Esbjerg

stor by ved den jyske vestkyst
Denne artikel handler om selve byen Esbjerg. Ordet Esbjerg bruges ofte også som en kort betegnelse for Esbjerg Kommune.

Esbjerg er Danmarks femtestørste by med 71.921 indbyggere (2023)[2] og ligger i Sydvestjylland. Den er desuden hovedby for Esbjerg kommune og det vestlige Jyllands største byområde med direkte forbindelse til Kolding og Odense via motorvej E20 og jernbanen.

Esbjerg
Byvåben
(siden 1903)
Uofficielt byvåben
(1892 - 1903)

Udsigt fra havnen. Esbjerg Vandtårn i baggrunden.
Overblik
Land Danmark Danmark
Motto "Rask må det gå"
Borgmester Jesper Frost Rasmussen, V (fra 2018) Rediger på Wikidata
Region Region Syddanmark
Kommune Esbjerg Kommune
Grundlagt Havnen bygget i 1868
Postnr. 6700 Esbjerg
6705 Esbjerg Ø
6710 Esbjerg V
6715 Esbjerg N[1]
Demografi
Esbjerg by 71.921[2] (2023)
Kommunen 115.758[2] (2023)
 - Areal 742,5 km²
Andet
Tidszone UTC +1
Hjemmeside www.esbjergkommune.dk
Oversigtskort

Havnen er drivkraften i Esbjerg, og de mange offshore-aktiviteter er den største faktor. Desuden fungerer Esbjerg Havn som færgehavn og udskibningshavn for leverancerne til Horns Rev Havmøllepark. Byen har engang været Danmarks største fiskerihavn.

Nordøst for byen ligger Esbjerg Lufthavn.

Esbjerg er inden for sport især kendt for sin traditionsrige fodboldklub EfB og Ishockeyklub Esbjerg Energy, der spiller deres hjemmekampe på Blue Water Arena og i Granly Hockey Arena.

Indenfor kultur er Esbjerg hjemsted for Esbjerg Rock Festival, som er blevet arrangeret hvert år siden 1991 i Vognsbølparken og Musikhuset Esbjerg designet af Jørn og Jan Utzon[3].

Historie redigér

 
Esbjerg 1896

Esbjerg er opstået omkring den havn, som staten fra 1868 byggede som erstatning for havnene i Altona og Husum, der havde været det danske monarkis vigtigste nordsøhavne, men som var gået tabt ved hertugdømmernes afståelse i 1864 ved afslutningen på 2. Slesvigske Krig. Før denne tid var området en øde og forladt egn. Man havde også set på Hjerting som en mulig ny havn.

Baggrund redigér

Esbjerg havde i 1800 20 indbyggere, i 1840 13 indbyggere, i 1860 30 indbyggere.[4]

I 1860 lå ved Esbjerg Kleve (navnet kommer måske af "æs" i betydningen fiskemadding (svarende til Esrum Sø) eller af "ese", i betydningen løftes, hæve sig) i Jerne Sogn to gårde, og stedet havde 30 indbyggere. Nu er der ikke meget af skrænten at se: en del styrtede ned ved storm i 1881 og 1882, og resten er omtrent blevet slugt af havneanlæggene. Fra begyndelsen bestod befolkningen kun af ingeniørerne og deres assistenter samt den skiftende arbejderskare, men snart begyndte nybyggerne at indfinde sig: den første var smedemester Frants Møller, hvis forretning udviklede sig til et stort jernstøberi og maskinværksted (Jensen & Olsen), og efterhånden som anlægget skred frem, pulserede livet stærkere og stærkere: "Husene voksede op som Paddehatte", den ene store forretning efter den anden grundlagdes, mange rigtignok for snart igen at forsvinde, men en del slog også varig rod, og udviklingen foregik i det hele efter en for danske forhold ukendt målestok og blev i samtiden sammenlignet med byudviklingen i USA.[5]

I 1875 havde byen ifølge en folketælling i oktober 1.006 indbyggere. Af de optalte indbyggere var ankommet 30 i 1868, 134 i 1869, 83 i 1870, 57 i 1871, 63 i 1872, 90 i 1873, 204 i 1874 og 342 i 1875.[6] På samme tid var byens eneste industri et skibsbyggeri.[7]

I 1874 fik man jernbaneforbindelse til Fredericia og Varde, hvilket hurtigt fik byen til at udvikle sig. Allerede i 1870 kom den første byplan, der skulle sørge for, at den hastige vækst blev styret nogenlunde.[8][9] Byplanen var tegnet af landinspektør Wilkens[10] og bestod af et tilnærmet rektangulært gadenet i tilknytning til den nye dokhavn, hvis anlæg blev startet i 1868.[9] I takt med byens hastige vækst blev gadenettet udvidet efter samme princip, så byen omkring århundredeskiftet bestod at et omfattende rektangulært gadenet, til dels tilpasset landskabet.[10][9]

