Dyrehaven, den romantiske skov

dansk eksperimentalfilm af Per Kirkeby og Jørgen Leth fra 1970

Dyrehaven, den romantiske skov er en dansk dokumentarfilm instrueret af Per Kirkeby og Jørgen Leth. Filmen havde dansk biografpremiere den 12. juni 1970.

Dyrehaven, den romantiske skov
Overblik
Dansk titel Dyrehaven, den romantiske skov Rediger på Wikidata
Genre Kortfilm,
eksperimentalfilm,
dokumentarfilm Rediger på Wikidata
Instrueret af Per Kirkeby,
Jørgen Leth Rediger på Wikidata
Manuskript af Per Kirkeby,
Jørgen Leth Rediger på Wikidata
Fotografering Henning Camre Rediger på Wikidata
Klip Niels Schwalbe Rediger på Wikidata
Musik af Henning Christiansen
Udgivelsesdato 12. juni 1970 Rediger på Wikidata
Censur Alle Tilladt for alle
Længde 39 min.
Oprindelsesland Danmark
Links
på IMDb Rediger på Wikidata
i DFI's filmdatabase Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Filmen var en bestillingsopgave i anledning af Dyrehavens 300 års jubilæum og kom i stand med støtte fra Jægersborg Skovdistrikt.[1] Med Henning Camre som filmfotograf vises Dyrehaven i statiske kameraindstillinger i løbet af de fire årstider. Man ser elementer fra Dyrehavemalerierne, hjort og skovsø, men også barn og nøgen kvinde.[1] Skovrideren kommenterer årets gang,[1] mens Henning Christiansen fungerede som komponist.[2]

Den 39 minutter lange film er optaget på 16 millimeter i farver.[1]

Per Kirkeby og Jørgen Leth sagde om filmen: "Det skal være en smuk film, som helt reelt skildrer naturen, og som også udnytter associationer, der er knyttet til Dyrehaven som begreb. Skelettet er årstidernes skiften, skildret i billeder. Med "billeder" menes enkelte billeder uden anden indbyrdes kontinuitet end den, som selve rammen, årstidernes skiften, giver. Ind i dette skelet bygger vi rent romantiske billeder som et associationsfelt, der ligesom rummer den historiske side af Dyrehaven. Dyrehaven er jo ikke en hvilkensomhelst skov, men en skov, som optager en stor plads i landets kunstneriske bevidsthed."[2]

Filmens pasticheagtige karakter som dokumentarfilm har fået Helge Krarup og Carl Nørrested til at mene at den er "på kanten" til være en eksperimentalfilm.[1]

Leth og Kirkeby arbejdede sammen om en anden Dyrehave-arbejde, — tv-opsætningen fra 1979 af Adam Oehlenschlägers Sanct Hans-aftenspil. [1]

Referencer redigér

  1. ^ a b c d e f Helge Krarup; Carl Schenstrøm Nørrested (1986), Eksperimentalfilm i Danmark, Borgen, ISBN 87-418-7572-9, OL 2315643MWikidata Q41885772
  2. ^ a b Denne beskrivelse stammer fra Det Danske Filminstituts Filmdatabase.

Eksterne henvisninger redigér

 Spire
Denne artikel om en dansk film er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.