Fyn

ø mellem Jylland & Sjælland

Fyn (gl. stavemåde Fyen, latin: Fionia), er Danmarks tredjestørste ø[note 1] og har et areal på 3.099 km², mens indbyggertallet er 469.947[3]. Fyn er omgivet af det Sydfynske Øhav, Lillebælt, Kattegat, Storebælt og Lundeborgbæltet. Omkring Fyn ligger Langeland, Thurø, Tåsinge, Æbelø, Ærø, Strynø samt cirka 90 andre småøer. Det højeste punkt på Fyn er Frøbjerg Bavnehøj på 131 meter.

Fyn
Egeskov Slot på Fyn
Geografi
Sted Mellem Jylland og Sjælland
Koordinater 55°21′N 10°21′Ø / 55.350°N 10.350°Ø / 55.350; 10.350Koordinater: 55°21′N 10°21′Ø / 55.350°N 10.350°Ø / 55.350; 10.350
Areal 2 984,56 km²
Højeste punkt Frøbjerg Bavnehøj  (131 m)
Administration
Land Danmark
Region Region Syddanmark
Største by Odense (182.387[1] (2023) indb.)
Demografi
Folketal 476.191[2] (2023)
Befolknings­tæthed 159,55/km²

Indbyggerne på Fyn kaldes fynboer. I historien beskrives fynboerne som hyggelige, letlevende og muntre.[4]

Historie redigér

  Uddybende artikel: Fyns historie

Fyns historie har været kendetegnet af den rige landbrugsjord, de mange købstæder og rollen som trafikknudepunkt. Derudover er Fyn det sted i Danmark med flest herregårde. Mange af de ældre landsbyer er velbevarede.

Tidligere var Fyn et selvstændigt amt, men med kommunalreformen i 2007 blev Fyn en del af Region Syddanmark.

Største byer redigér

Øens største byer ordnet efter indbyggertal (pr. 2023):

Byer markeret med * er forhenværende købstæder.

Fynske dialekter redigér

  Hovedartikel: Fynsk.

Fynsk er en fællesbetegnelse for de dialekter af dansk, der tales på Fyn og nærliggende øer. Der skelnes normalt mellem mindst fire dialekter på selve Fyn: Øst-, nord-, syd- og vestfynsk – samt desuden tåsingsk, ærøsk og langelandsk. Vestfynsk kan desuden opdeles i nordvest- og sydvestfynsk.[5] Men der er – eller har været – stor lokal varians inden for hovedgrupperne selv inden for kort afstand, f.eks. mellem enkelte landsbyer. De fynske dialekter udgør sammen med dialekterne på Sjælland og Lolland-Falster de såkaldte ømål.

På Fyn – og de omliggende øer – indeholder dialekterne endnu tre grammatiske køn: Han-, hun- og intetkøn. Dette gælder også dialekterne lollandsk og falstersk, hvad formentligt skyldes, at fynsk historisk har øvet indflydelse på lollandsk og falstersk, idet Odense fra middelalderen og frem til 1803 var bispesæde og administrativt centrum for Lolland-Falster. Til sammenligning indeholder rigsdansk kun to grammatiske køn: Fælles- og intetkøn.

Hankønsartiklen i ubestemt form er ei, og endelsen i bestemt form er -ei(i): Ei mar, mar'i, ei post, posti, ei vogn, vogni, ei ovn, ovni, ei kat, katti, ei mån*, måni (mand, post, vogn, ovn, kat, måne) osv. Afhængigt af stødgrænsen er der stød eller ikke i visse af ordene.

Se også redigér

Eksterne henvisninger redigér

Kilde redigér

  1. ^ Efter Sjælland og den Nørrejyske Ø.
  1. ^ Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BEF4 Folketal pr. 1. januar fordelt på øer
  3. ^ "Kommuner på landkortet - Danmarks Statistik". Arkiveret fra originalen 23. marts 2013. Hentet 3. maj 2013.
  4. ^ "Citat af Peter Henningsen i artikel i Søndagsavisen". Arkiveret fra originalen 7. april 2014. Hentet 2011-10-16.
  5. ^ Hvor mange dialekter er der i Danmark? Arkiveret 28. september 2020 hos Wayback Machine Dialekt.dk
 Spire
Denne artikel om en dansk ø er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.