Udviklingen frem til 1. verdenskrig redigér

Esbjerg udvikledes sig hurtigt. Der oprettedes den ene institution efter den anden, således lodsstation og toldsted (med kreditoplag 1890, frilager 1900) samt jernbanestation 1874, postekspedition 1875, telegrafstation og apotek 1883. Byen fik kirke 1887, egen præst 1891, distriktslæge og herredsfoged 1893, kommunalt selvstyre pr. 1. januar 1894, idet den udskiltes af Jerne Sogn og endelig blev den ved lov af 19. marts 1898 ophøjet til købstad fra 1. januar 1899.[5] To år før var et af Esbjergs større vartegn, Vandtårnet, blevet bygget efter tysk forbillede.

Havnen redigér

Havnen blev anlagt ifølge Lov af 24. april 1868 (efter, at flere steder for dens beliggenhed som Ribe, Hjerting, Skallingen og Ringkøbing havde været på tale) for at skaffe Nørrejylland en udførselshavn, da Sønderjylland var gået tabt i 1864, og landets produkter, navnlig kreaturer, for en stor del måtte udføres over marsken og Hamborg for at finde vej til England.[11]

Det første anlæg, der lededes af ingeniørerne Carlé (til 1872) og E. Petersen (forarbejderne var dog gjort af C.G. Bruun), bestod væsentlig af en ca. 5 ha stor dokhavn, kostede ca. ½ mio. kr og skulle efter bestemmelsen være færdig til januar 1871, men åbnedes først i august 1874, og den 20. august 1878 var havnen fuldendt med en dybde af 4½ m i forhavnen og 4 m i dokhavnen. Men da var man allerede gået i gang med nye arbejder som forlængelse af den nordre mole og uddybning af dokhavnen og havnerenden, hvilke var tilendebragte i begyndelsen af 1881, og anlægget stod da i næsten 2 mio. kr. De afsluttende arbejder viste sig imidlertid snart utilstrækkelige, blandt andet måtte dokhavnen have samme dybde som forhavnen, og 1886-1888 anlagdes en ny forhavn (vandbygningsdirektør V. Kolderup-Rosenvinge), lige som en 4 m dyb fiskerihavn, og der foretoges en ombygning af dokhavnens sluser, svære jernporte, der åbner sig indad og således giver vandet adgang i flodtiden, mens de holder det tilbage i ebbetiden (flodskiftet er ca. 1½ m). Senere blev der stadig foretaget nye ombygninger og udvidelser; således blev i finansårene 1895-96 og 1899-1900 dokhavnen forbedret ved ombygning af slusen, uddybning til 6 m og nye kajer samt en mindre ophalingsbedding, og samtidig uddybedes den søndre forhavn til 6 m, og 1901-02 anlagdes en ny fiskerihavn vest for dokhavnen med 4 ophalingsbeddinger. Ved alle disse arbejder kom havnen til at stå i ca. 5½ mio. kr. Endelig påbegyndtes der ved Lov af 4. maj 1907 nye betydelige udvidelser mod nord med en indtil 5,7 m dyb fiskerihavn og en trafikhavn mellem denne og de tidligere anlæg, alt beregnet til ca. 4 mio. kr og væsentlig afsluttet 1914. Af bygninger på havneterrainet fremkom foruden en toldkammerbygning, administrationsbygningen, Det forenede Dampskibsselskabs kontorbygning, et silopakhus og Statens Eksportslagteri og fiskepakhuse.[11]

I tilknytning til havnen anlagdes en rednings- og stormvarselsstation. Samme år, som havnen åbnedes, 1874, begyndte regelmæssig dampskibsfart på London (Thameshaven), i 1875 kom der regelmæssig forbindelse med Newcastle, og i 1888 udvidedes farten til Parkestone og Hull, alt med understøttelse af staten besørget af Det forenede Dampskibsselskab. Havnen blev derved en af landets største udførselshavne, og den stod kun tilbage for København og Aarhus. Der udførtes navnlig kvæg, flæsk, kød, smør, æg og fisk, især til England; men også indførslen steg år for år, især af kul, salt, gødning, foderstoffer, sukker og petroleum. Havnens betydning forøgedes meget betydeligt ved den omstændighed, at den vanskeligt fryser til endog i de strenge isvintre, når landets fleste havne er utilgængelige. Af udførslen i 1913 nævnes: ca. 98,7 mio. kg flæsk, 34,3 mio. kg smør, 10.300 stk hornkvæg (1912: ca. 20.000) og 9,6 mio. snese æg. Toldindtægterne var samme år 447.200 kr. I 1910 indkom 868 skibe (deraf 702 dampskibe) med i alt 184.108 t gods, hvoraf 767 i udenrigsk fart med 130.182 t, og udgik 871 skibe (deraf 704 dampskibe) med 159.564 t gods, deraf i udenrigsk fart 790 skibe med 158.632 t. Samme år var toldstedets handelsflaade 155 skibe med i alt 23.401 t drægtighed, deraf var 41 dampskibe med 21.514 t drægtighed og 104 motorskibe med 1.527 t drægtighed, desuden 33 mindre fartøjer på under 4 t.[12]

