Edlin er en linjeorienteret teksteditor, der fulgte med de første versioner af MS-DOS/PC-DOS. Edlin blev skrevet af Tim Paterson hos Seattle Computer Products til 86-DOS, også kendt som QDOS. Programmet blev skrevet på et par uger. QDOS blev købt af Microsoft i 1981 og solgt til IBM som PC-DOS og desuden markedsført som MS-DOS.

Edlin var den eneste editor, der fulgte med MS-DOS fra version 1 til version 5, derefter blev editoren erstattet af den mere brugervenlige fuldskærmeditor EDIT.

Edlin dukkede op igen i nogle versioner af Microsoft Windows, dog kun i 32-bits udgaverne. Programmet kan ikke benytte lange filnavne, og det ligner lidt et kuriosum, at Edlin er inkluderet. Editoren var ikke med i Windows 95. Programmet er tilgængeligt fra en DOS-prompt.

Edlin har et begrænset antal kommandoer, og man arbejder kun på én linje ad gangen. At rette i en linje eller kopiere en linje er lidt kryptisk [er denne påstand neutral?], hvis man ikke har prøvet det før. Programmet kan benyttes i et script, idet det kan tage kommandoer fra en fil via standard input.

Broom icon.svgDenne side virker ikke som en encyklopædisk artikel
Du kan se hvad Wikipedia er og ikke er og hjælpe ved at omskrive den til en konkret og dokumenteret beskrivelse af fakta.