Divisionsturneringen

Første gang Divisionsforeningen arrangerede en turnering for divisionsklubberne var i 1973. Turneringen med navnet Divisionsturneringen var en træningsturnering med deltagelse af klubberne fra 1. division og 2. division.

Turneringen var den første fodboldturnering i Danmark, hvor klubberne kunne vinde pengepræmier. Vinderne af de indledende puljer vandt 10.000 kroner. Vinderen af turneringen vandt 50.000 kroner. Turneringen blev afviklet med indledende gruppespil i marts og juli.

I 1973 inviterede Divisionsforeningen klubberne fra 3. division til at deltage. Det betød, at de danske mestre Vejle B, og 1. divisionsklubberne B 1903, Hvidovre IF, Frem og KB meldte afbud, da de mente, at klubberne fra 3. division var for svage som træningsmodstandere. Efter at turneringen var afviklet for anden gang i 1974 blev turneringen stoppet.

Divisionsturneringen var tænkt som en Liga Cup-turnering efter engelsk forbillede. I 1980 blev ideen genoptaget med turneringen Carlsberg Cup.

I finalen blev der efter amerikansk forbillede spillet med Golden goal. Dvs. i tilfælde af uafgjort efter 90 minutter, så vandt det hold, der scorede først i den forlængede spilletid. I finalen i 1973 blev B 1909 dermed det første hold, som vandt en fodboldkamp i Danmark på denne måde.[1]

Finaler

redigér
Sæson Vinder Finalist Resultat
1972-73 B 1909 Næstved IF 3 - 2
1973-74 Esbjerg fB Randers Freja 1 - 2

Finale 1972/73

redigér

7. juni 1973
B 1909 3 - 2 (e.f.s.) Næstved IF
Bjørn Andersen   42'
Jørgen Andersen   49'
Søren Steensen   110' (GG)
Kurt Ottosen   22'
Gert Clausen   87'


Odense Stadion, Odense
Tilskuere: 2.200

Finale 1973/74

redigér

30. juli 1974
Esbjerg FB 1 - 2 Randers Freja
Hans Aage Nielsen   37' (strf.) Knud Andersen   73'
Per Steenberg   87'


Esbjerg Idrætspark, Esbjerg
Tilskuere: 2.000

Referencer

redigér
  1. ^ "Den der scorer først vinder". Ekstra Bladet, 31. juli 1974, side 28.

Kilder/eksterne henvisninger

redigér

Se også

redigér

Den danske Liga Cup
Carlsberg Cup