Fiskeri redigér

Ifølge fiskeriberetningen var der 1901 i tolddistriktet 403 fiskere, som med 1 damper, 11 kuttere, 42 dæksbåde og 80 mindre både fiskede for en værdi af 506.237 kr., næsten udelukkende rødspætter og kuller.[13]

Industrier m.m. redigér

Navnlig i de par årtier lige før og efter århundredeskiftet opstod særdeles mange store handelsforetagender og industrielle anlæg, således flere store margarinefabrikker, smør- og æggepakkerier, møllerier, 1 brød- og gærfabrik, 1 bayersk- og hvidtølbryggeri, 1 spritfabrik, 1 andelsmejeri, flere store slagterier, deriblandt Esbjerg Svineslagteri og Statens Eksportslagteri, 1 tarmrenseri, 1 fiskerøgeri, cinders- og koksfabrikker, soda- og sæbefabrikker, 1 tobaksfabrik, 1 eddikebryggeri, 1 uldspinderi, 1 klæde- og uldvarefabrik, jersey- og normalfabrik, flere store maskinfabrikker, 1 rebslageri og sejlmageri, savskærerier, 1 korkvarefabrik, teglværker, 1 cementvarefabrik, 1 skotøjsfabrik, 1 sukkervarefabrik, 1 petroleumsaftapningsanstalt, garveri, flere store rederier med mere.

Banker redigér

Af pengeinstitutter nævnes Esbjerg-Fanø Bank, oprettet 1892, Handelsbanken, oprettet 1896, fra 1898 filial af Handelsbanken i København, og en filial af Varde Bank.

Befolkningsudviklingen redigér

Frem til 1. verdenskrig var befolkningsudviklingen i Esbjerg købstad følgende: 30 indbyggere i 1860, 460 i 1870, 1.529 i 1880, 4.111 i 1890, 13.355 i 1901, 15.665 i 1906, 18.208 i 1911[14] og 18.925 i 1916. Allerede i begyndelsen af århundredet var der imidlertid sket en begyndende udvikling af forstæder i Jerne Sogn: Boldesager havde i 1906 517, i 1911 840 og i 1916 1.019 indbyggere, Jerne by havde i 1906 428 og i 1911 518 indbyggere[15], og Frederiksberg havde i 1911 336 og i 1916 322 indbyggere således, at indbyggertallet for hele byen inklusive forstæder var i 1911 19.384 indbyggere og i 1916 20.266 indbyggere.[16]

I henhold til en opgørelse var næringsfordelingen i 1890 i Esbjerg følgende: 399 ernærede sig af immateriel virksomhed, 57 af jordbrug, 9 af gartneri, 138 af fiskeri, 2.243 af håndværk og industri, 654 af handel og omsætning, 223 af søfart, 325 af daglejervirksomhed, 49 af formue og 14 ved almisse.[13]

I henhold til en opgørelse var næringsfordelingen i 1906 i Esbjerg købstad følgende: 846 ernærede sig af immateriel virksomhed, 234 af landbrug, skovbrug og mejeri, 813 af fiskeri, 7.080 af håndværk og industri, 2.528 af handel og omsætning, 3.206 af samfærdsel, 265 levede af egne midler, 355 levede af offentlig understøttelse inkl. pension, 338 havde ikke angivet indkomstkilde.[17]

Mellemkrigstiden redigér

Havnens udvikling redigér

I mellemkrigstiden udviklede Esbjerg sig til landets vigtigste eksporthavn for varer. Havnens import og eksport var altovervejende forbundet med handel på udlandet, men transport til og fra andre danske havne var helt marginal.[18] Havnens bagland omfattede det meste af Jylland og Fyn. Dette gjaldt fx eksporten af kød og flæsk[19], som blev transporteret med jernbane fra Odense, Vendsyssel via Aalborg, Randers og ad den jyske diagonalbane samt fra Struer via Holstebro og ad den nordjyske længdebane til Esbjerg; også fra Viborg via banen til Skjern blev transporteret mindre mængder.[20] Æg fulgte de samme ruter[21], mens smøreksporten kun skete fra hele Jylland.[22] Esbjergs bagland for importeret kul og koks var betydeligt mindre: hovedmængderne gik til Ribe, Bramming, Varde og Skjern, mens mindre mængder nåede.steder mellem Ribe og Tønder, Vejen, Kolding, Ringkøbing og Holstebro, men de fjerneste områder mistede efterhånden betydning.[23]

