Edma Stage

dansk kunstmaler (1859-1958)

Edma Cornelia Vilhelmine Frølich Stage (født 14. august 1859 i Fontainebleau, død 3. november 1958) var en dansk maler. Edma var datter af maleren Lorenz Frølich og Caroline (Lina) Charlotta In de Betou.

Edma Stage
Født 14. august 1859 Rediger på Wikidata
Fontainebleau Rediger på Wikidata
Død 3. november 1958 (99 år) Rediger på Wikidata
Far Lorenz Frølich Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Kunstmaler Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Edma Stage var fransk i opvækst og uddannelse. Hendes mor, der var svensk, døde, da Stage var 13 år gammel, mens familien boede i Paris, Stage var som barn model til børnebøgerne om Mademoiselle Lilli, på dansk Den lille Lise.[1][2] Først som 16-årig kom Stage til Danmark og boede hos faderens ven, maleren Thorald Læssøe. Hun fik sin allerførste undervisning af sin far, som i øvrigt vejledte hende til sin død i 1908. I Paris gik hun til især modeltegning hos Félix Barrias, der var historiemaler af den idealistisk klassiske retning, men som også malede mange portrætter. Mens derimod den belgisk-franske Alfred Stevens var en stor koloristisk begavelse, influeret af kompositionsprincipperne i japansk kunst og senere af impressionismen, hvis nybrud Stage selv oplevede i sin ungdom i Paris. Her sluttede hun også venskab med Sofie Holten, som ligeledes undervistes af Barrias og Stevens, Suzette Skovgaard, senere Holten, og Elise Konstantin-Hansen. Stage malede mest portrætter i pastel, men også opstillinger og blomsterbilleder i olie. Hun var trofast mod naturen, i portrætterne grænsende til det realistiske. Edma Stage debuterede på Exposition des art décoratifs i Paris 1883, på Charlottenborgs Forårsudstilling i 1883.[3] Hun var medstifter af Den frie Udstilling og udstillede der hvor hun frem til 1958 deltog 24 gange[3], sidste gang som knap 90-årig. Som præstekone boede hun på Fyn i over 30 år, hvor staffeliet ofte blev opstillet i kirken.

Edma Stage blev undervist hos sin fader og hos Felix Barrias 1879-81, var desuden elev af Alfred Stevens 1881-83.

ReferencerRediger

  1. ^ "kid". Arkiveret fra originalen 5. november 2020. Hentet 18. april 2020. 
  2. ^ "Lorenz Frølich og Mademoiselle Lili - Tidsskrift.dk". Arkiveret fra originalen 25. august 2020. Hentet 18. april 2020. 
  3. ^ a b Anne Lie Stokbro, Anna Ancher & Co. - de malende damer, side 125, ISBN 978-87-987491-9-6

Eksterne HenvisningerRediger

Edma StageKunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon