Dorestad var en af de vigtigste handelssteder i det nordvestlige Europa fra 600-tallet til midten af 800-tallet. Stedet var beliggende ved det nuværende Wijk bij Duurstede, hvor floden Nederrijn (en sideflod til Rhinen) skifter navn til Lek ved resterne af en tidligere romersk fæstning muligvis Levefano.

Dorestad og de vigtigste handelsveje.
Frankisk guld Tremissis med kristent kors, slået af møntslageren Madelinus i Dorestad i midten af 600-tallet

I den tidligste byudvikling i Nederland fik Dorestad en fremtrædende stilling for handel og produktion. Dorestad var også et mødested mellem de kristne frankere og de ikke-kristne nordlige områder.

Dorestad var særlig kendt for, at der blev slået mønt. Fra omkring 640 var møntmesteren i Dorestad Madelinus. Senere blev der slået sceattas og karolingiske mønter på stedet.

Dorestad blev angrebet flere gange af nordiske vikinger: (834, 835, 844, 857 og 873). Dorestad mistede en stor del af sin betydning fra omkring 850 og blev et mindre jordbrugssamfund, men endnu i 896 nævnte kong Zwentibold af Lotharingia i dokumenter, at stedet fortsat havde handels- og byprivilegier.

Eksterne henvisninger

redigér

51°58′30″N 5°20′24″Ø / 51.975°N 5.34°Ø / 51.975; 5.34