Esbjergs betydning som eksporthavn afspejles ved, at ca. 69,0 % af Danmarsk flæskeeksport, 44,5 % af smøreksporten, 48,0 % af ægeksporten og 54,4 % af fiskeeksporten gik over Esbjerg havn. Eksporten via Esbjerg udgjorde i 1938-39 125.807 ton flæsk, 69.056 ton smør, 48.245 ton æg, 30.780 ton fisk[24]

Fiskeri redigér

I mellemkrigstiden havde Esbjerg udviklet sig til Danmarks vigtigste fiskerihavn med en samlet værdi af fangsten på 7,5 mio. kr for årene 1935-38 mod 2,5 mio. kr i Skagen, 2,3 mio. kr i Tyborøn , 1,6 mio. kr i Frederikshavn, mens alle andre havne lå under 1 mio. kr.[25] Den samlede fangstværdi udgjorde for hele Danmark 42,7 mio. kr, dvs. Esbjergs andel udgjorde 17,6%.[26] Fangstmængderne udviste dog store udsving fra år til år.[27]

Befolkningsudviklingen redigér

Gennem mellemkrigstiden var Esbjergs indbyggertal stigende: i 1916 18.925, i 1921 21.251[28], i 1925 24.131[29], i 1930 27.405[30], i 1935 30.714[31], i 1940 33.155 indbyggere.[32] Samtidig voksede forstadsbebyggelser frem i Jerne Kommune og efterhånden også Guldager Sogn.

År 1916 1921 1925 1930 1935 1940
Esbjerg købstad 18.925 21.251 24.131 27.405 30.714 33.155
Boldesager by i Jerne Kommune 1.019 1.134 1.555 1.816 1.722 1.745
Frederiksberg i Jerne Kommune 322 344 * 315 331 279
Jerne by i Jerne Kommune 649 992 1.498 1.822 1.603 1.517
Gammelby i Jerne Kommune - 394 665 932 1.028 1.107
Højvang-Spangsbjerg i Jerne Kommune - - - 318 197 238
Strandvejen i Guldager Sogn - - - - 386 440
Esbjerg med forstæder 20.915 24.115 27.849 32.608 35.981 38.481

Note: * = opgjort under Jerne

Ved folketællingen i 1930 havde Esbjerg 27.405 indbyggere, heraf ernærede 1.610 sig ved immateriel virksomhed, 8.854 ved håndværk og industri, 4.968 ved handel mm, 4.739 ved samfærdsel, 2.863 ved landbrug, skovbrug og fiskeri, 1.976 ved husgerning, 2.162 var ude af erhverv og 233 havde ikke oplyst indkomstkilde.[33]

Næringsveje[34] Landbrug
m.v.
Håndværk,
industri
Handel og
omsætning
Transport Immateriel
virksomhed
Hus-
gerning
Ude af
erhverv
Uangivet I alt
Esbjerg købstad 2.863 8.854 4.968 4.739 1.610 1.976 2.162 233 27.405
Boldesager i Jerne Kommune 242 625 202 408 92 119 96 32 1.816
Frederiksberg i Jerne Kommune 35 142 34 73 8 15 7 1 315
Gammelby i Jerne Kommune 92 373 108 265 9 39 45 1 932
Jerne by i Jerne Kommune 121 792 228 337 69 100 160 15 1.822
Højvang-Spangsbjerg i Jerne Kommune 58 110 13 97 0 16 24 0 318
Esbjerg med forstæder 3.411 10.896 5.553 5.919 1.788 2.265 2.494 282 32.608

Efterkrigstiden redigér

Efter 2. verdenskrig fortsatte Esbjerg sin befolkningsvækst. I 1945 boede der 43.241 indbyggere i købstaden, i 1950 48.205 indbyggere, i 1955 50.921 indbyggere, i 1960 55.171 indbyggere og i 1965 55.882 indbyggere. De ældre forstæder i Jerne Kommune blev indlemmet i købstaden allerede 1. april 1945, men samtidig udviklede forstadsområderne sig i Guldager Kommune (Strandvejen og Sæding by).[35] og nye forstæder kom til i Brøndum Kommune (Spangsbjerg og Gjesing by).[36]

