E-cigaret

(Omdirigeret fra E-væske)

En e-cigaret (forkortelse for elektronisk cigaret) også kaldet en dampcigaret, er en elektrisk anordning, der indeholder en patron med væske (e-væske), et varmelegeme/coil (forstøver eller fordamper) og et batteri. Disse enheder producerer en damp der kan indåndes.

Forskellige typer af e-cigaretter.
To modeller. Fra toppen og ned: RN4072 "pen-style" and M401. Et ekstra batteri er vist under hver model.

Elektroniske cigaretter er ikke omfattet af rygeloven. Dog har flere kommunale arbejdspladser, hospitaler og offentlige transportmidler forbudt brugen af e-cigaretter på lige fod med almindelige cigaretter. Mange lufthavne og flyselskaber har ligeledes forbudt 'dampning' af e-cigaretter, da personalet har svært ved at skelne dampen fra e-cigaretter og røgen fra normale cigaretter.[1][2]

Sundhedsrisikoen

redigér

E-cigaretter er ikke risikofri, men påstås at være et mindre sundhedsskadeligt alternativ til almindelige tobakscigaretter. Dog kender man ikke skadeseffekterne og slet ikke langtidseffekterne, så e-rygning frarådes, og specielt frarådes børn, unge, gravide og ammende direkte at ryge e-cigaretter.[3]

Tilsætningsstoffer som olier kan være sundhedsskadelige og en stor risiko ved illegale produkter.[4]

I Danmark blev det i 2023 bemærket, at børn helt ned til 10 år røg e-cigaretter [5]

Konstruktion

redigér

Elektroniske cigaretter kommer i mange forskellige modeller; både som cigaretlignende (aflange, runde), men også som modeller, der ikke minder om cigaretter (firkantede, betydeligt større). Til fælles for dem består de generelt af tre komponenter:

  1. Tank: Dette er en beholder (også kaldet "clearomizer"), som indeholder væsken, der fordampes. Herpå sidder et mundstykke, hvor dampen fra e-cigaretten inhaleres fra.
  2. Batteri: Batteriet tilfører strøm til den elektroniske cigaret. I de mere avancerede e-cigaretter anvendes “mods”, som kan yde betydeligt mere strøm, hvilket resulterer i mere damp. Et mod består af flere dele, som har til formål at beskytte batteriet (så det ikke sprænger), samt regulere modstanden (ohm).
  3. Fordamper: Fordamperen (også kaldet en "coil") får tilført strøm fra batteriet, hvilket varmer e-væsken op til en temperatur, hvor det fordamper. Den præcise temperatur afhænger af e-væskens blandingsforhold.

E-væske kommer med forskellige smagsvarianter og nikotinstyrker, og dampen har tilnærmelsesvis samme udseende som tobaksrøg. Til den elektroniske cigaret følger en oplader til enten USB-port eller til alm. strømstik.

E-væske

redigér

E-væske eller e-juice er den væske, der dampes i e-cigaretter. Til tider benyttes også navne som E-liquid, Nicotine solution eller e-juice. De vigtigste ingredienser i e-væske er en blanding af forskellige tilsætningsstoffer som propylenglycol (PG), glycerin (G), og / eller polyethylenglycol 400 (PEG 400), undertiden med forskellige niveauer af alkohol blandet med koncentrerede eller udvundne aromaer og eventuelt en variabel koncentration af nikotin.

E-væske fås med forskellige koncentrationer af nikotin, og det er op til forbrugeren at vælge. Aromaerne kan være naturlige eller kunstige, og findes i hundredvis af forskellige smagsvarianter såsom: jordbær, lakrids, mentol, tobak mfl. Samtidig findes der også Nikotinfri e-væske.[6].

I følge Sundhedsstyrelsen kan rygevæsker med nikotin medføre alvorlige forgiftninger ved indtagelse. Småbørn er særligt udsatte og få milliliter rygevæske med nikotin kan medføre alvorlig forgiftning ved flydende indtagelse[7][8].

Salg af e-væske med nikotin

redigér

I december 2013 blev der vedtaget nye regler omkring salg af e-væske med nikotin i hele EU. Reglerne var en del af tobaksdirektivet og aftalen betyder, at det fremover kun er lovligt at sælge e-væske med et nikotin indhold på max. 20 mg nikotin per milliliter.

