yderst perifer betydning for Heiberg, om hvem artiklen jo drejer sig!)

Venlige hilsner, Sebastjan 11 dec. 2004 kl. 08:30 (CET)

Hej Mantson, - Jeg har fundet lidt mere om Mimma Zoëga. Filologen A.B. Drachmann skriver i "Georg Zoëga" (Tale ved Universitetets Mindefest d. 20. Febr. 1909; i hans Udvalgte Afhandlinger, 1911, p. 229):

"Zoëga efterlod sig ved sin Død to Døtre og en Søn, for hvis Fremtid han var meget bekymret. Han kunne have sparet sig det. Regeringen bestemte, at Zoëgas Gage fremdeles skulde tilfalde hans Børn: 500 Rdl. til Sønnen til han blev 21 Aar ..., 200 Rdl. til hver af Døtrene til de blev gift, og 1000 Rdl. i Medgift. Den ene Datter giftede sig senere og fik sin Medgift udbetalt; den anden døde ugift her i Landet 1868 og oppebar sin Pension til sin Død".

Den sidstnævnte var Mimma. Det anførte styrker – efter mit skøn – ikke påstanden om at hun var Thorvaldsens datter.

Venlige hilsner, Sebastjan 18 dec. 2004 kl. 08:30 (CET)

De fremførte indvendinger udelukker vel egentlig ikke at Thorvaldsen var far til Zoëgas datter:

Thorvaldsen opfylder i hvert fald én betingelsen for at have uægte børn, idet han var ugift.

Men hans eventuelle barn født i en andens ægteskab var juridisk set hverken Thorvaldsens eller uægte.

CS

Københavns amts 2. kreds

Medlem af folketinget for Københavns amts 2. kreds, står der, men var dette Københavns amt det samme som det nuværende Københavns Amt? Som ligheden mellem Københavns og Roskilde Amters våbener antyder, var de to tidligere samlet i Københavns amt - det område, som i dag er Rosilde Amt, var dengang Roskilde amtsrådskreds (se således http://www.danmarkskirker.dk/hugo_johannsen_1992.htm og http://groups.google.dk/groups?q=roskilde%20amtsr%C3%A5dskreds). --Palnatoke 5. maj 2005 kl. 22:24 (CEST)