År 1945 1950 1955 1960 1965
Esbjerg købstad 43.241 48.205 50.921 55.171 55.882
Strandvejen og Sæding by i Guldager Kommune 562 1.301 1.956 3.054 6.132
Spangsbjerg og Gjesing by i Brøndum Kommune - - - - 1.892
Esbjerg med forstæder 43.803 49.506 52.877 58.225 63.906

Udviklingen bevirkede, at der i begyndelsen af 1960-erne nedsatte et byudviklingsudvalg for Esbjerg-egnen, som også omfattede de omgivende sognekommuner, herunder Fanø.[37]

Geografi redigér

I området i og omkring Esbjerg ligger flere naturområder. Vadehavet går helt fra Esbjerg til det nordlige Holland. Derudover er der fuglesøen ved Sneum Sluse og Marbæk-området.

Politik redigér

Borgmestre redigér

I 1899, hvor Esbjerg var blevet købstad, fik byen sin første borgmester, Jørgen Lyngbye, der, som tiden dikterede, var valgt ud af fire ansøgere af Christian 9..[38] Inden da hørte administrationen ind under Jerne-Skads Sogneråd. Her blev den første repræsentant fra Esbjerg valgt ind i 1871. Som følge af Esbjergs store vækst fik byen dog sit eget sogneråd i 1894 og fik status som sognekommune.[38] Jørgen Lyngbye var dog ikke fra Esbjerg med fra Frederiksberg og blev da også borgmester i Helsingør efter endt embede i Esbjerg. Lyngbye var desuden uden for partierne. Efter ham fulgte Knud Holch, der er byens hidtil eneste konservative borgmester.[39] Efterfølgende blev borgmestrene valgt ved afstemning, og byen har været ledet af skiftevis socialdemokratiske og venstre-borgmestre. I perioden fra 1929 til 1993 sad socialdemokraterne på borgmesterposten på nær fem år i 1950'erne med Hans Nissen på posten. Den socialdemokratiske æra blev afløst af Johnny Søtrup, der var borgmester fra 1994 og frem til udgangen af 2017. Den nuværende borgmester er Jesper Frost Rasmussen, der ligesom Johnny Søtrup er fra Venstre.

Byvåben redigér

 
Esbjerg byvåben.

Esbjerg byvåben daterer sig til 1903, hvor det erstattede det uofficielle våben, der var blevet tegnet før byen blev købstad. Det gamle byvåben fra 1892 kan stadig ses ved Esbjerg gamle Ting- og Arresthus. Det nuværende byvåben, som også er Esbjerg ny kommunes våben er et lindetræ og to ankre i sølv på en blå baggrund. Træet er taget fra herredsvåbenet for Skads Herred, som kendes tilbage til 1584.[40] Våbnet blev lavet i forbindelse med åbningen af Esbjerg banegård i 1904.[40]

Venskabsbyer redigér

Esbjerg har haft venskabsbyer siden 1948, hvor formålet var social og kulturel udveksling, men siden da er også udveksling af erfaringer og økonomisk samarbejde blevet en vigtig del. Kommunalreformen 2007 førte også ændringer med sig, da Esbjerg kommune da blev sammenlagt med Bramming og Ribe kommuner. I dag har Esbjerg kommune følgende venskabsbyer:[41]

Erhverv redigér

Om noget er byen Esbjerg knyttet til Esbjerg Havn, der er årsagen til, at byen gik fra at være ingenting i 1868 til at være Danmarks femtestørste i dag. Fiskeriet har tidligere haft en meget stor betydning for havnen og byen, men de senere år har havnearealerne skiftet funktion fra losning af fisk til lastning af dele til offshore-aktiviteter. Vindmøllerne fylder i den sammenhæng rigtigt meget. Omkring havnen findes også faciliteterne for blandt andet Maersk Olie og Gas, samt en række andre offshore-virksomheder, der understøtter olie- og gasproduktionen i Nordsøen.

Med havnen som drivende faktor er der i Esbjerg-området ca. 11.000 arbejdspladser inden for olie og gas og ca. 2.500 inden for alt lige fra design til installation og service af havvindmølleparker. Så alle aspekter af de største energiformer på havet er dækket ind af virksomheder i Esbjerg-området. Byen har over 1.000 rådgivende ingeniører med speciale i energi, og på uddannelsesområdet vokser antallet af bachelor- og kandidatuddannelser med fokus på både fossile og vedvarende energiformer.

Havnen bliver herudover stadig benyttet til godstransport primært via containere.