I 2015 blev der sendt et lovforslag til høring omkring e-væske med nikotin i Danmark. Det betyder, at alle forhandlere skal søge om godkendelse for at sælge e-væske hos Sikkerhedsstyrelsen mod et gebyr på ca. 30.000 kr samt et årligt fornyelsesgebyr på ca. 10.000 kr. for hver smagsvariant og nikotinstyrke. Det gøres ligeledes forbudt at sælge e-væske i beholdere, der rummer mere end 10 ml. og den max. tilladte nikotinstyrke bliver anført til 20 mg. nikotin per milliliter. Forslaget blev fremsat i april med virkning pr. 1. november 2015.[9]

Udnyttelse

redigér

Popularitet

redigér

Siden e-cigaretterne kom på markedet omkring 2003, er forbruget steget hurtigt[10][11][12]. I 2011 var der omkring 7 millioner voksne e-cigaretbrugere på verdensplan, hvilket vil stige til 68 millioner i 2020, sammenlignet med 11 milliarder cigaretrygere[13]. I 2021 steg antallet af e-cigaretbrugere til 82 millioner[14][15]. Denne stigning tilskrives målrettet markedsføring, lavere omkostninger i forhold til konventionelle cigaretter og den bedre sikkerhedsprofil for e-cigaretter sammenlignet med tobak. Brugen af e-cigaretter er størst i Kina, USA og Europa, hvor Kina har flest brugere[16][17][18].

Motivation

redigér

Der er forskellige grunde til at bruge e-cigaretter. De fleste brugere forsøger at holde op med at ryge[19], men meget af brugen er rekreativ eller et forsøg på at omgå love om røgfrihed. Mange mennesker damper, fordi de mener, at det er sikrere at dampe end at ryge[20][21]. Det store udvalg af smagsvarianter og den lavere pris sammenlignet med cigaretter er også vigtige faktorer.

Andre motiver omfatter reduktion af lugt og pletter. E-cigaretter appellerer også til teknofiler, der kan lide at tilpasse deres enheder.

  1. ^ check-in.dk: E-cigaretter er også forbudt i luften (august 2012)
  2. ^ "Dampning på e-cigaretter i det offentlige rum". Arkiveret fra originalen 27. august 2019. Hentet 27. august 2019.
  3. ^ Sundhedsstyrelsen fraråder brugen af e-cigaretter. DR.dk 2019
  4. ^ Forskere har muligvis fundet årsagen til mystiske dødsfald efter brug af e-cigaretter. Videnskab.dk 2019
  5. ^ "E-cigaretter i Danmark. Avisen Danmark 7 juni 2023".
  6. ^ Beskrivelse af e-væske, fra e-cigaretter.
  7. ^ 7. Er der risiko for forgiftning, hvis man fx drikker rygevæske med nikotin? Arkiveret 29. oktober 2013 hos Wayback Machine Sundhedsstyrelsen, hentet d. 22. august 2013
  8. ^ Flere danskere bliver forgiftet af e-cigaretter ingeniøren.dk 7. maj 2013
  9. ^ Regeringen vil forbyde e-cigaretter til unge politiken.dk 20. februar 2015
  10. ^ "Smoke Screen: Are E-Cigarettes Safe?". www.scientificamerican.com. Hentet 2024-07-13.
  11. ^ "E-cigarettes review" (PDF). dspace.stir.ac.uk. Hentet 2024-07-13.
  12. ^ "Electronic Cigarettes A Position Statement of the Forum of International Respiratory Societies". figshare.com. Hentet 2024-07-13.
  13. ^ "Burning Issues: The Global State of Tobacco Harm Reduction 2020". gsthr.org. Hentet 2024-07-13.
  14. ^ "The Top 10 Best 15000+ Puff Disposable Vapes of 2024: A Comprehensive Guide". www.zmarksthespot.com. Hentet 2024-07-13.
  15. ^ "82 million vapers worldwide in 2021: the GSTHR estimate". gsthr.org. Hentet 2024-07-13.
  16. ^ "Electronic cigarette use in China: Awareness, prevalence and regulation". www.tobaccoinduceddiseases.org. Hentet 2024-07-13.
  17. ^ "Global E-Cigarette Market – Analysis and Forecast". www.vynzresearch.com. Hentet 2024-07-13.
  18. ^ "Chinese e-cigarette and vape market outlook and forecast report 2021-22". www.cmgm.net. Hentet 2024-07-13.
  19. ^ "Behavioral and Pharmacotherapy Interventions for Tobacco Smoking Cessation in Adults, Including Pregnant Women: U.S. Preventive Services Task Force Recommendation Statement". www.acpjournals.org. Hentet 2024-07-13.
  20. ^ "The perceived effects of electronic cigarettes on health by adult users". journals.lww.com. Hentet 2024-07-13.
  21. ^ "Cigarette Smoking and Electronic Cigarettes Use: A Meta-Analysis". www.mdpi.com. Hentet 2024-07-13.

Eksterne henvisninger

redigér