Kortfilm

film med kortere varighed end en spillefilm
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

En kortfilm er en film, som i spilletid er kort.

Filmspole med en indspillet film til fremvisning

Korte fiktionsfilm kaldes også novellefilm. Kortfilm kan også være dokumentarfilm.

Tidligere – før 1970'erne, inden tv og andre massemedier fik et opsving, blev der typisk vist en eller flere kortfilm før hver spillefilm i biografen. Det kunne for eksempel være en tegnefilm eller en kort komedie – film med Charlie Chaplin, Buster Keaton og Gøg og Gokke er kendte eksempler.

Længden

redigér

Hvor kort en kortfilm må være, er der delte meninger om.

  • 3-4 minutter. En kategori, très courts, af særlig korte film på højest tre-fire minutters varighed er forbeholdt særlige konkurrencer på nogle filmfestivaler.
  • 5-15 minutter som angivet af kortfilmseksperten Richard Raskin [1] (lektor ved Aarhus Universitet).
  • Under 34 minutter iflg. Peter Schepelern[2]. Man taler om one-reelers og two-reelers, idet en filmrulle (reel) til et professionelt filmkamera rummer ca. 15 min film.
  • Under 45 minutter – iflg. den amerikanske webside IMDb´s klassifikation for "shorts" (kortfilm).
  • Under 60 minutter. I Frankrig definerer Det Nationale Center for Film (CNC[3]) en kortfilm, court métrage, som en film, hvis varighed ikke overstiger 1600 meter i 35 mm format (eller tilsvarende længde i andre formater)[4], en tidsmæssig længde på omkring 59 minutter.

Ikke desto mindre betegnes film af mere end 30 minutter i filmlandet Frankrig som middellange film moyens métrages og er ikke altid velkomne ved filmfestivaler.

Indholdet

redigér

Man kan ud fra eksisterende kortfilm angive nogle generelle træk, som altså ikke nødvendigvis alle er til stede i en specifik film. Den eneste obligatoriske er jo længden, som altså højest er af en times varighed.

  • Filmene omhandler en enkelt hændelse, f.eks. en øjeblikssituation, stemninger i et landskab eller en eller anden form for dokumentarisk emne, f.eks. et håndværk.
  • Der behandles ikke nødvendigvis i en kortfilm nogle konflikter.
  • Ofte er der stærke og handlende personer i handlingen.
  • Talesproget er komprimeret og kortfattet.
  • Meget vægt på det illustrative i forbindelse med arbejdet med filmtekniske og filmsproglige virkemidler.
  • Filmens budskab formidles ofte ved enkelhed i udtrykket.
  • Der er ikke nødvendigvis plads/tid til, at personerne i handlingen når at udvikle sig.
  • Personerne formidler ofte noget eksistentielt, der vedkommer os.
  • Filmen starter In Medias Res

Eksterne kilder/henvisninger

redigér
  1. ^ "Kortfilm, DR Undervisning". Arkiveret fra originalen 31. januar 2009. Hentet 6. januar 2009.
  2. ^ Peter Schepelern: Filmleksikon. Munksgaard-Rosinante, 1996.
  3. ^ Centre national du cinéma et de l'image animée — Wikipédia
  4. ^ http://www.cnc.fr/Site/Template/A2.aspx?SELECTID=24&ID=25&TextId=24&t=2 (Webside ikke længere tilgængelig) Court métrage-dekretet fra 1964
Spire
Denne filmartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.