Flere store virksomheder som Hjem-Is og Danish Crown har lukket deres aktiviteter i byen de seneste år, og ligeledes har Vestfrost flyttet sin produktion. Af andre store virksomheder kan følgende nævnes:

Fra 1916 til 1991 eksisterede Esbjerg Bank. Den blev fusioneret med Varde Bank.

Transport og infrastruktur redigér

Bus redigér

Sydtrafik driver 15 bybuslinjer i Esbjerg, der dækker store dele af byen. A- og B busser opererer med halvtimesdrift dele af døgnet; ellers kører de fleste én gang i timen.[42]

Alle busser på nær linje 15 stopper ved Esbjerg bybusterminal ved Esbjerg station. Linje 7C har endestation ved Esbjerg Lufthavn.[43] Rute 144 og 944X kører mellem Esbjerg bybusterminal og Billund Lufthavn.[44]

Tog redigér

Esbjerg indeholder stationerne Esbjerg station, Spangsbjerg station, Gjesing station og Jerne station, med Guldager station liggende relativt tæt på.

Fra Esbjerg Station går både InterCityLyn og InterCitytog til København og Københavns Lufthavn. Der går også regionaltog til Aarhus og Vejle. Forbindelse med Arriva til Nibøl, Skjern og med Vestbanen til Nørre Nebel.

Fra Spangsbjerg og Gjesing station går tog mod Skjern og Nørre Nebel, mens der fra Jerne station går tog mod Ribe, Tønder og Nibøl.

Skib redigér

Fra Esbjerg sejler rederiet DFDS's fragtskibe 5-6 ugentlige afgange til Immingham i midt-England. Disse medtager kun et begrænset antal passagerer, da de engelske myndigheder kræver, at man transporterer fragt for at kunne indrejse i denne havn.[45] Tidligere sejlede et moderne ro-pax-skib med plads til mere end 600 passagerer til Harwich (Parkeston Quay) i syd-England. Denne rute ophørte pr. 30/9-2014.[46][47]

Der er færgeforbindelse til den nærliggende vadehavsø, Fanø. Man kan desuden komme på havnerundfart eller opleve sæler på nærmeste hold med udflugtsbåde.

Fly redigér

Esbjerg Lufthavn ligger under 10 kilometer fra Esbjerg og har flyafgange til Stavanger, Aberdeen og Humberside.[48]

Billund Lufthavn ligger over 60 kilometer fra Esbjerg og er Jyllands største lufthavn. Den har væsentligt flere destinationer end Esbjerg Lufthavn, og er derfor mere benyttet i Vestjylland.

Demografi redigér

År Antal indbyggere[49]
1870 460[50]
1880 1.529[50]
1890 4.111[50]
1901 13.355[50]
1911 19.384[51]
1916 20.144[51]
1921 25.110[51]
1925 28.939[51]
1930 33.277[52]
1935 37.032[52]
1940 39.385[53]
1945 43.803[53]
1950 49.506[54]
1955 52.877[54]
1976 69.688[55]
1981 70.220[55]
1986 71.112[55]
1990 71.962[55]
2000 73.412[55]
2004 72.502[55]
2006 71.886[55]
2007 71.292[55]
2008 70.802[55]
2009 71.028
2010 71.459
2011 71.576
2012 71.579
2018 72.398

Indbyggertallet i Esbjerg har siden 1870 vokset hurtigt fra knap 500 indbyggere til cirka 70.000 i 1970. Siden 1970'erne er befolkningstallet stabilt omkring 71.000. Det toppede i år 2000, hvor indbyggertallet var på 73.412.

Kultur redigér

 
Det gamle vandtårn i Esbjerg

Attraktioner og seværdigheder redigér

Esbjerg har en række museer heriblandt Esbjerg Fiskeri- og Søfartsmuseum, Esbjerg Kunstmuseum, Esbjerg Museum, Bogtrykmuseet, Esbjerg Byhistoriske Arkiv, Historisk Samling fra Besættelsestiden og Esbjerg Spejdermuseum.

Motorfyrskib nr. 1 er et fyrskib bygget i 1914, som var i brug helt frem til 1988 og er i dag åbent for turister.

Natur- og kulturformidlingscentret Myrthuegård formidles naturen ved Varde Ådal og fugle i Vadehavsområdet.

Byen er særlig berømt for skulpturen Mennesket ved Havet, der er skabt af Svend Wiig Hansen, men også lysskulpturen Stjernedrys er nævneværdig.

