Eirik Schrøder Amundsen

Eirik Schrøder Amundsen (født 28. januar 1949 i Bergen, Norge) er professor i miljøøkonomi. Skønt nordmand var han i perioden 2007-15 medlem af Det Økonomiske Råd i Danmark (dvs. dansk vismand) med særlig miljøøkonomisk ekspertise.

Eirik Schrøder Amundsen
Født 28. januar 1949 Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Universitetet i Bergen Rediger på Wikidata
Medlem af Academia Europaea (fra 2017) Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Økonom Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Københavns Universitet Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Amundsen er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Bergen i 1976. Han aflagde fransk doktorgrad, Dr. ès-sc.-économique (Dr.phil.) med udmærkelse: très honorable et Prix de l’Université, ved Université de Paris, Panthéon-Assas II, Sorbonne Universitet, i 1988. Han har videre aflagt DEA-graden i Économie de l’Énergie, fra École nationale supérieure du pétrole et des moteurs, IFP, Paris, Frankrike (1984). Han har videre eksamener fra Stanford University, USA (1979/80).

Han har været professor i samfundsøkonomi ved Universitetet i Bergen siden 1992, og han blev i 2006 Danmarks første professor i miljø- og naturressourceøkonomi, nu ansat ved Institut for Fødevare - og Ressourceøkonomi, Faculty of Science, Københavns Universitet. Amundsen har været på længere forskningsophold bl.a. ved Stanford University, University of California, Berkeley, Ludwig-Maximilians-Universität München, og European University Institute.

Han tiltrådte 1. juli 2007 som Danmarks første miljøøkonomiske vismand - en post, han havde indtil 1. september 2015.