Musik redigér

Esbjerg har et rigt musikliv, og på de to store spillesteder Musikhuset Esbjerg og Tobakken bliver der afholdt koncerter med både danske og internationale navne. I forbindelse med Esbjerg Festuge bliver der afholdt koncerter på Torvet, og en anden årlig tilbagevendende kulturbegivenhed er Esbjerg Rock Festival, der er blevet afholdt siden 1991. Byen huser den ene afdeling af Syddansk Musikkonservatorium samt Esbjerg Ensemble, der spiller klassisk kammermusik.

Derudover findes cirkus-teater og kulturhuset Fugl Føniks, Esbjerg Børne- og Ungdomsteater og Ungdomskulturhuset Konfus.

Esbjerg Kulturskole tilbyder uddannelse inden for musik, og i 1988 blev Esbjerg Amatør Orkester etableret. Orkestret har omkring 40 medlemmer.

Bygningsværker redigér

Sport redigér

Fodboldklubben Esbjerg forenede Boldklubber spiller pr. 2016 i Superligaen. Hjemmekampene spilles på Blue Water Arena. Desuden har EfB Ishockey (nu videreført i Esbjerg Energy) også stor succes, og har således vundet Superisligaen adskillige gange. De spiller på Granly Hockey Arena.

Esbjergs største idrætsklub er Esbjerg Svømmeklub, der med mere end 2000 medlemmer har formået at gøre sig bemærket både nationalt og internationalt. Klubben har stolte traditioner og har bl.a. fosteret verdensmesteren Jacob Carstensen og den 5-dobbelte OL-deltager Mette Jacobsen. Klubben har siden 1996 haft gode faciliteter i form af Svømmestadion Danmark.

I 2016 åbnede GAME StreetMekka en afdeling i Esbjerg med faciliteter til forskellige former for gadeidræt og gadekultur.

Fra 1978-2008 blev North Sea-mesterskabet afholdt i Esbjerg.

Årets by redigér

1997 redigér

Esbjerg blev i 1997 kåret som "Årets By"[56], fordi der hersker et unikt samarbejde mellem private og offentlige virksomheder, som blandt andet resulterede i opførelsen af Musikhuset, Svend Wiig Hansens statue "Mennesket ved havet" og ombygningen fra elværk til musikkonservatorium.

2006 redigér

Esbjerg blev kåret som "Årets By" i 2006 på grund af "byens samlede arbejde med unge talenter inden for idræt, musik og billedkunst".[57] Særligt nævneværdigt er projektet med eliteidrætsklasserne på Vestervangskolen. Projektet går i al sin enkelthed ud på, at eliteidræts udøvere på 7.-10. klassetrin får mulighed for at kombinere eliteidræt og skolegang på en forsvarlig måde.

Uddannelse redigér

Esbjerg arbejder på at blive en mere attraktiv studieby, hvilket har med ført et stærkt samarbejde mellem lokale virksomheder og Esbjerg Kommune i Education Esbjerg fra januar 2020, hvor både borgmester Jesper Frost Rasmussen og byrådsmedlem Sarah Nørris er repræsenteret i bestyrelsen.[58] Education Esbjerg er da også ledet af tidligere mangeårige rektor på Esbjerg Gymnasium Erling Petersson. Esbjerg som attraktiv studieby er et led i en satsning på at trække flere borgere og kvalificeret arbejdskraft til byen.[58]

Universiteter, professionshøjskole og erhvervsakademi redigér

Gymnasier redigér

Andre uddannelser redigér

Udover disse findes der følgende skoler og uddannelser:

Noter redigér

  1. ^ Postnumre i Danmark
  2. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  3. ^ "Historien og arkitekturen". Musikhuset Esbjerg. Arkiveret fra originalen 8. august 2020. Hentet 4. maj 2020.
  4. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, Tredie Række, 4de Bind; Kjøbenhavn 1882; s. 117
  5. ^ a b "Trap (1904), s. 720". Arkiveret fra originalen 24. september 2017. Hentet 23. september 2017.
  6. ^ "Trap (1879); s. 480". Arkiveret fra originalen 24. september 2017. Hentet 23. september 2017.
  7. ^ "Trap (1879); s. 481". Arkiveret fra originalen 23. september 2017. Hentet 23. september 2017.
  8. ^ Gaardmand, s. 13
  9. ^ a b c Villadsen, s. 33
  10. ^ a b Villadsen, s. 35
  11. ^ a b "Salmonsen, s. 455". Arkiveret fra originalen 14. september 2016. Hentet 23. september 2017.
  12. ^ "Salmonsen, s. 455f". Arkiveret fra originalen 14. september 2016. Hentet 23. september 2017.
  13. ^ a b "Trap (1904), s. 714". Arkiveret fra originalen 23. september 2017. Hentet 23. september 2017.
  14. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4. række 37 bind 1 hæfte: Folkemængden 1. Februar 1911 i Kongeriget Danmark; København 1911; s. 2f
  15. ^ FT 1911, s. 112
  16. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4. række 51 bind 1. hæfte; Folkemængden 1. Februar 1916 i Kongeriget Danmark; København 1916; s. 57
  17. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4. række, 28. bind, 5 hefte: Befolkningens Erhvervsfordeling efter Folketællingen den 1. februar 1906; København 1908; s. 42
  18. ^ Aagesen (1943), s. 329 og 331
  19. ^ Aagesen (1943), s. 333
  20. ^ Aagesen (1943), s. 335
  21. ^ Aagesen (1943), s. 337
  22. ^ Aagesen (1943), s. 336
  23. ^ Aagesen (1944b), s. 9 og 10
  24. ^ Aagesen (1943), s. 330
  25. ^ Aagesen (1943), s. 339
  26. ^ Aagesen (1943), s. 340
  27. ^ Stenshøj, s. 344
  28. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 63. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 1. Februar 1921 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1921; s. 62
  29. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 76. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1925 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1927; s. 2
  30. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 86. bind, 2 hæfte: "Folkemængden 5. November 1930 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1931; s. 164
  31. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 101. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1935 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1936; s. 164
  32. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 113. bind, 3 hæfte: "Folkemængden 5. November 1940 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1941; s. 115
  33. ^ Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk, 5. rk. litra A nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 160
  34. ^ Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk, 5. rk. litra A nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 159 (Jerne Kommune) og 160 (Esbjerg)
  35. ^ Statistiske Undersøgelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; Det Statistiske Departement, København 1964; s. 81
  36. ^ Statistiske Meddelelser 1968:3: Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; Danmarks Statistik, København 1968; s. 125
  37. ^ Kaufmann, s.49
  38. ^ a b "Esbjerg Rådhus historie". Arkiveret fra originalen 2014-04-18. Hentet 24. maj 2014.
  39. ^ "Borgmestre og sognerådsformænd i Esbjerg". Hentet 24. maj 2014.  (Webside ikke længere tilgængelig)
  40. ^ a b "Esbjergs byvåben". Arkiveret fra originalen 14. juli 2014. Hentet 24. maj 2014.
  41. ^ "Venskabsbyer". Arkiveret fra originalen 18. september 2020. Hentet 20. december 2019.
  42. ^ https://sydtrafik.dk/koreplaner-trafikinfo/koreplaner-i-din-kommune/koreplaner-i-esbjerg-kommune/
  43. ^ https://sydtrafik.dk/media/ukalgezh/esbjerg_270621_bykort_adlegacy.pdf
  44. ^ https://sydtrafik.dk/koreplaner-trafikinfo/lufthavnsbussen/
  45. ^ Minister så første færge Arkiveret 8. januar 2021 hos Wayback Machine, januar 2021
  46. ^ "DFDS samler godset ud fra Esbjerg på Immingham-ruten". Søfart.dk, Nordiske Medier. 29. april 2014.
  47. ^ "Englandsruten Esbjerg - Harwich lukker". JydskeVestkysten. 29. april 2014.
  48. ^ https://esbjergairport.dk/privat/destinationer/
  49. ^ Indbyggertallene medtager forstæder. Grænsen herfor er løbende blevet reguleret. Derfor kan yngre folketællinger udvise afvigelser i forhold til ældre.
  50. ^ a b c d Statistiske Meddelelser, 1911, Tabel 1. 8
  51. ^ a b c d Statistiske Meddelelser, 4 rk, 51 bd, 1 hft, Tabel 3. 7
  52. ^ a b Statistiske Meddelelser, 4 rk, 101 bd, 1 hft, Tabel 19. 11
  53. ^ a b Statistiske Meddelelser, 4 rk, 128 bd, 1 hft, s. 65
  54. ^ a b Statistiske Meddelelser, 4 rk, 166 bd, 1 hft, s. 8*
  55. ^ a b c d e f g h i Danmarks Statistik, elektronisk database
  56. ^ "Jyllands-Posten: Årets By". Arkiveret fra originalen 15. maj 2009. Hentet 26. september 2007.
  57. ^ DR P4 Syd 14. maj 2006 Arkiveret 15. maj 2009 hos Wayback Machine: "Esbjerg – Årets By 2006"
  58. ^ a b "Stærkt samarbejde har sat kursen mod en attraktiv studieby og flere studerende". ugeavisen.dk. 22. april 2021.
  59. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 7. februar 2019. Hentet 6. februar 2019.
  60. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 7. februar 2019. Hentet 6. februar 2019.
  61. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 7. februar 2019. Hentet 6. februar 2019.

Litteratur redigér

Eksterne henvisninger redigér